Lad os starte fra begyndelsen — hvornår opstod idéen til Mixtape J, og hvad ville du udtrykke med det?

Jeg startede med at indspille det i 2023. Dengang følte jeg et behov for at rappe lidt mere. Jeg var frustreret, og havde brug for at få noget ud. Mixtapet blev min måde at kanalisere den vrede på. Det handlede også om at håndtere nogle af livets kolde realiteter ved at blive ældre. 'Mixtape J' er et frirum. En mulighed for at udtrykke sig uden filter. Selv under udgivelsesprocessen var jeg stadig i studiet, det hele var konstant i bevægelse.

Projektet er lavet uafhængigt. Hvordan har det påvirket processen og lyden?

Jeg har altid haft frihed i forhold til hvornår ting skal ud, hvordan og hvorfor – og det giver en kæmpe ro. Det gør hele processen mere organisk, mindre fastlåst. Man får lov at eksperimentere og tage sine idéer med hele vejen. Der er ikke nogen, der sætter grænser.

‍

Første nummer, “Snake Skin”, har en filmisk, næsten spirituel stemning. Hvorfor valgte du det som åbningsnummer?

Det lød bare rigtigt. Der er Ikke så mange hurtige trommer, og det har sådan en fyre-agtig energi. Det var ikke noget, vi planlagde eller analyserede – det føltes bare rigtigt, så det blev åbneren.

Et af de mest bemærkelsesværdige numre er “Reparations”. Hvad er budskabet bag?

Det er et ret direkte nummer. Linjen “It’s a beautiful day to get paid” taler for sig selv. Det et et opråb til måden man aflønner folk i kulturbranchen, som ikke altid er så cool. Vi arbejder hårdt. Vi er trætte. Vi har brug for det, og vi har fortjent at blive betalt ordenligt for vores arbejde. Der er altid et pres for at gøre mere, skabe jobs, give tilbage... men nogle gange har man bare brug for at blive betalt.

Du har store navne med – Kojey Radical, Bashy, RV. Hvordan kom samarbejderne i stand?

Alt skete organisk. Jeg har kendt Kojey i årevis – vi har delt scener, lineups og backstage-rum. Vi havde bare aldrig lavet noget sammen før nu. Jeg ville hive ham ud af sin vante zone og få ham til at rappe – og han var på med det samme. Det samme gælder de andre. Når man arbejder uafhængigt, så foregår det hele organisk.

‍

Mixtapet bevæger sig mellem gospel, grime, hiphop og jazz. Hvordan greb du det lydmæssigt an?

Det var ikke en bevidst beslutning. Når jeg laver musik, prøver jeg at koble det ydre fra og bare være nærværende. Jeg kanaliserer det, jeg føler. Jeg er vokset op med mange musikgenrer, så det falder naturligt. Jeg spiller klaver, og jeg vil virkelig gerne lære trommespil. Det hele hænger sammen.

Var der en sang, der var særlig personlig eller svær at skrive?

Ingen var svære at skrive som sådan, men “Turn Another Page” stak dybt.
Nogle sange var som at genleve gamle ting. Jeg kan godt komponere, men det at få det hele ned på papir – det kan være det sværeste.

‍

Hvad var den største udfordring – kreativt eller personligt?

At gøre det færdigt. Det er altid det sværeste. Du skal kunne afslutte. Det tog nogle år. Jeg lavede den første sang i 2023, men det at få det hele gjort færdigt krævede meget fokus. Man ender med at gå tilbage og læse de første sange igen og igen. Det er en proces.

‍

Du arbejder også med lokalsamfundet. Har det påvirket musikken?

Ja, helt klart. Jeg har blandt andet arbejdet i fængsler. Det sætter sig dybt. Folk har en masse historier, der rører. Det påvirker mig og dermed påvirker det musikken. Når jeg laver musik, er jeg 100% til stede med alt hvad jeg er, så det jeg oplever, bliver kanaliseret direkte ud i musikken.

Hvad skal du så nu?

Jeg vil gerne på turné med albummet, men ikke én af dem, hvor billetpriserne er helt vanvittige. Jeg vil gøre det tilgængeligt. Noget anderledes. Jeg vil bare være derude blandt lytterne. Det handler om at være fri.

‍