‘Jag vet, du är inte min’ hedder sangen, der lige nu topper den svenske hitliste. Bag sangen står artisten Jacub, som har en meget sparsom tilstedeværelse på sociale medier. Nu viser det sig, at Jacub slet ikke eksisterer. I stedet er det i hvert fald delvist kunstig intelligens, som står bag det svenske hit. Og dem, der har skabt det, er det danske musikselskab Stellar Music.
Det er den svenske journalist Emanuel Karlsten, der har fået bekræftet sangens sande ophav. Via Swedish Performing Rights Society (STIM), som sikrer royalties til musikere, har Karlsten fundet navnene på dem, der har registreret sangen. Holdet bag bekræfter desuden i en mail til ham, at sangen benytter AI.
Stellar Music repræsenterer kunstnere som Scarlett Pleasure, Alex Vargas, Giift og Maximillian. Det er co-founderne af Stellar Music, Morten Winther og Ryan Peterson, som har registreret ‘Jag vet, du är inte min’ gennem STIM. Også Niklas Engvall, som er Visual AI Manager hos Stellar Music, står som en af dem, der er opretshavere på sangen. Det fremgår ikke nogen af de steder, man kan tilgå sangen, at den er medskabt af kunstig intelligens, og at Jacub ikke er en rigtig person.
Vi har forsøgt at få kommentarer fra Stellar Music. De har ikke svaret inden vores deadline, men vi vil bringe deres kommentar, hvis de melder tilbage. I en mail til Emanuel Karlsten fra “team Jacub” lyder det: “Først og fremmest er det vigtigt at præcisere, at vi ikke er en anonym tech-virksomhed, der blot har ‘trykket på en knap’. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Teamet bag Jacub består af erfarne musikskabere, sangskrivere og producere, der har investeret meget tid, omhu, følelser og økonomiske ressourcer (...) Værket er skabt gennem en fokuseret, bevidst og menneskedrevet proces. En kreativ proces, styret af en klar kunstnerisk vision. Vi tager vores ansvar i musikøkosystemet alvorligt og stræber efter at bidrage på en ansvarlig og konstruktiv måde.”
Og videre: “STIMs politik er, at rent AI-genereret materiale, uden menneskelige ‘frie og kreative valg’, ikke er beskyttet af ophavsret og derfor ikke bør registreres. Det er ikke den kategori, vores udgivelser falder ind under. Vores sange er blevet skabt gennem en kreativ proces, hvor AI-værktøjer kun er blevet brugt som et hjælpemiddel.”
Hvad denne kreative proces mere præcist består af, og hvilke konkrete musikere, der har været en del af at skrive musikken, er altså endnu uklart.
Sangen har i skrivende stund over 4.900.000 millioner afspilninger på Spotify og over 100.000 afspilninger på YouTube. Fordi sangen er registreret gennem STIM, tjener de involverede fra Stellar Music royalties fra de streams, sangen opnår. Det er uklart, i hvilket omfang pengene fra Jacub-projektet ender hos musikere.
Spørgsmålet er imidlertid, om værker som Jacub overhovedet bør udløse royalties. Hos Koda skelner man klart mellem AI som kreativt værktøj og AI som selvstændig ophavsmand.
“Hvis man bruger AI som et kreativt værktøj, er værket AI-assisteret og kan registreres af skaberne, og der udbetales penge på normal vis. Hvis en sang derimod er AI-genereret og mangler en menneskelig og kreativ indsats, er sangen ikke beskyttet af ophavsretten og kan ikke registreres hos Koda,” siger Nicky Trebbien som er juridisk og politisk direktør i Koda.
Her på redaktionen har vi endda selv forsøgt at høre, hvordan Suno.com - AI-lydtjenesten til generering af musik, (som for nylig er blevet sagsøgt af KODA) ville lyde, når den fik teksten og besked på at skabe en sang med denne eksakte prompt: Singer-songwriter, guitar, male singing, swedish, acoustic kick 4/4, fingerpicking the guitar chords.
Du kan lytte til vores, og Stellar Musics version i vores instagram opslag her (side 5 og 6):
Vi bad den endda også om et coverbillede, som ses her:
Søgsmålet mod Suno udspringer ifølge Koda af en langt større problematik i musikbranchen.
“Det store problem i musikbranchen i forhold til AI er tjenester som Suno, der har bygget en milliardforretning ved at begå historiens største musiktyveri,” lyder det fra Nicky Trebbien, som kalder udviklingen “kannibalistisk” over for de musikere, teknologien bygger på.
Ifølge Nicky Trebbien er Jacub langt fra et enkeltstående tilfælde. Alene på streamingtjenesten Deezer uploades der omkring 50.000 AI-genererede sange hver eneste dag. Allerede i sommeren 2024 nåede den første AI-sang Spotifys Top 50 i Tyskland, og siden har AI-projekter som Xania Monet og Breaking Rust indtaget Billboard-hitlisterne i USA.
Samtidig findes der en anden offentlig musikprofil, som hedder Ingrid Eikeland, der også har udgivet musik på platforme som Amazon Music og Spotify. Ifølge den svenske journalist Emanuel Karlsten er flere af de samme ophavsmænd, som står bag Jacub-projektet, også registreret på Ingrid Eikelands udgivelse hos STIM.
Kigger man nærmere på de to profiler, er det visuelt slående, hvor ensartet deres grafiske æstetik er. Og man behøver ikke være født efter årtusindeskiftet for at spotte AI-præget. Det er meget noget med lysende, krystalklare svenske søer og sneklædte bjerge i baggrunden, børn der danser i armkrog, en café‑agtig cykel lænet op ad et gammelt hegn med en omhyggeligt arrangeret buket blomster i kurven.
Kort sagt et perfekt, idyllisk tableau, der virker konstrueret og overdrevent harmonisk og langt fra noget, man ville støde på i virkeligheden. Ifølge den svenske journalist Emanuel Karlsten kan den grafiske stil styrke mistanken om, at Jacub og Ingrid Eikeland er dele af et fælles kreativt eksperiment, hvor begge profiler fremstår som to sider af samme AI-koncept.
Bedøm selv profilerne her:
I den føromtalte mail fra teamet bag Jacub skriver de om projektet: “Endelig spørger mange mennesker, om Jacub er ‘ægte’. Det afhænger af, hvordan man definerer begrebet.”
“Fiktive” udgivelser og brugen af AI i musik rejser nogle centrale spørgsmål for branchen, blandt andet om, hvordan royalties skal fordeles, og hvordan musikforlag balancerer mellem at repræsentere etablerede artister og eksperimentere med digitale projekter.
Sagen med Jacub kommer samtidig i en tid, hvor kunstig intelligens udfordrer branchens grundlæggende regler om ophavsret og betaling. Hos Unlimited skrev vi tilbage i november om, hvordan en tysk domstol afsagde en historisk afgørelse, hvor en AI‑tjeneste blev dømt for at gengive ophavsretligt beskyttede sangtekster uden tilladelse. En dom, som bl.a. KODA har peget på som vigtig for rettighedshavere i Europa. Selvom Jacub‑sagen ikke handler om kopiering af eksisterende musik (endnu), illustrerer den, hvor komplekst det kan være at sikre transparens og fair betaling i musikbranchen, når AI‑genererede værker kommer i spil.
For Koda handler Jacub-sagen derfor ikke kun om én sang eller ét dansk selskab, men om rammerne for fremtidens musikøkosystem.
“Kunstig intelligens er kommet for at blive og vil forandre vores verden – også musikbranchen. Men når man bruger andres musik til at træne kunstig intelligens og udbyde en AI-tjeneste på markedet, så skal man betale for det,” understreger Nicky Trebbien, som peger på behovet for klarere lovgivning, ansvarlig brug af AI og fair betaling til musikskabere.
‘Jag vet, du är inte min’ hedder sangen, der lige nu topper den svenske hitliste. Bag sangen står artisten Jacub, som har en meget sparsom tilstedeværelse på sociale medier. Nu viser det sig, at Jacub slet ikke eksisterer. I stedet er det i hvert fald delvist kunstig intelligens, som står bag det svenske hit. Og dem, der har skabt det, er det danske musikselskab Stellar Music.
Det er den svenske journalist Emanuel Karlsten, der har fået bekræftet sangens sande ophav. Via Swedish Performing Rights Society (STIM), som sikrer royalties til musikere, har Karlsten fundet navnene på dem, der har registreret sangen. Holdet bag bekræfter desuden i en mail til ham, at sangen benytter AI.
Stellar Music repræsenterer kunstnere som Scarlett Pleasure, Alex Vargas, Giift og Maximillian. Det er co-founderne af Stellar Music, Morten Winther og Ryan Peterson, som har registreret ‘Jag vet, du är inte min’ gennem STIM. Også Niklas Engvall, som er Visual AI Manager hos Stellar Music, står som en af dem, der er opretshavere på sangen. Det fremgår ikke nogen af de steder, man kan tilgå sangen, at den er medskabt af kunstig intelligens, og at Jacub ikke er en rigtig person.
Vi har forsøgt at få kommentarer fra Stellar Music. De har ikke svaret inden vores deadline, men vi vil bringe deres kommentar, hvis de melder tilbage. I en mail til Emanuel Karlsten fra “team Jacub” lyder det: “Først og fremmest er det vigtigt at præcisere, at vi ikke er en anonym tech-virksomhed, der blot har ‘trykket på en knap’. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Teamet bag Jacub består af erfarne musikskabere, sangskrivere og producere, der har investeret meget tid, omhu, følelser og økonomiske ressourcer (...) Værket er skabt gennem en fokuseret, bevidst og menneskedrevet proces. En kreativ proces, styret af en klar kunstnerisk vision. Vi tager vores ansvar i musikøkosystemet alvorligt og stræber efter at bidrage på en ansvarlig og konstruktiv måde.”
Og videre: “STIMs politik er, at rent AI-genereret materiale, uden menneskelige ‘frie og kreative valg’, ikke er beskyttet af ophavsret og derfor ikke bør registreres. Det er ikke den kategori, vores udgivelser falder ind under. Vores sange er blevet skabt gennem en kreativ proces, hvor AI-værktøjer kun er blevet brugt som et hjælpemiddel.”
Hvad denne kreative proces mere præcist består af, og hvilke konkrete musikere, der har været en del af at skrive musikken, er altså endnu uklart.
Sangen har i skrivende stund over 4.900.000 millioner afspilninger på Spotify og over 100.000 afspilninger på YouTube. Fordi sangen er registreret gennem STIM, tjener de involverede fra Stellar Music royalties fra de streams, sangen opnår. Det er uklart, i hvilket omfang pengene fra Jacub-projektet ender hos musikere.
Spørgsmålet er imidlertid, om værker som Jacub overhovedet bør udløse royalties. Hos Koda skelner man klart mellem AI som kreativt værktøj og AI som selvstændig ophavsmand.
“Hvis man bruger AI som et kreativt værktøj, er værket AI-assisteret og kan registreres af skaberne, og der udbetales penge på normal vis. Hvis en sang derimod er AI-genereret og mangler en menneskelig og kreativ indsats, er sangen ikke beskyttet af ophavsretten og kan ikke registreres hos Koda,” siger Nicky Trebbien som er juridisk og politisk direktør i Koda.
Her på redaktionen har vi endda selv forsøgt at høre, hvordan Suno.com - AI-lydtjenesten til generering af musik, (som for nylig er blevet sagsøgt af KODA) ville lyde, når den fik teksten og besked på at skabe en sang med denne eksakte prompt: Singer-songwriter, guitar, male singing, swedish, acoustic kick 4/4, fingerpicking the guitar chords.
Du kan lytte til vores, og Stellar Musics version i vores instagram opslag her (side 5 og 6):
Vi bad den endda også om et coverbillede, som ses her:
Søgsmålet mod Suno udspringer ifølge Koda af en langt større problematik i musikbranchen.
“Det store problem i musikbranchen i forhold til AI er tjenester som Suno, der har bygget en milliardforretning ved at begå historiens største musiktyveri,” lyder det fra Nicky Trebbien, som kalder udviklingen “kannibalistisk” over for de musikere, teknologien bygger på.
Ifølge Nicky Trebbien er Jacub langt fra et enkeltstående tilfælde. Alene på streamingtjenesten Deezer uploades der omkring 50.000 AI-genererede sange hver eneste dag. Allerede i sommeren 2024 nåede den første AI-sang Spotifys Top 50 i Tyskland, og siden har AI-projekter som Xania Monet og Breaking Rust indtaget Billboard-hitlisterne i USA.
Samtidig findes der en anden offentlig musikprofil, som hedder Ingrid Eikeland, der også har udgivet musik på platforme som Amazon Music og Spotify. Ifølge den svenske journalist Emanuel Karlsten er flere af de samme ophavsmænd, som står bag Jacub-projektet, også registreret på Ingrid Eikelands udgivelse hos STIM.
Kigger man nærmere på de to profiler, er det visuelt slående, hvor ensartet deres grafiske æstetik er. Og man behøver ikke være født efter årtusindeskiftet for at spotte AI-præget. Det er meget noget med lysende, krystalklare svenske søer og sneklædte bjerge i baggrunden, børn der danser i armkrog, en café‑agtig cykel lænet op ad et gammelt hegn med en omhyggeligt arrangeret buket blomster i kurven.
Kort sagt et perfekt, idyllisk tableau, der virker konstrueret og overdrevent harmonisk og langt fra noget, man ville støde på i virkeligheden. Ifølge den svenske journalist Emanuel Karlsten kan den grafiske stil styrke mistanken om, at Jacub og Ingrid Eikeland er dele af et fælles kreativt eksperiment, hvor begge profiler fremstår som to sider af samme AI-koncept.
Bedøm selv profilerne her:
I den føromtalte mail fra teamet bag Jacub skriver de om projektet: “Endelig spørger mange mennesker, om Jacub er ‘ægte’. Det afhænger af, hvordan man definerer begrebet.”
“Fiktive” udgivelser og brugen af AI i musik rejser nogle centrale spørgsmål for branchen, blandt andet om, hvordan royalties skal fordeles, og hvordan musikforlag balancerer mellem at repræsentere etablerede artister og eksperimentere med digitale projekter.
Sagen med Jacub kommer samtidig i en tid, hvor kunstig intelligens udfordrer branchens grundlæggende regler om ophavsret og betaling. Hos Unlimited skrev vi tilbage i november om, hvordan en tysk domstol afsagde en historisk afgørelse, hvor en AI‑tjeneste blev dømt for at gengive ophavsretligt beskyttede sangtekster uden tilladelse. En dom, som bl.a. KODA har peget på som vigtig for rettighedshavere i Europa. Selvom Jacub‑sagen ikke handler om kopiering af eksisterende musik (endnu), illustrerer den, hvor komplekst det kan være at sikre transparens og fair betaling i musikbranchen, når AI‑genererede værker kommer i spil.
For Koda handler Jacub-sagen derfor ikke kun om én sang eller ét dansk selskab, men om rammerne for fremtidens musikøkosystem.
“Kunstig intelligens er kommet for at blive og vil forandre vores verden – også musikbranchen. Men når man bruger andres musik til at træne kunstig intelligens og udbyde en AI-tjeneste på markedet, så skal man betale for det,” understreger Nicky Trebbien, som peger på behovet for klarere lovgivning, ansvarlig brug af AI og fair betaling til musikskabere.
‘Jag vet, du är inte min’ hedder sangen, der lige nu topper den svenske hitliste. Bag sangen står artisten Jacub, som har en meget sparsom tilstedeværelse på sociale medier. Nu viser det sig, at Jacub slet ikke eksisterer. I stedet er det i hvert fald delvist kunstig intelligens, som står bag det svenske hit. Og dem, der har skabt det, er det danske musikselskab Stellar Music.
Det er den svenske journalist Emanuel Karlsten, der har fået bekræftet sangens sande ophav. Via Swedish Performing Rights Society (STIM), som sikrer royalties til musikere, har Karlsten fundet navnene på dem, der har registreret sangen. Holdet bag bekræfter desuden i en mail til ham, at sangen benytter AI.
Stellar Music repræsenterer kunstnere som Scarlett Pleasure, Alex Vargas, Giift og Maximillian. Det er co-founderne af Stellar Music, Morten Winther og Ryan Peterson, som har registreret ‘Jag vet, du är inte min’ gennem STIM. Også Niklas Engvall, som er Visual AI Manager hos Stellar Music, står som en af dem, der er opretshavere på sangen. Det fremgår ikke nogen af de steder, man kan tilgå sangen, at den er medskabt af kunstig intelligens, og at Jacub ikke er en rigtig person.
Vi har forsøgt at få kommentarer fra Stellar Music. De har ikke svaret inden vores deadline, men vi vil bringe deres kommentar, hvis de melder tilbage. I en mail til Emanuel Karlsten fra “team Jacub” lyder det: “Først og fremmest er det vigtigt at præcisere, at vi ikke er en anonym tech-virksomhed, der blot har ‘trykket på en knap’. Det kunne ikke være længere fra sandheden. Teamet bag Jacub består af erfarne musikskabere, sangskrivere og producere, der har investeret meget tid, omhu, følelser og økonomiske ressourcer (...) Værket er skabt gennem en fokuseret, bevidst og menneskedrevet proces. En kreativ proces, styret af en klar kunstnerisk vision. Vi tager vores ansvar i musikøkosystemet alvorligt og stræber efter at bidrage på en ansvarlig og konstruktiv måde.”
Og videre: “STIMs politik er, at rent AI-genereret materiale, uden menneskelige ‘frie og kreative valg’, ikke er beskyttet af ophavsret og derfor ikke bør registreres. Det er ikke den kategori, vores udgivelser falder ind under. Vores sange er blevet skabt gennem en kreativ proces, hvor AI-værktøjer kun er blevet brugt som et hjælpemiddel.”
Hvad denne kreative proces mere præcist består af, og hvilke konkrete musikere, der har været en del af at skrive musikken, er altså endnu uklart.
Sangen har i skrivende stund over 4.900.000 millioner afspilninger på Spotify og over 100.000 afspilninger på YouTube. Fordi sangen er registreret gennem STIM, tjener de involverede fra Stellar Music royalties fra de streams, sangen opnår. Det er uklart, i hvilket omfang pengene fra Jacub-projektet ender hos musikere.
Spørgsmålet er imidlertid, om værker som Jacub overhovedet bør udløse royalties. Hos Koda skelner man klart mellem AI som kreativt værktøj og AI som selvstændig ophavsmand.
“Hvis man bruger AI som et kreativt værktøj, er værket AI-assisteret og kan registreres af skaberne, og der udbetales penge på normal vis. Hvis en sang derimod er AI-genereret og mangler en menneskelig og kreativ indsats, er sangen ikke beskyttet af ophavsretten og kan ikke registreres hos Koda,” siger Nicky Trebbien som er juridisk og politisk direktør i Koda.
Her på redaktionen har vi endda selv forsøgt at høre, hvordan Suno.com - AI-lydtjenesten til generering af musik, (som for nylig er blevet sagsøgt af KODA) ville lyde, når den fik teksten og besked på at skabe en sang med denne eksakte prompt: Singer-songwriter, guitar, male singing, swedish, acoustic kick 4/4, fingerpicking the guitar chords.
Du kan lytte til vores, og Stellar Musics version i vores instagram opslag her (side 5 og 6):
Vi bad den endda også om et coverbillede, som ses her:
Søgsmålet mod Suno udspringer ifølge Koda af en langt større problematik i musikbranchen.
“Det store problem i musikbranchen i forhold til AI er tjenester som Suno, der har bygget en milliardforretning ved at begå historiens største musiktyveri,” lyder det fra Nicky Trebbien, som kalder udviklingen “kannibalistisk” over for de musikere, teknologien bygger på.
Ifølge Nicky Trebbien er Jacub langt fra et enkeltstående tilfælde. Alene på streamingtjenesten Deezer uploades der omkring 50.000 AI-genererede sange hver eneste dag. Allerede i sommeren 2024 nåede den første AI-sang Spotifys Top 50 i Tyskland, og siden har AI-projekter som Xania Monet og Breaking Rust indtaget Billboard-hitlisterne i USA.
Samtidig findes der en anden offentlig musikprofil, som hedder Ingrid Eikeland, der også har udgivet musik på platforme som Amazon Music og Spotify. Ifølge den svenske journalist Emanuel Karlsten er flere af de samme ophavsmænd, som står bag Jacub-projektet, også registreret på Ingrid Eikelands udgivelse hos STIM.
Kigger man nærmere på de to profiler, er det visuelt slående, hvor ensartet deres grafiske æstetik er. Og man behøver ikke være født efter årtusindeskiftet for at spotte AI-præget. Det er meget noget med lysende, krystalklare svenske søer og sneklædte bjerge i baggrunden, børn der danser i armkrog, en café‑agtig cykel lænet op ad et gammelt hegn med en omhyggeligt arrangeret buket blomster i kurven.
Kort sagt et perfekt, idyllisk tableau, der virker konstrueret og overdrevent harmonisk og langt fra noget, man ville støde på i virkeligheden. Ifølge den svenske journalist Emanuel Karlsten kan den grafiske stil styrke mistanken om, at Jacub og Ingrid Eikeland er dele af et fælles kreativt eksperiment, hvor begge profiler fremstår som to sider af samme AI-koncept.
Bedøm selv profilerne her:
I den føromtalte mail fra teamet bag Jacub skriver de om projektet: “Endelig spørger mange mennesker, om Jacub er ‘ægte’. Det afhænger af, hvordan man definerer begrebet.”
“Fiktive” udgivelser og brugen af AI i musik rejser nogle centrale spørgsmål for branchen, blandt andet om, hvordan royalties skal fordeles, og hvordan musikforlag balancerer mellem at repræsentere etablerede artister og eksperimentere med digitale projekter.
Sagen med Jacub kommer samtidig i en tid, hvor kunstig intelligens udfordrer branchens grundlæggende regler om ophavsret og betaling. Hos Unlimited skrev vi tilbage i november om, hvordan en tysk domstol afsagde en historisk afgørelse, hvor en AI‑tjeneste blev dømt for at gengive ophavsretligt beskyttede sangtekster uden tilladelse. En dom, som bl.a. KODA har peget på som vigtig for rettighedshavere i Europa. Selvom Jacub‑sagen ikke handler om kopiering af eksisterende musik (endnu), illustrerer den, hvor komplekst det kan være at sikre transparens og fair betaling i musikbranchen, når AI‑genererede værker kommer i spil.
For Koda handler Jacub-sagen derfor ikke kun om én sang eller ét dansk selskab, men om rammerne for fremtidens musikøkosystem.
“Kunstig intelligens er kommet for at blive og vil forandre vores verden – også musikbranchen. Men når man bruger andres musik til at træne kunstig intelligens og udbyde en AI-tjeneste på markedet, så skal man betale for det,” understreger Nicky Trebbien, som peger på behovet for klarere lovgivning, ansvarlig brug af AI og fair betaling til musikskabere.
