I de seneste år har kunstig intelligens lært at skabe musik ved at trække på menneskers værker – uden at betale. Men efter et langt kapløb uden regler begynder balancen at tippe.

Denne november afsagde retten i München en skelsættende dom mod OpenAI for at have gengivet ophavsretligt beskyttede sangtekster fra tyske kunstnere. Retssagen, ført af den tyske rettighedsorganisation GEMA, har stået på i et år. Ifølge Musicradar havde GEMA ni sange med i sagen, blandt andet hits som Herbert Grönemeyers “Männer” og Helene Fischers “Atemlos durch die Nacht”, hvor ChatGPT kunne gengive centrale tekstpassager uden tilladelse. 

TechCrunch skriver, at retten fastslog, at OpenAI skal betale skadeserstatning til GEMA. OpenAI har omvendt udtalt, at de ikke er enige i afgørelsen og nu “overvejer deres næste skridt”, hvilket ifølge Musicradar kan inkludere en mulig appel. 

Ifølge Ritzau er det første gang i Europa, at en domstol anerkender, at AI har brudt ophavsretsloven. Dommen kaldes historisk – et klart signal om, at tiden, hvor AI frit kunne bruge kunstneres arbejde som træningsdata, er ved at rinde ud.

‍

Suno-sagen

For Danmark faldt dommen på det helt rigtige tidspunkt.

En uge tidligere havde Koda offentliggjort, at de sagsøger den amerikanske AI-musiktjeneste Suno for systematisk at have brugt dansk musik som træningsmateriale uden samtykke. I søgsmålet nævnes værker som “Barbie Girl” af Aqua, “Beautiful Life” af Christopher og “Move Your Feet” af Junior Senior – alle sange, der ifølge Koda kan spores i output fra Sunos AI-generator.

‍

Kodas juridiske og politiske direktør Nicky Trebbien siger:

”Vi har sagsøgt Suno, fordi de helt kynisk har stjålet danske sangtekster og musik og bruger det til at generere ny musik. Det er ikke bare ulovligt, det ødelægger økonomien i dansk musik, og det er en trussel mod vores fælles kultur.” 

Trebbien håber, at den tyske dom kan danne præcedens for lignende sager i hele Europa og give Kodas søgsmål juridisk medvind:

”Derfor er det opløftende, at vi i dag har fået en dom, der understøtter Kodas søgsmål, nemlig at AI-virksomheder, der bruger og gengiver sangtekster i deres tjenester, skal betale for det.” 

‍

Dansk musik siger fra

Modstanden mod AI vokser hurtigt i Danmark. Over 80 artister – heriblandt Tessa, Medina, Andreas Odbjerg, TopGunn, Hjalmer og Burhan G – har i Berlingske, opfordret politikerne til at handle og indføre lovgivning mod AI’s brug af deres musik.

Samtidig har Koda og 28 andre danske rettighedsorganisationer sendt et åbent brev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt, hvor de kræver handling nu. Ifølge Koda peger brevet på fire punkter, hvor der mangler politisk mod: 

‍

• Ophavsretten skal styrkes, så kunstnere beskyttes mod AI-tjenester og andre tech-giganters brug af deres værker.

• Der skal være gennemsigtighed, så tech-virksomheder tydeligt kan dokumentere, hvilket indhold deres AI-modeller bygger på, og rettighedshaverne dermed kan få en rimelig betaling.

• Der skal etableres et licenseringsmarked, hvor rettighedshavere sikres en fair andel af værdiskabelsen i hele værdikæden.

• Og der skal sikres fair konkurrencevilkår, så menneskeskabt indhold ikke bliver udkonkurreret på urimelige vilkår af AI-materiale.

‍

Ifølge en rapport fra HBS Economics, udarbejdet for Koda og IFPI Danmark, kan generativ AI koste den danske musikbranche 6,9 milliarder kroner i tabt omsætning frem mod 2030 – svarende til 28 procent af branchens samlede værdi. En tidligere opgørelse fra HBS Economics viser desuden, at musikbranchen bidrager med 16,3 milliarder kroner til BNP og 7,1 milliarder kroner i skatteindtægter årligt til den danske økonomi. 

‍

AI truer altså ikke kun kreativiteten – men også tusindvis af arbejdspladser og en vigtig del af dansk kulturøkonomi.

‍

Licens og global indflydelse

For at imødegå udviklingen har Koda i april indgået et samarbejde med de nordiske musik rettighedsorganisationer STEF, STIM, TEOSTO og TONO. Sammen arbejder de på et fælles licenssystem, der skal forpligte AI-selskaber til at betale, når deres modeller trænes, udbydes og bruges til at skabe musik. 

I juni blev Koda og direktør Gorm Arildsen desuden valgt ind i CISAC, verdens største organisation for ophavsretsselskaber, som repræsenterer over fem millioner skabende kunstnere globalt. Det giver Koda en ny position på den internationale scene – og en reel chance for at påvirke, hvordan musikere i både Danmark og resten af verden bliver beskyttet.

Dommen mod OpenAI markerer begyndelsen på et kulturelt modangreb, hvor AI for første gang bliver holdt ansvarlig på menneskets præmisser. Og hvis Kodas sag mod Suno ender med en dansk sejr, kan det blive endnu et skridt mod at ændre forholdet mellem kunst og teknologi.

AI har stjålet musikken – men nu tager menneskene den tilbage.

‍