Så kom det endelig. APACHA’s længeventede andet album er landet, og sjældent har et band haft så meget forventningspres på skuldrene. I går blev de annonceret til Orange Scene på Roskilde Festival, hvilket blot understreger, hvor vildt et år det københavnske band har haft.
Derfor har forventningerne til det nye album været enorme. Heldigvis lever APACHA op til dem, ikke mindst med åbningsnummeret “Flue i et spind”, hvor Rumle Kærså synger om at føle sig fanget i egne tanker og tvivl midt i en periode, hvor bandet ellers oplever massiv succes. Han forstår, at ydre succes ikke nødvendigvis gør det lettere at finde indre ro.
Med et legende “bam ba dada bam dada bamba” åbner Frida Saiya nummeret og sætter hurtigt rytmen for sangen. Det er en fin og umiddelbar popsang om at ligge vågen om natten og overtænke et forhold, hvor fornuften godt ved, at man burde give slip men hvor hjertet nægter at følge med. Omkvædet er insisterende og sætter sig fast med det samme: “Søvnløs for dig, rastløs, vågner i en drøm, hvor du ikke er der mere…”
Her rammer hun følelsen af usikkerhed og den dér rastløshed, hvor tankerne kører i ring, mens resten af verden sover.
Titlen afslører det hurtigt: Vi har at gøre med en sang om et kompliceret forhold. Eee Gee leverer en eftertænksom og ærlig single om ensomhed i parforholdet, om følelsen af ikke rigtig at blive set og erkendelsen af, at man måske har ønsket sig noget andet, end det man står midt i.
Nummeret er endnu en stærk smagsprøve på det kommende album ‘Eeelluminagee’, efter sidste måneds ‘I Hear a String Quartet Everywhere I Go’. Hun fortsætter i sit karakteristiske univers, hvor sårbarhed, skarp iagttagelse og melodisk indiepop smelter sammen, og jeg tør allerede godt sige, at det her tegner til at blive et af årets danske album.
Hvad sker der, når halbal‑kulturen rykker ind i København? Luca Stereo og JOSVA giver svaret med “Halbal i København”, som er en energisk, selvironisk og kærligt provokerende hyldest til provinsens festmentalitet midt i storbyen.
Sangen tager afsæt i følelsen af at være “knøs fra provinsen” i en by, hvor tempoet er højt og attituden poleret. I stedet for at tilpasse sig, vender Luca Stereo fortællingen på hovedet: Jylland er ikke bare dér, hvor motorvejen stopper.
“11:11” er en elektronisk popbasker med et melankolsk tekstunivers. Sangen indkapsler den magtesløshed, man kan føle, når noget fra fortiden ikke slipper, og omkvædet opsummerer det perfekt:
“Ville ønske jeg bare kunne synge det væk, drikke det væk, grine det væk, danse det væk, købe det væk”, med en tung bas, der driver nummeret fremad. Freja Malous glasklare vokal bærer både sårbarhed og styrke, og selv når følelsen er tung, føles det befriende at give slip gennem musikken.
Så kom det endelig. APACHA’s længeventede andet album er landet, og sjældent har et band haft så meget forventningspres på skuldrene. I går blev de annonceret til Orange Scene på Roskilde Festival, hvilket blot understreger, hvor vildt et år det københavnske band har haft.
Derfor har forventningerne til det nye album været enorme. Heldigvis lever APACHA op til dem, ikke mindst med åbningsnummeret “Flue i et spind”, hvor Rumle Kærså synger om at føle sig fanget i egne tanker og tvivl midt i en periode, hvor bandet ellers oplever massiv succes. Han forstår, at ydre succes ikke nødvendigvis gør det lettere at finde indre ro.
Med et legende “bam ba dada bam dada bamba” åbner Frida Saiya nummeret og sætter hurtigt rytmen for sangen. Det er en fin og umiddelbar popsang om at ligge vågen om natten og overtænke et forhold, hvor fornuften godt ved, at man burde give slip men hvor hjertet nægter at følge med. Omkvædet er insisterende og sætter sig fast med det samme: “Søvnløs for dig, rastløs, vågner i en drøm, hvor du ikke er der mere…”
Her rammer hun følelsen af usikkerhed og den dér rastløshed, hvor tankerne kører i ring, mens resten af verden sover.
Titlen afslører det hurtigt: Vi har at gøre med en sang om et kompliceret forhold. Eee Gee leverer en eftertænksom og ærlig single om ensomhed i parforholdet, om følelsen af ikke rigtig at blive set og erkendelsen af, at man måske har ønsket sig noget andet, end det man står midt i.
Nummeret er endnu en stærk smagsprøve på det kommende album ‘Eeelluminagee’, efter sidste måneds ‘I Hear a String Quartet Everywhere I Go’. Hun fortsætter i sit karakteristiske univers, hvor sårbarhed, skarp iagttagelse og melodisk indiepop smelter sammen, og jeg tør allerede godt sige, at det her tegner til at blive et af årets danske album.
Hvad sker der, når halbal‑kulturen rykker ind i København? Luca Stereo og JOSVA giver svaret med “Halbal i København”, som er en energisk, selvironisk og kærligt provokerende hyldest til provinsens festmentalitet midt i storbyen.
Sangen tager afsæt i følelsen af at være “knøs fra provinsen” i en by, hvor tempoet er højt og attituden poleret. I stedet for at tilpasse sig, vender Luca Stereo fortællingen på hovedet: Jylland er ikke bare dér, hvor motorvejen stopper.
“11:11” er en elektronisk popbasker med et melankolsk tekstunivers. Sangen indkapsler den magtesløshed, man kan føle, når noget fra fortiden ikke slipper, og omkvædet opsummerer det perfekt:
“Ville ønske jeg bare kunne synge det væk, drikke det væk, grine det væk, danse det væk, købe det væk”, med en tung bas, der driver nummeret fremad. Freja Malous glasklare vokal bærer både sårbarhed og styrke, og selv når følelsen er tung, føles det befriende at give slip gennem musikken.
Så kom det endelig. APACHA’s længeventede andet album er landet, og sjældent har et band haft så meget forventningspres på skuldrene. I går blev de annonceret til Orange Scene på Roskilde Festival, hvilket blot understreger, hvor vildt et år det københavnske band har haft.
Derfor har forventningerne til det nye album været enorme. Heldigvis lever APACHA op til dem, ikke mindst med åbningsnummeret “Flue i et spind”, hvor Rumle Kærså synger om at føle sig fanget i egne tanker og tvivl midt i en periode, hvor bandet ellers oplever massiv succes. Han forstår, at ydre succes ikke nødvendigvis gør det lettere at finde indre ro.
Med et legende “bam ba dada bam dada bamba” åbner Frida Saiya nummeret og sætter hurtigt rytmen for sangen. Det er en fin og umiddelbar popsang om at ligge vågen om natten og overtænke et forhold, hvor fornuften godt ved, at man burde give slip men hvor hjertet nægter at følge med. Omkvædet er insisterende og sætter sig fast med det samme: “Søvnløs for dig, rastløs, vågner i en drøm, hvor du ikke er der mere…”
Her rammer hun følelsen af usikkerhed og den dér rastløshed, hvor tankerne kører i ring, mens resten af verden sover.
Titlen afslører det hurtigt: Vi har at gøre med en sang om et kompliceret forhold. Eee Gee leverer en eftertænksom og ærlig single om ensomhed i parforholdet, om følelsen af ikke rigtig at blive set og erkendelsen af, at man måske har ønsket sig noget andet, end det man står midt i.
Nummeret er endnu en stærk smagsprøve på det kommende album ‘Eeelluminagee’, efter sidste måneds ‘I Hear a String Quartet Everywhere I Go’. Hun fortsætter i sit karakteristiske univers, hvor sårbarhed, skarp iagttagelse og melodisk indiepop smelter sammen, og jeg tør allerede godt sige, at det her tegner til at blive et af årets danske album.
Hvad sker der, når halbal‑kulturen rykker ind i København? Luca Stereo og JOSVA giver svaret med “Halbal i København”, som er en energisk, selvironisk og kærligt provokerende hyldest til provinsens festmentalitet midt i storbyen.
Sangen tager afsæt i følelsen af at være “knøs fra provinsen” i en by, hvor tempoet er højt og attituden poleret. I stedet for at tilpasse sig, vender Luca Stereo fortællingen på hovedet: Jylland er ikke bare dér, hvor motorvejen stopper.
“11:11” er en elektronisk popbasker med et melankolsk tekstunivers. Sangen indkapsler den magtesløshed, man kan føle, når noget fra fortiden ikke slipper, og omkvædet opsummerer det perfekt:
“Ville ønske jeg bare kunne synge det væk, drikke det væk, grine det væk, danse det væk, købe det væk”, med en tung bas, der driver nummeret fremad. Freja Malous glasklare vokal bærer både sårbarhed og styrke, og selv når følelsen er tung, føles det befriende at give slip gennem musikken.
