Hvor mange gange kan man fylde et rum ud med kendte, danske musikere? Indtil videre er svaret 14, for det er det antal sæsoner TV2-programmet ´Toppen af poppen´ er oppe på med den nye sæson, som starter denne uge. Her tjekker Pil, Lis Sørensen, Burhan G, Guldimund, Tina Dickow og Nikolaj Vonsild fra When Saints Go Machine ind på et fornemt landsted i Odsherred, hvor de i hvert afsnit skiftes til at høre deres egen musik nyfortolket af musikkollegerne.
Men de folkekære musikere skal ikke bare fremvise deres musikalske evner. De skal også genrejse det over ti år gamle programs ry og vise, at det fortsat har kulturel relevans efter at have spillet en uheldig hovedrolle i DR’s dokumentar ´Sexisme i musikbranchen´. Her kom det frem, at trommeslager Claes Antonson havde optrådt sexistisk, og at der i det hele taget havde hersket en usund kultur under optagelserne af ´Toppen af poppen´. Produktionen tog en halvanden år lang pause, men er altså fra denne uge tilbage med fire nye deltagere og to gengangere i form af Burhan G og Lis Sørensen (så måske kan man ikke helt fylde rummet 14 gange?).
I løbet af pausen er de musikere, som akkompagnerer hovedpersonerne, blevet skiftet ud, men ellers er der ikke store forandringer at spore i den nye sæson. Det er stadig det tried-and-tested koncept, hvor én af musikerne sætter sig i den varme stol, hvorefter de resterende deltagere vælger et nummer fra deres bagkatalog, som de opfører i deres egen version.
I sæsonens første afsnit er Pil hovedpersonen. Deltagerne er en god sammensætning af stilarter, aldre og smag, og derfor er det spændende at høre deres anderledes versioner af blandt andet ´Dronning Af Månen´ og ´Dø Af Kærlighed´. Både Guldimund og Tina Dickow laver inderlige versioner med alternative instrumenteringer, mens Lis Sørensen går fuld popdronning. Vi har hørt sangene før, og alligevel sker der noget særligt, når de møder andre musikere, og især når de også møder den oprindelige kunstner og hendes reaktion på fortolkningerne. Det har hele tiden været konceptets store styrke, når generationer mødes med deres musik, som når Lis Sørensen roser Pil for hendes tekster, og når Burhan G siger, at de henter popmusik “fra de samme skyer”.
Men kunne man måske få lidt mere ud af møderne mellem de dygtige kunstnere, som hver spiller helt forskellige roller på den danske musikscene? Pil fortæller en smule om sin karriere og sine sanges vej til at blive, hvad de er, og nok er hun en smule tilbagetrukket af natur, men jeg tænkte alligevel, at når en så usædvanlig samling af kunstnere sidder rundt om ét bord, er det en spildt chance ikke at få dem mere i tale.
Sæson 14 af ´Toppen af poppen´ genetablerer hyggen fra sine forrige sæsoner, men programmet fremstår også poleret – særligt når man ikke har et makkerpar som Malte Ebert og Simon Kvamm til at levere det ene rablende cover efter det andet. Der er stadig masser af potentiale i de rørende covers, men når man nu har den kommende Roskilde-åbner over for legender som Lis Sørensen og Tina Dickow, burde man kunne få mere frem mellem dem end det, man har hørt i interviews mange gange før. Der må være mere på spil, når toppen af poppen mødes.
Hvor mange gange kan man fylde et rum ud med kendte, danske musikere? Indtil videre er svaret 14, for det er det antal sæsoner TV2-programmet ´Toppen af poppen´ er oppe på med den nye sæson, som starter denne uge. Her tjekker Pil, Lis Sørensen, Burhan G, Guldimund, Tina Dickow og Nikolaj Vonsild fra When Saints Go Machine ind på et fornemt landsted i Odsherred, hvor de i hvert afsnit skiftes til at høre deres egen musik nyfortolket af musikkollegerne.
Men de folkekære musikere skal ikke bare fremvise deres musikalske evner. De skal også genrejse det over ti år gamle programs ry og vise, at det fortsat har kulturel relevans efter at have spillet en uheldig hovedrolle i DR’s dokumentar ´Sexisme i musikbranchen´. Her kom det frem, at trommeslager Claes Antonson havde optrådt sexistisk, og at der i det hele taget havde hersket en usund kultur under optagelserne af ´Toppen af poppen´. Produktionen tog en halvanden år lang pause, men er altså fra denne uge tilbage med fire nye deltagere og to gengangere i form af Burhan G og Lis Sørensen (så måske kan man ikke helt fylde rummet 14 gange?).
I løbet af pausen er de musikere, som akkompagnerer hovedpersonerne, blevet skiftet ud, men ellers er der ikke store forandringer at spore i den nye sæson. Det er stadig det tried-and-tested koncept, hvor én af musikerne sætter sig i den varme stol, hvorefter de resterende deltagere vælger et nummer fra deres bagkatalog, som de opfører i deres egen version.
I sæsonens første afsnit er Pil hovedpersonen. Deltagerne er en god sammensætning af stilarter, aldre og smag, og derfor er det spændende at høre deres anderledes versioner af blandt andet ´Dronning Af Månen´ og ´Dø Af Kærlighed´. Både Guldimund og Tina Dickow laver inderlige versioner med alternative instrumenteringer, mens Lis Sørensen går fuld popdronning. Vi har hørt sangene før, og alligevel sker der noget særligt, når de møder andre musikere, og især når de også møder den oprindelige kunstner og hendes reaktion på fortolkningerne. Det har hele tiden været konceptets store styrke, når generationer mødes med deres musik, som når Lis Sørensen roser Pil for hendes tekster, og når Burhan G siger, at de henter popmusik “fra de samme skyer”.
Men kunne man måske få lidt mere ud af møderne mellem de dygtige kunstnere, som hver spiller helt forskellige roller på den danske musikscene? Pil fortæller en smule om sin karriere og sine sanges vej til at blive, hvad de er, og nok er hun en smule tilbagetrukket af natur, men jeg tænkte alligevel, at når en så usædvanlig samling af kunstnere sidder rundt om ét bord, er det en spildt chance ikke at få dem mere i tale.
Sæson 14 af ´Toppen af poppen´ genetablerer hyggen fra sine forrige sæsoner, men programmet fremstår også poleret – særligt når man ikke har et makkerpar som Malte Ebert og Simon Kvamm til at levere det ene rablende cover efter det andet. Der er stadig masser af potentiale i de rørende covers, men når man nu har den kommende Roskilde-åbner over for legender som Lis Sørensen og Tina Dickow, burde man kunne få mere frem mellem dem end det, man har hørt i interviews mange gange før. Der må være mere på spil, når toppen af poppen mødes.
Hvor mange gange kan man fylde et rum ud med kendte, danske musikere? Indtil videre er svaret 14, for det er det antal sæsoner TV2-programmet ´Toppen af poppen´ er oppe på med den nye sæson, som starter denne uge. Her tjekker Pil, Lis Sørensen, Burhan G, Guldimund, Tina Dickow og Nikolaj Vonsild fra When Saints Go Machine ind på et fornemt landsted i Odsherred, hvor de i hvert afsnit skiftes til at høre deres egen musik nyfortolket af musikkollegerne.
Men de folkekære musikere skal ikke bare fremvise deres musikalske evner. De skal også genrejse det over ti år gamle programs ry og vise, at det fortsat har kulturel relevans efter at have spillet en uheldig hovedrolle i DR’s dokumentar ´Sexisme i musikbranchen´. Her kom det frem, at trommeslager Claes Antonson havde optrådt sexistisk, og at der i det hele taget havde hersket en usund kultur under optagelserne af ´Toppen af poppen´. Produktionen tog en halvanden år lang pause, men er altså fra denne uge tilbage med fire nye deltagere og to gengangere i form af Burhan G og Lis Sørensen (så måske kan man ikke helt fylde rummet 14 gange?).
I løbet af pausen er de musikere, som akkompagnerer hovedpersonerne, blevet skiftet ud, men ellers er der ikke store forandringer at spore i den nye sæson. Det er stadig det tried-and-tested koncept, hvor én af musikerne sætter sig i den varme stol, hvorefter de resterende deltagere vælger et nummer fra deres bagkatalog, som de opfører i deres egen version.
I sæsonens første afsnit er Pil hovedpersonen. Deltagerne er en god sammensætning af stilarter, aldre og smag, og derfor er det spændende at høre deres anderledes versioner af blandt andet ´Dronning Af Månen´ og ´Dø Af Kærlighed´. Både Guldimund og Tina Dickow laver inderlige versioner med alternative instrumenteringer, mens Lis Sørensen går fuld popdronning. Vi har hørt sangene før, og alligevel sker der noget særligt, når de møder andre musikere, og især når de også møder den oprindelige kunstner og hendes reaktion på fortolkningerne. Det har hele tiden været konceptets store styrke, når generationer mødes med deres musik, som når Lis Sørensen roser Pil for hendes tekster, og når Burhan G siger, at de henter popmusik “fra de samme skyer”.
Men kunne man måske få lidt mere ud af møderne mellem de dygtige kunstnere, som hver spiller helt forskellige roller på den danske musikscene? Pil fortæller en smule om sin karriere og sine sanges vej til at blive, hvad de er, og nok er hun en smule tilbagetrukket af natur, men jeg tænkte alligevel, at når en så usædvanlig samling af kunstnere sidder rundt om ét bord, er det en spildt chance ikke at få dem mere i tale.
Sæson 14 af ´Toppen af poppen´ genetablerer hyggen fra sine forrige sæsoner, men programmet fremstår også poleret – særligt når man ikke har et makkerpar som Malte Ebert og Simon Kvamm til at levere det ene rablende cover efter det andet. Der er stadig masser af potentiale i de rørende covers, men når man nu har den kommende Roskilde-åbner over for legender som Lis Sørensen og Tina Dickow, burde man kunne få mere frem mellem dem end det, man har hørt i interviews mange gange før. Der må være mere på spil, når toppen af poppen mødes.
