‍Speedy - elsker når vi fucker op

På første single fra sit kommende debutalbum tager Aarhus-artisten Speedy fat i de fordomme, der følger med at vokse op med minoritetsbaggrund i et boligområde, som omverdenen allerede har dømt. Jai Paul-inspirerede guitarer møder hans næsten croonende hiphop-vokal og giver budskabet en melodisk indpakning. Det er en spændende retning for Speedy, der her lader de personlige erfaringer sætte dagsordenen.

Scarlet Pleasure & Giift - Honesty 

Ærlighed burde være et rimeligt krav i et forhold. På ‘Honesty’ står Scarlet Pleasure og Giift med frustrationen over alligevel at skulle bede om den. Emil Goll åbner med følelsen af at være fanget i en ond drøm, mens Giift tager fat i dobbeltmoralen hos den, der prædiker én ting og gør noget andet. Deres stemmer harmonerer virkelig godt, og de lyse vokaler klæder hinanden, når de mødes i omkvædets enkle krav om ærlighed. 

GUSTO, ozzy & Noah Carter - No Mercy

GUSTO bliver ved med at overraske positivt, og på ‘No Mercy’ går han igen all in. Hans mørke, storladne lyd får masser af plads og matcher første vers’ erklæring om at være afhængig af at gå for langt. ozzy bløder det op med sin lyse vokal i omkvædet, før Noah Carter kommer ind i andet vers med åbningen: “S-tier bitch har en kink for at blive pisset i ansigtet”. Det er en vanvittig entré på et nummer, hvor ingen af de tre virker interesserede i at holde igen.

Holdo (Feat. BUKURU) - Fra Starten 

‘Fra Starten’ har været efterspurgt, siden Holdo og BUKURU spillede den sammen første gang i januar. Nu er den her endelig, og BUKURUs nærværende vokal finder sig godt til rette i Holdos melankolske electronica. Drømmende synthflader giver plads til stemmen, inden trommer og bas sætter bevægelse i sangen. Teksten kredser om at blive i en relation, der gør ondt, og først bagefter forstå, hvad man skulle have passet på. Den følelse af at ville skrue tiden tilbage får et fint modspil i en produktion, der trækker én ud på dansegulvet.

Føles Bedre - Rosa På Månen

En fredag i en taxa og en fremmed på bagsædet. På ‘Føles Bedre’ forsøger Rosa På Månen at komme tæt på en ny, mens minderne om en anden får lov at florere i baggrunden. Fortid og nutid glider sammen i berøringerne, og linjen om at ønske at blive holdt står sårbart mellem de intime billeder. Rosa På Månen har en fængende, hæs stemme, som den lette produktion heldigvis giver god plads til. Til sidst bryder forvrængede guitarer ind og giver den tilbageholdte uro mere plads.

‍