
Der er noget underligt overvældende ved at gå gennem den silende regn og lade sig gennembløde. Selvom det selvfølgelig er pænt irriterende at få vådt hår og sådan, kan det være relativt simpelt at få en god oplevelse ud af det. Efter for nylig at have begivet mig ud i netop den disciplin, har jeg besluttet at samle mine ni bedste bud på sange, der er umiddelbart perfekte til den slags dramatisk opførsel. Først og fremmest findes der selvfølgelig det, man kan kalde mere klassiske regnvejrssange. Her tænker jeg for eksempel sange, der er triste eller sange som ”Have You Ever Seen The Rain” og ”The Rain Song.” Man kunne også få lyst til smide den ellers ikoniske ”Umbrella” på listen eller sange som ”Rain over me”, der på trods af sin dramatiske titel overhovedet ikke handler om vejret, men mere om lidenskab. Disse numre kunne sagtens have fundet vej til listen. Jeg vil dog starte et andet sted.
Turen starter hos Tina Dickow, som berører præcis den udlængsel, tvivl, frigørelse og inderlighed, der hører gråvejret til. At det også var sådan min egen gåtur i regnen startede, gør det kun mere passende. Her er nemlig aldrig langt fra at tage hjem og leve det liv, du altid har drømt om til at fortsætte med at flygte ud i natten, ensom og hjemsøgt.
Med Rina Sawayama bliver det endnu mere inderligt og storslået. Minor Feelings er åbningsnummeret på Hold The Girl og slutter faktisk med lyden af faldende regn, som ret elegant flyder over i næste nummer. Og nu vi er i gang, kan du lige så godt fortsætte videre på albummet, der bevæger sig i en kæmpe poppet retning.
Musikken på Prom er egentlig overraskende optempo. I hvert fald i forhold til hvor voldsom frygten for ikke at slå til, frygten for at vokse op og følelsen af at sakke bagud kan føles. Samtidig minder det her nummer mig om en helt særlig venindegruppe, og det passer derfor perfekt til den ensomme og overvældende følelse, regnen bringer.
Vi bliver lidt i det melankolske, og jeg har endelig givet efter for trangen efter et reelt nummer om regn. Hvad er det egentlig ved regnens rå overlegenhed, der gør den så evigt fascinerende og interessant at beskæftige sig med musikalsk? Det er en uudtømmelig ressource, og Østen tapper lige ind. Derudover er det vidunderligt rent faktisk at høre ordet regn gentaget så smukt af korstemmerne.
Efterårsalbummet er landet for nyligt, og det er på tide at skifte stemning en smule og få lidt lyst til at ligge i en mands t-shirt. Det er et passende afbræk fra regnvejrets melankoli, men tilpas længselsfuldt til alligevel at passe ind. Alternativt kunne man tage hele Lost Weekend fra toppen og få sig en ret vellykket silende oplevelse.
Regnvejr og kærlighed af både den ødelæggende, lykkelige og ulykkelige slags går som bekendt ret godt sammen. Og det er svært ikke at se Goo Goo Dolls give en uforglemmelig koncert i Buffalo, New York i silende tung regn for sig, når dette nummer når sit klimaks. Det er filmisk, dramatisk og tilpas storslået til at lade dig transcendere.
Efter sådan en omgang kan det være rart at føle sig lidt let på tå. Adele har jo en kavalkade af ballader, men nogle gange er det rart at give lidt op på kærligheden og give slip. Tørre det smørrede smil væk.
Hvis vi lige bliver i regnens mange metaforiske lag, kunne jeg alligevel ikke modstå fristelsen til at slutte med endnu et decideret regnnummer. Det er selvfølgelig lidt mere "make it rain"-agtigt, men derfor holder det også.
Det her måske ikke det mest oplagte valg i verden. Mysterious Girl er hverken nostalgisk, udpræget trist eller videre dramatisk. Alligevel har den fortjent sin plads her, for det er vel om noget rimelig mystisk og dragende sådan at gå rundt helt for sig selv i regnvejret. Så det synes jeg også, at du skal gøre.


Der er noget underligt overvældende ved at gå gennem den silende regn og lade sig gennembløde. Selvom det selvfølgelig er pænt irriterende at få vådt hår og sådan, kan det være relativt simpelt at få en god oplevelse ud af det. Efter for nylig at have begivet mig ud i netop den disciplin, har jeg besluttet at samle mine ni bedste bud på sange, der er umiddelbart perfekte til den slags dramatisk opførsel. Først og fremmest findes der selvfølgelig det, man kan kalde mere klassiske regnvejrssange. Her tænker jeg for eksempel sange, der er triste eller sange som ”Have You Ever Seen The Rain” og ”The Rain Song.” Man kunne også få lyst til smide den ellers ikoniske ”Umbrella” på listen eller sange som ”Rain over me”, der på trods af sin dramatiske titel overhovedet ikke handler om vejret, men mere om lidenskab. Disse numre kunne sagtens have fundet vej til listen. Jeg vil dog starte et andet sted.
Turen starter hos Tina Dickow, som berører præcis den udlængsel, tvivl, frigørelse og inderlighed, der hører gråvejret til. At det også var sådan min egen gåtur i regnen startede, gør det kun mere passende. Her er nemlig aldrig langt fra at tage hjem og leve det liv, du altid har drømt om til at fortsætte med at flygte ud i natten, ensom og hjemsøgt.
Med Rina Sawayama bliver det endnu mere inderligt og storslået. Minor Feelings er åbningsnummeret på Hold The Girl og slutter faktisk med lyden af faldende regn, som ret elegant flyder over i næste nummer. Og nu vi er i gang, kan du lige så godt fortsætte videre på albummet, der bevæger sig i en kæmpe poppet retning.
Musikken på Prom er egentlig overraskende optempo. I hvert fald i forhold til hvor voldsom frygten for ikke at slå til, frygten for at vokse op og følelsen af at sakke bagud kan føles. Samtidig minder det her nummer mig om en helt særlig venindegruppe, og det passer derfor perfekt til den ensomme og overvældende følelse, regnen bringer.
Vi bliver lidt i det melankolske, og jeg har endelig givet efter for trangen efter et reelt nummer om regn. Hvad er det egentlig ved regnens rå overlegenhed, der gør den så evigt fascinerende og interessant at beskæftige sig med musikalsk? Det er en uudtømmelig ressource, og Østen tapper lige ind. Derudover er det vidunderligt rent faktisk at høre ordet regn gentaget så smukt af korstemmerne.
Efterårsalbummet er landet for nyligt, og det er på tide at skifte stemning en smule og få lidt lyst til at ligge i en mands t-shirt. Det er et passende afbræk fra regnvejrets melankoli, men tilpas længselsfuldt til alligevel at passe ind. Alternativt kunne man tage hele Lost Weekend fra toppen og få sig en ret vellykket silende oplevelse.
Regnvejr og kærlighed af både den ødelæggende, lykkelige og ulykkelige slags går som bekendt ret godt sammen. Og det er svært ikke at se Goo Goo Dolls give en uforglemmelig koncert i Buffalo, New York i silende tung regn for sig, når dette nummer når sit klimaks. Det er filmisk, dramatisk og tilpas storslået til at lade dig transcendere.
Efter sådan en omgang kan det være rart at føle sig lidt let på tå. Adele har jo en kavalkade af ballader, men nogle gange er det rart at give lidt op på kærligheden og give slip. Tørre det smørrede smil væk.
Hvis vi lige bliver i regnens mange metaforiske lag, kunne jeg alligevel ikke modstå fristelsen til at slutte med endnu et decideret regnnummer. Det er selvfølgelig lidt mere "make it rain"-agtigt, men derfor holder det også.
Det her måske ikke det mest oplagte valg i verden. Mysterious Girl er hverken nostalgisk, udpræget trist eller videre dramatisk. Alligevel har den fortjent sin plads her, for det er vel om noget rimelig mystisk og dragende sådan at gå rundt helt for sig selv i regnvejret. Så det synes jeg også, at du skal gøre.


Der er noget underligt overvældende ved at gå gennem den silende regn og lade sig gennembløde. Selvom det selvfølgelig er pænt irriterende at få vådt hår og sådan, kan det være relativt simpelt at få en god oplevelse ud af det. Efter for nylig at have begivet mig ud i netop den disciplin, har jeg besluttet at samle mine ni bedste bud på sange, der er umiddelbart perfekte til den slags dramatisk opførsel. Først og fremmest findes der selvfølgelig det, man kan kalde mere klassiske regnvejrssange. Her tænker jeg for eksempel sange, der er triste eller sange som ”Have You Ever Seen The Rain” og ”The Rain Song.” Man kunne også få lyst til smide den ellers ikoniske ”Umbrella” på listen eller sange som ”Rain over me”, der på trods af sin dramatiske titel overhovedet ikke handler om vejret, men mere om lidenskab. Disse numre kunne sagtens have fundet vej til listen. Jeg vil dog starte et andet sted.
Turen starter hos Tina Dickow, som berører præcis den udlængsel, tvivl, frigørelse og inderlighed, der hører gråvejret til. At det også var sådan min egen gåtur i regnen startede, gør det kun mere passende. Her er nemlig aldrig langt fra at tage hjem og leve det liv, du altid har drømt om til at fortsætte med at flygte ud i natten, ensom og hjemsøgt.
Med Rina Sawayama bliver det endnu mere inderligt og storslået. Minor Feelings er åbningsnummeret på Hold The Girl og slutter faktisk med lyden af faldende regn, som ret elegant flyder over i næste nummer. Og nu vi er i gang, kan du lige så godt fortsætte videre på albummet, der bevæger sig i en kæmpe poppet retning.
Musikken på Prom er egentlig overraskende optempo. I hvert fald i forhold til hvor voldsom frygten for ikke at slå til, frygten for at vokse op og følelsen af at sakke bagud kan føles. Samtidig minder det her nummer mig om en helt særlig venindegruppe, og det passer derfor perfekt til den ensomme og overvældende følelse, regnen bringer.
Vi bliver lidt i det melankolske, og jeg har endelig givet efter for trangen efter et reelt nummer om regn. Hvad er det egentlig ved regnens rå overlegenhed, der gør den så evigt fascinerende og interessant at beskæftige sig med musikalsk? Det er en uudtømmelig ressource, og Østen tapper lige ind. Derudover er det vidunderligt rent faktisk at høre ordet regn gentaget så smukt af korstemmerne.
Efterårsalbummet er landet for nyligt, og det er på tide at skifte stemning en smule og få lidt lyst til at ligge i en mands t-shirt. Det er et passende afbræk fra regnvejrets melankoli, men tilpas længselsfuldt til alligevel at passe ind. Alternativt kunne man tage hele Lost Weekend fra toppen og få sig en ret vellykket silende oplevelse.
Regnvejr og kærlighed af både den ødelæggende, lykkelige og ulykkelige slags går som bekendt ret godt sammen. Og det er svært ikke at se Goo Goo Dolls give en uforglemmelig koncert i Buffalo, New York i silende tung regn for sig, når dette nummer når sit klimaks. Det er filmisk, dramatisk og tilpas storslået til at lade dig transcendere.
Efter sådan en omgang kan det være rart at føle sig lidt let på tå. Adele har jo en kavalkade af ballader, men nogle gange er det rart at give lidt op på kærligheden og give slip. Tørre det smørrede smil væk.
Hvis vi lige bliver i regnens mange metaforiske lag, kunne jeg alligevel ikke modstå fristelsen til at slutte med endnu et decideret regnnummer. Det er selvfølgelig lidt mere "make it rain"-agtigt, men derfor holder det også.
Det her måske ikke det mest oplagte valg i verden. Mysterious Girl er hverken nostalgisk, udpræget trist eller videre dramatisk. Alligevel har den fortjent sin plads her, for det er vel om noget rimelig mystisk og dragende sådan at gå rundt helt for sig selv i regnvejret. Så det synes jeg også, at du skal gøre.










