
Papa E starter med en lille hilsen til Kim Larsen og lægger ud: “Hvis du får lov, vil du så med mig i skoven”. Det er en sang med en universel nerve, der henvender sig direkte til lytteren.
Lydbilledet drives frem af et stærkt hold bestående af sangskriveren Guzo og producerne Morits og Arto. Men selvom produktionen glimter af storladen pop, bibeholder Papa E sin helt særlige sårbarhed og kant i teksten. Omkvædets metafor rammer plet: “Baby jeg er en vildblomst / Hvis du plukker mig så dør jeg / For jeg kan ik gro indenfor”. Det er en smuk og næsten desperat bøn om frihed i kærligheden, leveret med en vokal og en energi, der beviser, at han er klar til at stå solidt på egne ben.
Der er altid noget helt særligt over store, danske velgørenhedssange, og for første gang nogensinde har Knæk Cancer-kampagnen fået sin helt egen officielle støttesang. Alt fra ikoniske sværvægtere som Sanne Salomonsen og Peter A.G. til unge, funklende stjerneskud som Annika, Ella Augusta og MAS samles her i et smukt og rørende generationsmøde.
Bag kompositionen og den stærke sangtekst står Thomas Helmig, Soleima og Emil Falk. Det er et nummer, der minder os om, at vi skal rykke tættere sammen og huske hinanden: ”Men vi ka' hjælpe til, og vi ka' hjælpe med / At husk' at ringe bare en gang imellem”.
Hvis du er til filmisk, drømmende og melankolsk pop, så skal du spidse ører nu. Den danske artist Fine har i dag udgivet sit længe ventede album ‘Jazz Dreams’, og i den anledning genbesøger vi det gribende højdepunkt ”Everything in the shade”. Der er en umiskendelig aura af tidlig Lana Del Rey over Fines lydunivers. Med en hypnotiserende, sløret vokal og en atmosfære, der føles som lyden af en sen, røgfyldt sensommereftermiddag i baghaven, trækker hun lytteren helt tæt ind:”everything in the shade couldn't mean so much to you / smoking in the backyard doing what you really love”.
Hvis der er et samarbejde, der med garanti kommer til at sætte ild til de danske dansegulve den kommende tid, så er det det her track. Lamin og Lea Romea har slået sig sammen med producerne Rob & Jenne samt Victor Støve, og resultatet er en klubbet og intens genistreg.
Nummeret drives frem af en kompromisløs bas i baggrunden, og Lea Romeas insisterende omkvæd ”(Se på mig nu, se på mig nu, se—)”, hvilket skaber en næsten trance-lignende tilstand. Lamin komplementerer hende perfekt med sit altid knivskarpe, tilbagelænede flow i versene.
Østen har i dag sendt sit stærkt imødesete album ‘Når Vi Taler Om Solen’ på gaden, og herfra må vi bare overgive os fuldstændig til det fjerde nummer på pladen, ”Violetblå”. Det helt store aktiv er sangens super fede omkvæd, der løfter sig mod himlen i en eksplosion af store følelser og stærke billeder: ”Nattehimlen blev violetblå / Så jeg klatrede derop, jeg ku' ikk' længere være indeni mig”. Østen formår som få andre at skrive om hjertesorg, tabt identitet og relationer på en måde, så det føles både smerteligt sårbart og utrolig smukt på samme tid.


Papa E starter med en lille hilsen til Kim Larsen og lægger ud: “Hvis du får lov, vil du så med mig i skoven”. Det er en sang med en universel nerve, der henvender sig direkte til lytteren.
Lydbilledet drives frem af et stærkt hold bestående af sangskriveren Guzo og producerne Morits og Arto. Men selvom produktionen glimter af storladen pop, bibeholder Papa E sin helt særlige sårbarhed og kant i teksten. Omkvædets metafor rammer plet: “Baby jeg er en vildblomst / Hvis du plukker mig så dør jeg / For jeg kan ik gro indenfor”. Det er en smuk og næsten desperat bøn om frihed i kærligheden, leveret med en vokal og en energi, der beviser, at han er klar til at stå solidt på egne ben.
Der er altid noget helt særligt over store, danske velgørenhedssange, og for første gang nogensinde har Knæk Cancer-kampagnen fået sin helt egen officielle støttesang. Alt fra ikoniske sværvægtere som Sanne Salomonsen og Peter A.G. til unge, funklende stjerneskud som Annika, Ella Augusta og MAS samles her i et smukt og rørende generationsmøde.
Bag kompositionen og den stærke sangtekst står Thomas Helmig, Soleima og Emil Falk. Det er et nummer, der minder os om, at vi skal rykke tættere sammen og huske hinanden: ”Men vi ka' hjælpe til, og vi ka' hjælpe med / At husk' at ringe bare en gang imellem”.
Hvis du er til filmisk, drømmende og melankolsk pop, så skal du spidse ører nu. Den danske artist Fine har i dag udgivet sit længe ventede album ‘Jazz Dreams’, og i den anledning genbesøger vi det gribende højdepunkt ”Everything in the shade”. Der er en umiskendelig aura af tidlig Lana Del Rey over Fines lydunivers. Med en hypnotiserende, sløret vokal og en atmosfære, der føles som lyden af en sen, røgfyldt sensommereftermiddag i baghaven, trækker hun lytteren helt tæt ind:”everything in the shade couldn't mean so much to you / smoking in the backyard doing what you really love”.
Hvis der er et samarbejde, der med garanti kommer til at sætte ild til de danske dansegulve den kommende tid, så er det det her track. Lamin og Lea Romea har slået sig sammen med producerne Rob & Jenne samt Victor Støve, og resultatet er en klubbet og intens genistreg.
Nummeret drives frem af en kompromisløs bas i baggrunden, og Lea Romeas insisterende omkvæd ”(Se på mig nu, se på mig nu, se—)”, hvilket skaber en næsten trance-lignende tilstand. Lamin komplementerer hende perfekt med sit altid knivskarpe, tilbagelænede flow i versene.
Østen har i dag sendt sit stærkt imødesete album ‘Når Vi Taler Om Solen’ på gaden, og herfra må vi bare overgive os fuldstændig til det fjerde nummer på pladen, ”Violetblå”. Det helt store aktiv er sangens super fede omkvæd, der løfter sig mod himlen i en eksplosion af store følelser og stærke billeder: ”Nattehimlen blev violetblå / Så jeg klatrede derop, jeg ku' ikk' længere være indeni mig”. Østen formår som få andre at skrive om hjertesorg, tabt identitet og relationer på en måde, så det føles både smerteligt sårbart og utrolig smukt på samme tid.


Papa E starter med en lille hilsen til Kim Larsen og lægger ud: “Hvis du får lov, vil du så med mig i skoven”. Det er en sang med en universel nerve, der henvender sig direkte til lytteren.
Lydbilledet drives frem af et stærkt hold bestående af sangskriveren Guzo og producerne Morits og Arto. Men selvom produktionen glimter af storladen pop, bibeholder Papa E sin helt særlige sårbarhed og kant i teksten. Omkvædets metafor rammer plet: “Baby jeg er en vildblomst / Hvis du plukker mig så dør jeg / For jeg kan ik gro indenfor”. Det er en smuk og næsten desperat bøn om frihed i kærligheden, leveret med en vokal og en energi, der beviser, at han er klar til at stå solidt på egne ben.
Der er altid noget helt særligt over store, danske velgørenhedssange, og for første gang nogensinde har Knæk Cancer-kampagnen fået sin helt egen officielle støttesang. Alt fra ikoniske sværvægtere som Sanne Salomonsen og Peter A.G. til unge, funklende stjerneskud som Annika, Ella Augusta og MAS samles her i et smukt og rørende generationsmøde.
Bag kompositionen og den stærke sangtekst står Thomas Helmig, Soleima og Emil Falk. Det er et nummer, der minder os om, at vi skal rykke tættere sammen og huske hinanden: ”Men vi ka' hjælpe til, og vi ka' hjælpe med / At husk' at ringe bare en gang imellem”.
Hvis du er til filmisk, drømmende og melankolsk pop, så skal du spidse ører nu. Den danske artist Fine har i dag udgivet sit længe ventede album ‘Jazz Dreams’, og i den anledning genbesøger vi det gribende højdepunkt ”Everything in the shade”. Der er en umiskendelig aura af tidlig Lana Del Rey over Fines lydunivers. Med en hypnotiserende, sløret vokal og en atmosfære, der føles som lyden af en sen, røgfyldt sensommereftermiddag i baghaven, trækker hun lytteren helt tæt ind:”everything in the shade couldn't mean so much to you / smoking in the backyard doing what you really love”.
Hvis der er et samarbejde, der med garanti kommer til at sætte ild til de danske dansegulve den kommende tid, så er det det her track. Lamin og Lea Romea har slået sig sammen med producerne Rob & Jenne samt Victor Støve, og resultatet er en klubbet og intens genistreg.
Nummeret drives frem af en kompromisløs bas i baggrunden, og Lea Romeas insisterende omkvæd ”(Se på mig nu, se på mig nu, se—)”, hvilket skaber en næsten trance-lignende tilstand. Lamin komplementerer hende perfekt med sit altid knivskarpe, tilbagelænede flow i versene.
Østen har i dag sendt sit stærkt imødesete album ‘Når Vi Taler Om Solen’ på gaden, og herfra må vi bare overgive os fuldstændig til det fjerde nummer på pladen, ”Violetblå”. Det helt store aktiv er sangens super fede omkvæd, der løfter sig mod himlen i en eksplosion af store følelser og stærke billeder: ”Nattehimlen blev violetblå / Så jeg klatrede derop, jeg ku' ikk' længere være indeni mig”. Østen formår som få andre at skrive om hjertesorg, tabt identitet og relationer på en måde, så det føles både smerteligt sårbart og utrolig smukt på samme tid.










