Siden Young Thug blev løsladt, har retssagen mod ham ligget stille, men nye lækkede fængselssamtaler har sat gang i rygterne igen. ”Jeg betalte 50.000 dollars,” indrømmede han til sin manager. Pengene gik til fake streams, så Gunna’s DS4EVER kunne vippe The Weeknds Dawn FM af førstepladsen. Og det lykkedes – albummet slog The Weeknd med omkring 2.300 units.
Historien er opsigtsvækkende, fordi vi sjældent hører superstjerner indrømme den slags direkte, men den er langt fra enestående. I en branche, hvor streams er den vigtigste valuta, kan bots og automatiserede loops hurtigt ændre på, hvem der topper hitlisterne, og dermed hvem der får penge, omtale og prestige.
Fake streams er ikke et nyt fænomen. Ifølge BBC afslørede den norske avis Dagens Næringsliv i 2018, at Tidal angiveligt havde pustet tallene op for Kanye Wests ’The Life of Pablo’ og Beyoncés ’Lemonade’ med over 300 millioner afspilninger. Samme år opstod en chart-kontrovers, hvor Travis Scott og 6ix9ine stod i centrum for et muligt retssagsopgør om Billboard-listerne. Ifølge Revolt måtte Nielsen Music – i dag Luminate – analysere tallene igen på grund af fejl, der kunne have påvirket placeringerne.
I Danmark fik vi i 2024 vores eget wake-up call. En 54-årig mand fra Østjylland blev idømt fængsel for at have svindlet sig til over fire millioner kroner gennem falske streams. Han var ikke en kendt musiker – ifølge Zetland havde han aldrig haft et publikum, ingen koncerter og intet navn på den danske musikscene. Alligevel placerede han sig i samme kategori som landets største artister som MØ og Lukas Graham, når man kiggede på streamingtallene.
Metoden var enkel: Han uploadede over 500 egne numre, satte dem til at køre i automatiserede loops og trak millioner ud af royaltypuljen – den samlede kasse med penge fra alle abonnementer og reklamer, som fordeles mellem kunstnerne efter, hvor meget de bliver streamet.
Det var den første sag af sin art i Danmark på så stor en skala.
Et fake stream er et afspilningstal, der ikke kommer fra en rigtig lytter, men fra en maskine. Ifølge Un:hurd Music kan det ske på flere måder:
Formålet er at få musikken til at se mere populær ud, end den er i virkeligheden. Jo flere streams, desto større chance for at ramme Spotifys algoritmer, havne på populære playlister og klatre op ad hitlisterne. Og det er ikke svært at købe sig til. På nettet reklamerer utallige sider med “10.000 Spotify-streams for 50 dollars” eller “garanteret playlist-placering” – præcis som når man kan købe falske følgere på Instagram.
Konsekvenserne er dobbelt alvorlige. For det første handler det om penge: Alle royalties bliver fordelt fra en fælles pulje, og når bots pumper tallene kunstigt op, betyder det, at ægte artister mister indtjening. Guldimund sagde til Tv2 Fyn i 2021, at over en million streams kun gav omkring 15.000 kroner til en musiker for året, så når svindlere trækker millioner ud af systemet, sker det direkte på bekostning af de kunstnere, der spiller fair.
For det andet handler det om troværdighed. Hitlisterne bliver misvisende, når et #1-album i princippet kan købes i stedet for at høres. Det skaber et billede af succes, der ikke bygger på fans eller musik, men på tomme tal. Som Symphonic Blog skrev i marts: “Kunstig streaming handler i bund og grund om at skabe en illusion af succes ved at generere falske afspilninger og dermed skjule den reelle forbindelse mellem musikken og dens publikum”.
Og problemet er massivt. I 2023 skrev Financial Times, at op mod 10 % af alle streams kunne være falske, genereret af såkaldte streaming farms – et tal, der muligvis er endnu højere i dag.
Nogle af de tjenester, der sælger streams, driver enorme playlister, hvor bots døgnet rundt streamer de samme sange. Som salgstrick fremhæver de: “Se, vi har skaffet 200.000 streams denne måned – vil du have flere?” Når Spotify opdager det, lukker de hele operationen ned. Problemet er, at uskyldige artister nogle gange ender på sådanne playlister uden selv at have bedt om det – og så risikerer de, at Spotify sletter både sangen og albummet, fordi systemet kun registrerer ulovlige streams.
Spotify prøver altså at rydde op i rodet. Ifølge Chart Data har platformen fjernet millioner af streams på tværs af genrer de seneste år, uden dog at oplyse præcist hvilke artister, det har ramt.
Ifølge en rapport bragt af Rolling Stone i 2022 kan fake streams koste artister og pladeselskaber op mod 300 millioner dollars i tabte indtægter hvert år. Problemet er ikke længere kun småsvindel i random kældre, men et milliardmarked drevet af bots, clickfarms og kunstige playlister.
Samtidig er alliancen Music Fights Fraud blevet dannet – et samarbejde mellem store labels og streamingtjenester, der forsøger at opdage og blokere kunstige plays, før de kan udløse udbetalinger.
Alligevel står industrien tilbage med et grundlæggende problem: Fake streams undergraver musikken indefra. De rigtige artister mister penge, fordi svindlere trækker millioner ud af royaltypuljen, og fans kan ikke længere stole på, at hitlisterne afspejler virkeligheden. Så længe streams kan købes lige så let som falske følgere på Instagram, hænger hele musikbranchens troværdighed i en tynd tråd.
Siden Young Thug blev løsladt, har retssagen mod ham ligget stille, men nye lækkede fængselssamtaler har sat gang i rygterne igen. ”Jeg betalte 50.000 dollars,” indrømmede han til sin manager. Pengene gik til fake streams, så Gunna’s DS4EVER kunne vippe The Weeknds Dawn FM af førstepladsen. Og det lykkedes – albummet slog The Weeknd med omkring 2.300 units.
Historien er opsigtsvækkende, fordi vi sjældent hører superstjerner indrømme den slags direkte, men den er langt fra enestående. I en branche, hvor streams er den vigtigste valuta, kan bots og automatiserede loops hurtigt ændre på, hvem der topper hitlisterne, og dermed hvem der får penge, omtale og prestige.
Fake streams er ikke et nyt fænomen. Ifølge BBC afslørede den norske avis Dagens Næringsliv i 2018, at Tidal angiveligt havde pustet tallene op for Kanye Wests ’The Life of Pablo’ og Beyoncés ’Lemonade’ med over 300 millioner afspilninger. Samme år opstod en chart-kontrovers, hvor Travis Scott og 6ix9ine stod i centrum for et muligt retssagsopgør om Billboard-listerne. Ifølge Revolt måtte Nielsen Music – i dag Luminate – analysere tallene igen på grund af fejl, der kunne have påvirket placeringerne.
I Danmark fik vi i 2024 vores eget wake-up call. En 54-årig mand fra Østjylland blev idømt fængsel for at have svindlet sig til over fire millioner kroner gennem falske streams. Han var ikke en kendt musiker – ifølge Zetland havde han aldrig haft et publikum, ingen koncerter og intet navn på den danske musikscene. Alligevel placerede han sig i samme kategori som landets største artister som MØ og Lukas Graham, når man kiggede på streamingtallene.
Metoden var enkel: Han uploadede over 500 egne numre, satte dem til at køre i automatiserede loops og trak millioner ud af royaltypuljen – den samlede kasse med penge fra alle abonnementer og reklamer, som fordeles mellem kunstnerne efter, hvor meget de bliver streamet.
Det var den første sag af sin art i Danmark på så stor en skala.
Et fake stream er et afspilningstal, der ikke kommer fra en rigtig lytter, men fra en maskine. Ifølge Un:hurd Music kan det ske på flere måder:
Formålet er at få musikken til at se mere populær ud, end den er i virkeligheden. Jo flere streams, desto større chance for at ramme Spotifys algoritmer, havne på populære playlister og klatre op ad hitlisterne. Og det er ikke svært at købe sig til. På nettet reklamerer utallige sider med “10.000 Spotify-streams for 50 dollars” eller “garanteret playlist-placering” – præcis som når man kan købe falske følgere på Instagram.
Konsekvenserne er dobbelt alvorlige. For det første handler det om penge: Alle royalties bliver fordelt fra en fælles pulje, og når bots pumper tallene kunstigt op, betyder det, at ægte artister mister indtjening. Guldimund sagde til Tv2 Fyn i 2021, at over en million streams kun gav omkring 15.000 kroner til en musiker for året, så når svindlere trækker millioner ud af systemet, sker det direkte på bekostning af de kunstnere, der spiller fair.
For det andet handler det om troværdighed. Hitlisterne bliver misvisende, når et #1-album i princippet kan købes i stedet for at høres. Det skaber et billede af succes, der ikke bygger på fans eller musik, men på tomme tal. Som Symphonic Blog skrev i marts: “Kunstig streaming handler i bund og grund om at skabe en illusion af succes ved at generere falske afspilninger og dermed skjule den reelle forbindelse mellem musikken og dens publikum”.
Og problemet er massivt. I 2023 skrev Financial Times, at op mod 10 % af alle streams kunne være falske, genereret af såkaldte streaming farms – et tal, der muligvis er endnu højere i dag.
Nogle af de tjenester, der sælger streams, driver enorme playlister, hvor bots døgnet rundt streamer de samme sange. Som salgstrick fremhæver de: “Se, vi har skaffet 200.000 streams denne måned – vil du have flere?” Når Spotify opdager det, lukker de hele operationen ned. Problemet er, at uskyldige artister nogle gange ender på sådanne playlister uden selv at have bedt om det – og så risikerer de, at Spotify sletter både sangen og albummet, fordi systemet kun registrerer ulovlige streams.
Spotify prøver altså at rydde op i rodet. Ifølge Chart Data har platformen fjernet millioner af streams på tværs af genrer de seneste år, uden dog at oplyse præcist hvilke artister, det har ramt.
Ifølge en rapport bragt af Rolling Stone i 2022 kan fake streams koste artister og pladeselskaber op mod 300 millioner dollars i tabte indtægter hvert år. Problemet er ikke længere kun småsvindel i random kældre, men et milliardmarked drevet af bots, clickfarms og kunstige playlister.
Samtidig er alliancen Music Fights Fraud blevet dannet – et samarbejde mellem store labels og streamingtjenester, der forsøger at opdage og blokere kunstige plays, før de kan udløse udbetalinger.
Alligevel står industrien tilbage med et grundlæggende problem: Fake streams undergraver musikken indefra. De rigtige artister mister penge, fordi svindlere trækker millioner ud af royaltypuljen, og fans kan ikke længere stole på, at hitlisterne afspejler virkeligheden. Så længe streams kan købes lige så let som falske følgere på Instagram, hænger hele musikbranchens troværdighed i en tynd tråd.
Siden Young Thug blev løsladt, har retssagen mod ham ligget stille, men nye lækkede fængselssamtaler har sat gang i rygterne igen. ”Jeg betalte 50.000 dollars,” indrømmede han til sin manager. Pengene gik til fake streams, så Gunna’s DS4EVER kunne vippe The Weeknds Dawn FM af førstepladsen. Og det lykkedes – albummet slog The Weeknd med omkring 2.300 units.
Historien er opsigtsvækkende, fordi vi sjældent hører superstjerner indrømme den slags direkte, men den er langt fra enestående. I en branche, hvor streams er den vigtigste valuta, kan bots og automatiserede loops hurtigt ændre på, hvem der topper hitlisterne, og dermed hvem der får penge, omtale og prestige.
Fake streams er ikke et nyt fænomen. Ifølge BBC afslørede den norske avis Dagens Næringsliv i 2018, at Tidal angiveligt havde pustet tallene op for Kanye Wests ’The Life of Pablo’ og Beyoncés ’Lemonade’ med over 300 millioner afspilninger. Samme år opstod en chart-kontrovers, hvor Travis Scott og 6ix9ine stod i centrum for et muligt retssagsopgør om Billboard-listerne. Ifølge Revolt måtte Nielsen Music – i dag Luminate – analysere tallene igen på grund af fejl, der kunne have påvirket placeringerne.
I Danmark fik vi i 2024 vores eget wake-up call. En 54-årig mand fra Østjylland blev idømt fængsel for at have svindlet sig til over fire millioner kroner gennem falske streams. Han var ikke en kendt musiker – ifølge Zetland havde han aldrig haft et publikum, ingen koncerter og intet navn på den danske musikscene. Alligevel placerede han sig i samme kategori som landets største artister som MØ og Lukas Graham, når man kiggede på streamingtallene.
Metoden var enkel: Han uploadede over 500 egne numre, satte dem til at køre i automatiserede loops og trak millioner ud af royaltypuljen – den samlede kasse med penge fra alle abonnementer og reklamer, som fordeles mellem kunstnerne efter, hvor meget de bliver streamet.
Det var den første sag af sin art i Danmark på så stor en skala.
Et fake stream er et afspilningstal, der ikke kommer fra en rigtig lytter, men fra en maskine. Ifølge Un:hurd Music kan det ske på flere måder:
Formålet er at få musikken til at se mere populær ud, end den er i virkeligheden. Jo flere streams, desto større chance for at ramme Spotifys algoritmer, havne på populære playlister og klatre op ad hitlisterne. Og det er ikke svært at købe sig til. På nettet reklamerer utallige sider med “10.000 Spotify-streams for 50 dollars” eller “garanteret playlist-placering” – præcis som når man kan købe falske følgere på Instagram.
Konsekvenserne er dobbelt alvorlige. For det første handler det om penge: Alle royalties bliver fordelt fra en fælles pulje, og når bots pumper tallene kunstigt op, betyder det, at ægte artister mister indtjening. Guldimund sagde til Tv2 Fyn i 2021, at over en million streams kun gav omkring 15.000 kroner til en musiker for året, så når svindlere trækker millioner ud af systemet, sker det direkte på bekostning af de kunstnere, der spiller fair.
For det andet handler det om troværdighed. Hitlisterne bliver misvisende, når et #1-album i princippet kan købes i stedet for at høres. Det skaber et billede af succes, der ikke bygger på fans eller musik, men på tomme tal. Som Symphonic Blog skrev i marts: “Kunstig streaming handler i bund og grund om at skabe en illusion af succes ved at generere falske afspilninger og dermed skjule den reelle forbindelse mellem musikken og dens publikum”.
Og problemet er massivt. I 2023 skrev Financial Times, at op mod 10 % af alle streams kunne være falske, genereret af såkaldte streaming farms – et tal, der muligvis er endnu højere i dag.
Nogle af de tjenester, der sælger streams, driver enorme playlister, hvor bots døgnet rundt streamer de samme sange. Som salgstrick fremhæver de: “Se, vi har skaffet 200.000 streams denne måned – vil du have flere?” Når Spotify opdager det, lukker de hele operationen ned. Problemet er, at uskyldige artister nogle gange ender på sådanne playlister uden selv at have bedt om det – og så risikerer de, at Spotify sletter både sangen og albummet, fordi systemet kun registrerer ulovlige streams.
Spotify prøver altså at rydde op i rodet. Ifølge Chart Data har platformen fjernet millioner af streams på tværs af genrer de seneste år, uden dog at oplyse præcist hvilke artister, det har ramt.
Ifølge en rapport bragt af Rolling Stone i 2022 kan fake streams koste artister og pladeselskaber op mod 300 millioner dollars i tabte indtægter hvert år. Problemet er ikke længere kun småsvindel i random kældre, men et milliardmarked drevet af bots, clickfarms og kunstige playlister.
Samtidig er alliancen Music Fights Fraud blevet dannet – et samarbejde mellem store labels og streamingtjenester, der forsøger at opdage og blokere kunstige plays, før de kan udløse udbetalinger.
Alligevel står industrien tilbage med et grundlæggende problem: Fake streams undergraver musikken indefra. De rigtige artister mister penge, fordi svindlere trækker millioner ud af royaltypuljen, og fans kan ikke længere stole på, at hitlisterne afspejler virkeligheden. Så længe streams kan købes lige så let som falske følgere på Instagram, hænger hele musikbranchens troværdighed i en tynd tråd.
