Hvorfor siger Janelle Monáe, at hun kan rejse i tiden?

Den alsidige musiker blander gerne historiefortælling ind i sin musik. Nu gør hun det også i interviews.

Janelle Monáe fremkaldte en forvirrende reaktion hos musikerkollegaen Lucy Dacus under et stort fælles interview med Rolling Stone. Interviewet er en del af en serie, hvor mediet sætter musikere i samme rum og får dem til at tale om deres kunst.
‍

De to er umiddelbart meget forskellige: Monáe laver maksimalistisk pop og r’n’b, mens Dacus er følsom singer-songwriter som soloartist og som en del af trioen Boy Genius. De er dog fælles om at beskæftige sig med at være anderledes og en del af queer-miljøet, og der kommer en rigtig fin samtale ud af deres møde om at tage ejerskab over sin krop, det vigtige ved menneskelig kontakt og historiefortælling gennem musik. Det sidste gælder især for Janelle Monáe, hvis første par albums fulgte en robots kamp mod et undertrykkende styre, ligesom hendes hitalbum ’Dirty Computer’ fra 2018 tog udgangspunkt i historien om en dystopisk og homofobisk fremtid.
‍

Men hvad er virkeligt, og hvad er fiktion?
‍

I interviewet med Dacus påstår Monáe, i hvad der ligner ramme alvor, at et afgørende øjeblik for hende musikalsk involverer en tidsrejse. Hun siger, at hun i 00’erne rejste til 70’erne for at opleve David Bowie som Ziggy Stardust. Uden at foretrække en mine fortæller hun, hvordan det formede hende:
‍

”So, I jetted back to the 2000’s and I was like: I can have the musical, make the music, create the lyrics and create communities around transformation and being queer.”
‍

Historien giver næsten mening, når man har in mente, at Monáe gerne henter inspiration fra fortidens stjerner som Bowie og Prince og påtager sig en ny persona for hvert album. For hende er hendes karriere én lang leg og performance – inklusive interviews.

‍

Se hele interviewet her:

‍

No items found.
Artiklen er bragt til dig i samarbejde med Casio G-SHOCK.
Freja Lunding
Layouter

Hvorfor siger Janelle Monáe, at hun kan rejse i tiden?

Den alsidige musiker blander gerne historiefortælling ind i sin musik. Nu gør hun det også i interviews.

Janelle Monáe fremkaldte en forvirrende reaktion hos musikerkollegaen Lucy Dacus under et stort fælles interview med Rolling Stone. Interviewet er en del af en serie, hvor mediet sætter musikere i samme rum og får dem til at tale om deres kunst.
‍

De to er umiddelbart meget forskellige: Monáe laver maksimalistisk pop og r’n’b, mens Dacus er følsom singer-songwriter som soloartist og som en del af trioen Boy Genius. De er dog fælles om at beskæftige sig med at være anderledes og en del af queer-miljøet, og der kommer en rigtig fin samtale ud af deres møde om at tage ejerskab over sin krop, det vigtige ved menneskelig kontakt og historiefortælling gennem musik. Det sidste gælder især for Janelle Monáe, hvis første par albums fulgte en robots kamp mod et undertrykkende styre, ligesom hendes hitalbum ’Dirty Computer’ fra 2018 tog udgangspunkt i historien om en dystopisk og homofobisk fremtid.
‍

Men hvad er virkeligt, og hvad er fiktion?
‍

I interviewet med Dacus påstår Monáe, i hvad der ligner ramme alvor, at et afgørende øjeblik for hende musikalsk involverer en tidsrejse. Hun siger, at hun i 00’erne rejste til 70’erne for at opleve David Bowie som Ziggy Stardust. Uden at foretrække en mine fortæller hun, hvordan det formede hende:
‍

”So, I jetted back to the 2000’s and I was like: I can have the musical, make the music, create the lyrics and create communities around transformation and being queer.”
‍

Historien giver næsten mening, når man har in mente, at Monáe gerne henter inspiration fra fortidens stjerner som Bowie og Prince og påtager sig en ny persona for hvert album. For hende er hendes karriere én lang leg og performance – inklusive interviews.

‍

Se hele interviewet her:

‍

Freja Lunding
Layouter

Hvorfor siger Janelle Monáe, at hun kan rejse i tiden?

Den alsidige musiker blander gerne historiefortælling ind i sin musik. Nu gør hun det også i interviews.

Janelle Monáe fremkaldte en forvirrende reaktion hos musikerkollegaen Lucy Dacus under et stort fælles interview med Rolling Stone. Interviewet er en del af en serie, hvor mediet sætter musikere i samme rum og får dem til at tale om deres kunst.
‍

De to er umiddelbart meget forskellige: Monáe laver maksimalistisk pop og r’n’b, mens Dacus er følsom singer-songwriter som soloartist og som en del af trioen Boy Genius. De er dog fælles om at beskæftige sig med at være anderledes og en del af queer-miljøet, og der kommer en rigtig fin samtale ud af deres møde om at tage ejerskab over sin krop, det vigtige ved menneskelig kontakt og historiefortælling gennem musik. Det sidste gælder især for Janelle Monáe, hvis første par albums fulgte en robots kamp mod et undertrykkende styre, ligesom hendes hitalbum ’Dirty Computer’ fra 2018 tog udgangspunkt i historien om en dystopisk og homofobisk fremtid.
‍

Men hvad er virkeligt, og hvad er fiktion?
‍

I interviewet med Dacus påstår Monáe, i hvad der ligner ramme alvor, at et afgørende øjeblik for hende musikalsk involverer en tidsrejse. Hun siger, at hun i 00’erne rejste til 70’erne for at opleve David Bowie som Ziggy Stardust. Uden at foretrække en mine fortæller hun, hvordan det formede hende:
‍

”So, I jetted back to the 2000’s and I was like: I can have the musical, make the music, create the lyrics and create communities around transformation and being queer.”
‍

Historien giver næsten mening, når man har in mente, at Monáe gerne henter inspiration fra fortidens stjerner som Bowie og Prince og påtager sig en ny persona for hvert album. For hende er hendes karriere én lang leg og performance – inklusive interviews.

‍

Se hele interviewet her:

‍

Freja Lunding
Layouter

Se det nu – Benjamin Hav interviewer Zelenskyj på Marienborg

Benjamin Hav har mødt Volodymyr Zelenskyj. Se interviewet nu på Benjamin Havs YouTube-kanal.
13 min.
Læs
Anbefaling

Top 5 danske sange lige nu

Som altid er vi klar med ugens bedste danske musik. Denne fredag byder blandt andet på britpop toner fra Anthon Edwards, grimetung selvtillid og house-rytmer.
13 min.
Læs
Kultur

Robert Pattinson er den nye Bond – her er vores fire bud på, hvordan resten af filmen kommer til at tage sig ud

Robert Pattinson har fået ‘license to kill’. Men hvem skal give ham kamp til stregen, og hvem skal stå for lydkulissen? Her er fire bud på, hvem vi gerne vil se og høre i den næste Bond-film.
13 min.
Læs
Anmeldelse

Sjældent har det føltes så godt at være så forvirret

Med Nathan Fielder og Lance Oppenheim bag kameraet bliver historien om Silicon Valleys mest berygtede bedrager vendt på hovedet i en elektrisk og uafrystelig dokumentarfilm.
13 min.
Læs
Anbefaling

6 gode dokumentarfilm du kan se, mens vi venter på den måske bedste nogensinde

Årtiets måske bedste dokumentarfilm skulle efter sigende allerede være landet, om end den endnu ikke har fået dansk premiere. Her er seks andre dokumentarer, du kan streame, mens vi venter.
13 min.
Læs