Engang bestod hiphop-kultur af fire kerneelementer: Breakdance, grafitti, DJ’s og rap battles. Men i et nyt stort interview med magasinet GQ forud for sine kommende stadionkoncerter tager Jay-Z bladet fra munden om tilstanden for moderne hiphop:

Breakdance er “blevet en olympisk sport, så det er dødt,” siger han. “Grafitti er smukt visse steder, men det er ikke en del af hiphop. DJ’en var i forgrunden (...) i dag ved du ikke, hvem der DJ’er for halvdelen af artisterne. Og det sidste element er battles. Vi elsker spændingen og udvekslingen, men i dag kommer der så mange negative ting med dem, at man næsten ønsker, de ikke fandt sted.”

Kommentaren er selvfølgelig relateret til beefen mellem Kendrick Lamar og Drake, som kulminerede i 2024 med diss tracks som Drakes ´Family Matters´ og Lamars ´Meet the Grahams´ og selvfølgelig ´Not Like Us´. De skiftedes til at beskylde hinanden for hustruvold og pædofili, og hvor Lamar gik derfra med et rekordår, en optræden ved halftime-showet under Super Bowl og flere Grammys, slog beefen et skår i Drakes i forvejen krakelerende image. 

Ifølge Jay-Z er nutidens intense fankultur, som især findes på sociale medier, med til at forstærke udfaldet af en battle som den vi så for to år siden: “Nu hader Kendrick-fans Drake, lige meget hvad han gør. Det er som et angreb på hans person,” siger han til GQ. “Det går for langt. Det inddrager folks børn. Det kan jeg ikke lide. Jeg lyder som den gamle mand, der vifter med fingeren, men jeg tror vi kan opnå det samme med musikken via samarbejde.”

Kritik uden historie

Det er rigtigt, at både Drake og Kendrick Lamar trak hinandens forældre, koner og børn gennem mudderet under deres battle, som er den største af sin slags i moderne hiphop-historie. Men i sin iver efter at gyde olie på vandene glemmer Jay-Z måske, at hiphoppens oprindelige battles gik alt andet end stille for sig og i tilfældet med rivaliseringen mellem øst- og vestkyst-rap i 90’erne med Tupac og The Notorious B.I.G. i front endte voldeligt. 

Og selvom han anerkender, at der kom gode sange ud af Drakes og Lamars konflikt, glemmer han måske også, hvor meget det var det eneste, folk talte om den sommer, og hvordan det katapulterede Lamar fra at være én af de største rappere i verden til at være en af de største stjerner overhovedet – og at det album, Drake udgav i kølvandet på det hele, ´$ome $exy $ongs 4 U´ slog streamingrekorder og fløj direkte ind på toppen af hitlisten i både USA og Canada. 

At Drakes omdømme har lidt skade kunne man også mene delvist er selvforskyldt. Fra hans ofte grinagtige flødesange og tvivlsomme forhold til unge kvinder til hans historie med intens gambling, der sidste år førte til en retssag for tvivlsom marketing for et online-casino, og deslige intense og tvivlsomme mavemuskler har han længe været et let offer for latterliggørelse, hvad beefen med Lamar bare intensiverede. 

At holde børn ude af beefs er måske en fair streg at trække i sandet. Men Jay-Z’s kommentarer kan virke en smule historieløse, når de smider rap battles som musikalsk drivkraft i hiphop ud med badevandet og caster Drake som et ufortjent offer. 

Så måske er Jay-Z bare blevet gammel – og måske kommer det med alderen, at man foretrækker en fredelig branche, hvor ens brand og kommercielle succes ikke risikerer at blive udfordret for meget.

‍