Der er en ro over Emil Simonsen, da vi møder ham i solen. Han kommer dirrekte fra et foredrag om branding og sociale medier på Niels Brock, hvor han har delt ud af sine erfaringer med at bygge et brand og skabe en karriere i musikbranchen.
Selvom han har stået på scener som Parken og Orange Scene foran titusindvis af mennesker, kan han stadig blive nervøs. Især når han bevæger sig uden for sin komfortzone. At stå foran en gymnasieklasse og undervise var på sin egen måde mere nervepirrende end at gribe en mikrofon.
Det, han skal nu, ligger dog mere naturligt til ham. Emil Simonsen har efterhånden givet utallige interviews gennem karrieren, men denne gang handler samtalen ikke kun om Suspekt og de store scener. Den handler også om sauna, samba-jazz, venskaber og drømmen om stadig en dag at stå på mål i Serie A.
Jeg hører virkelig meget Stan Getz & Luiz Bonfás Jazz Samba Encore fra 1963. Der er et nummer, der hedder Saudade Vem Correndo, det er jeg helt vild med. J Dilla brugte det også til et nummer med The Pharcyde, der hedder Running. Det passer perfekt til solen og sommeren. Sådan en bossa-samba vibe.
Musik hjælper meget. Og så trækker jeg vejret på bestemte måder. Jeg går også i sauna, det har jeg gjort siden, jeg var helt lille, og så bokser jeg tre gange om ugen.
Træning, vejrtrækning, sauna og musik. Det er min key til ro.
Jeg vil gerne lave mere musik. Jeg har jo børn og en masse andre ting omkring det at have en professionel karriere, som også tager tid. Vi har en fast dag, hvor mig, Rune og Andreas mødes. Og så laver vi camps engang imellem, hvor vi er sammen en hel uge. Det giver virkelig meget. Men jeg gad godt lave endnu flere nye sange.
Vi er jo i studiet. Og vi har altid noget på vej. Spørgsmålet er bare, hvornår det kommer.
Jeg elsker området omkring Thy Nationalpark. Det er virkelig flot. Og så synes jeg også, det er fedt at hoppe i vandet ved Hammerknuden på Bornholm. Det er meget natursteder.
Jeg er dykket ned i A Tribe Called Quest igen. Måske fordi jeg er begyndt at dyrke samba-jazz, så førte det mig videre derhen. Det tror jeg godt, man kommer til at kunne høre i vores musik fremadrettet.
Jeg har jo allerede arbejdet med Tina Dickow, og det er stadig en drømme-feature for mig. Men hvis man helt selv måtte vælge, så gad jeg virkelig godt lave noget med Pusha T fra Clipse. Hold kæft, hvor er han fed.
Der er en fransk rapgruppe, der hedder IAM, som vi ser meget op til. Og så synes jeg faktisk også, Arnold Schwarzenegger er ret sej. Ikke nødvendigvis på grund af hans politik, men hans karriere, hans humor og den måde, han har solgt sig selv på. Vincent Cassel er også mega badass. Og Mark Wahlberg, jeg kan godt lide hans disciplin. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig selv at stramme lidt mere op.
Jeg gad godt være endnu bedre til at lave mad. Og så gad jeg godt være bedre til at synge. Og svømme faktisk. Jeg kan godt alle tingene, jeg gad bare godt være rigtig god til dem.
Det er selvfølgelig Parken. Det er uundgåeligt ikke at sige. Men efter det er det faktisk blevet endnu vigtigere, at mig, Andreas og Rune stadig er gode venner og holder sammen. Efter sådan et stort peak kunne man jo godt tænke: ‘Hvad så nu?’ Men lige nu handler det mest om, at vi stadig elsker at mødes og lave musik sammen.
Jeg prøver at lade være med at drikke så meget vin. Men jeg kan også bare virkelig godt lide vin. Man har nogle gange en idé om, at et glas vin gør alting bedre. Men man kunne også bare nyde, at man sidder og snakker sammen i solen.
I Suspekt har vi altid sagt:
‘Det kan godt blive vildere.’
Men vildere behøver ikke nødvendigvis betyde større. Inden jeg kom herind i dag, var jeg ude på en skole og undervise i branding og sociale medier. Det var også vildt for mig, fordi det var nervepirrende på en helt anden måde.
Tilbage i 1999 lavede vi sådan noget smadder-rap, og Shirley hørte os spille live. Hun sagde:
‘Drenge, prøv lige at fortælle folk, at I er glade for at være her.’
I stedet for bare at køre på og vende ryggen til publikum. Det var et virkelig godt råd. Det der med at være til stede også i andet end musikken.
At blive målmand i den italienske Serie A. Jeg ser stadig en mulighed for, at jeg kan køre rundt i en gammel Mercedes eller Porsche og tage ud og spille for Juventus eller Como. Buffon er mit store idol. Hvis Buffon gør noget sejt, så sender jeg det altid til Andreas.
Der er en ro over Emil Simonsen, da vi møder ham i solen. Han kommer dirrekte fra et foredrag om branding og sociale medier på Niels Brock, hvor han har delt ud af sine erfaringer med at bygge et brand og skabe en karriere i musikbranchen.
Selvom han har stået på scener som Parken og Orange Scene foran titusindvis af mennesker, kan han stadig blive nervøs. Især når han bevæger sig uden for sin komfortzone. At stå foran en gymnasieklasse og undervise var på sin egen måde mere nervepirrende end at gribe en mikrofon.
Det, han skal nu, ligger dog mere naturligt til ham. Emil Simonsen har efterhånden givet utallige interviews gennem karrieren, men denne gang handler samtalen ikke kun om Suspekt og de store scener. Den handler også om sauna, samba-jazz, venskaber og drømmen om stadig en dag at stå på mål i Serie A.
Jeg hører virkelig meget Stan Getz & Luiz Bonfás Jazz Samba Encore fra 1963. Der er et nummer, der hedder Saudade Vem Correndo, det er jeg helt vild med. J Dilla brugte det også til et nummer med The Pharcyde, der hedder Running. Det passer perfekt til solen og sommeren. Sådan en bossa-samba vibe.
Musik hjælper meget. Og så trækker jeg vejret på bestemte måder. Jeg går også i sauna, det har jeg gjort siden, jeg var helt lille, og så bokser jeg tre gange om ugen.
Træning, vejrtrækning, sauna og musik. Det er min key til ro.
Jeg vil gerne lave mere musik. Jeg har jo børn og en masse andre ting omkring det at have en professionel karriere, som også tager tid. Vi har en fast dag, hvor mig, Rune og Andreas mødes. Og så laver vi camps engang imellem, hvor vi er sammen en hel uge. Det giver virkelig meget. Men jeg gad godt lave endnu flere nye sange.
Vi er jo i studiet. Og vi har altid noget på vej. Spørgsmålet er bare, hvornår det kommer.
Jeg elsker området omkring Thy Nationalpark. Det er virkelig flot. Og så synes jeg også, det er fedt at hoppe i vandet ved Hammerknuden på Bornholm. Det er meget natursteder.
Jeg er dykket ned i A Tribe Called Quest igen. Måske fordi jeg er begyndt at dyrke samba-jazz, så førte det mig videre derhen. Det tror jeg godt, man kommer til at kunne høre i vores musik fremadrettet.
Jeg har jo allerede arbejdet med Tina Dickow, og det er stadig en drømme-feature for mig. Men hvis man helt selv måtte vælge, så gad jeg virkelig godt lave noget med Pusha T fra Clipse. Hold kæft, hvor er han fed.
Der er en fransk rapgruppe, der hedder IAM, som vi ser meget op til. Og så synes jeg faktisk også, Arnold Schwarzenegger er ret sej. Ikke nødvendigvis på grund af hans politik, men hans karriere, hans humor og den måde, han har solgt sig selv på. Vincent Cassel er også mega badass. Og Mark Wahlberg, jeg kan godt lide hans disciplin. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig selv at stramme lidt mere op.
Jeg gad godt være endnu bedre til at lave mad. Og så gad jeg godt være bedre til at synge. Og svømme faktisk. Jeg kan godt alle tingene, jeg gad bare godt være rigtig god til dem.
Det er selvfølgelig Parken. Det er uundgåeligt ikke at sige. Men efter det er det faktisk blevet endnu vigtigere, at mig, Andreas og Rune stadig er gode venner og holder sammen. Efter sådan et stort peak kunne man jo godt tænke: ‘Hvad så nu?’ Men lige nu handler det mest om, at vi stadig elsker at mødes og lave musik sammen.
Jeg prøver at lade være med at drikke så meget vin. Men jeg kan også bare virkelig godt lide vin. Man har nogle gange en idé om, at et glas vin gør alting bedre. Men man kunne også bare nyde, at man sidder og snakker sammen i solen.
I Suspekt har vi altid sagt:
‘Det kan godt blive vildere.’
Men vildere behøver ikke nødvendigvis betyde større. Inden jeg kom herind i dag, var jeg ude på en skole og undervise i branding og sociale medier. Det var også vildt for mig, fordi det var nervepirrende på en helt anden måde.
Tilbage i 1999 lavede vi sådan noget smadder-rap, og Shirley hørte os spille live. Hun sagde:
‘Drenge, prøv lige at fortælle folk, at I er glade for at være her.’
I stedet for bare at køre på og vende ryggen til publikum. Det var et virkelig godt råd. Det der med at være til stede også i andet end musikken.
At blive målmand i den italienske Serie A. Jeg ser stadig en mulighed for, at jeg kan køre rundt i en gammel Mercedes eller Porsche og tage ud og spille for Juventus eller Como. Buffon er mit store idol. Hvis Buffon gør noget sejt, så sender jeg det altid til Andreas.
Der er en ro over Emil Simonsen, da vi møder ham i solen. Han kommer dirrekte fra et foredrag om branding og sociale medier på Niels Brock, hvor han har delt ud af sine erfaringer med at bygge et brand og skabe en karriere i musikbranchen.
Selvom han har stået på scener som Parken og Orange Scene foran titusindvis af mennesker, kan han stadig blive nervøs. Især når han bevæger sig uden for sin komfortzone. At stå foran en gymnasieklasse og undervise var på sin egen måde mere nervepirrende end at gribe en mikrofon.
Det, han skal nu, ligger dog mere naturligt til ham. Emil Simonsen har efterhånden givet utallige interviews gennem karrieren, men denne gang handler samtalen ikke kun om Suspekt og de store scener. Den handler også om sauna, samba-jazz, venskaber og drømmen om stadig en dag at stå på mål i Serie A.
Jeg hører virkelig meget Stan Getz & Luiz Bonfás Jazz Samba Encore fra 1963. Der er et nummer, der hedder Saudade Vem Correndo, det er jeg helt vild med. J Dilla brugte det også til et nummer med The Pharcyde, der hedder Running. Det passer perfekt til solen og sommeren. Sådan en bossa-samba vibe.
Musik hjælper meget. Og så trækker jeg vejret på bestemte måder. Jeg går også i sauna, det har jeg gjort siden, jeg var helt lille, og så bokser jeg tre gange om ugen.
Træning, vejrtrækning, sauna og musik. Det er min key til ro.
Jeg vil gerne lave mere musik. Jeg har jo børn og en masse andre ting omkring det at have en professionel karriere, som også tager tid. Vi har en fast dag, hvor mig, Rune og Andreas mødes. Og så laver vi camps engang imellem, hvor vi er sammen en hel uge. Det giver virkelig meget. Men jeg gad godt lave endnu flere nye sange.
Vi er jo i studiet. Og vi har altid noget på vej. Spørgsmålet er bare, hvornår det kommer.
Jeg elsker området omkring Thy Nationalpark. Det er virkelig flot. Og så synes jeg også, det er fedt at hoppe i vandet ved Hammerknuden på Bornholm. Det er meget natursteder.
Jeg er dykket ned i A Tribe Called Quest igen. Måske fordi jeg er begyndt at dyrke samba-jazz, så førte det mig videre derhen. Det tror jeg godt, man kommer til at kunne høre i vores musik fremadrettet.
Jeg har jo allerede arbejdet med Tina Dickow, og det er stadig en drømme-feature for mig. Men hvis man helt selv måtte vælge, så gad jeg virkelig godt lave noget med Pusha T fra Clipse. Hold kæft, hvor er han fed.
Der er en fransk rapgruppe, der hedder IAM, som vi ser meget op til. Og så synes jeg faktisk også, Arnold Schwarzenegger er ret sej. Ikke nødvendigvis på grund af hans politik, men hans karriere, hans humor og den måde, han har solgt sig selv på. Vincent Cassel er også mega badass. Og Mark Wahlberg, jeg kan godt lide hans disciplin. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig selv at stramme lidt mere op.
Jeg gad godt være endnu bedre til at lave mad. Og så gad jeg godt være bedre til at synge. Og svømme faktisk. Jeg kan godt alle tingene, jeg gad bare godt være rigtig god til dem.
Det er selvfølgelig Parken. Det er uundgåeligt ikke at sige. Men efter det er det faktisk blevet endnu vigtigere, at mig, Andreas og Rune stadig er gode venner og holder sammen. Efter sådan et stort peak kunne man jo godt tænke: ‘Hvad så nu?’ Men lige nu handler det mest om, at vi stadig elsker at mødes og lave musik sammen.
Jeg prøver at lade være med at drikke så meget vin. Men jeg kan også bare virkelig godt lide vin. Man har nogle gange en idé om, at et glas vin gør alting bedre. Men man kunne også bare nyde, at man sidder og snakker sammen i solen.
I Suspekt har vi altid sagt:
‘Det kan godt blive vildere.’
Men vildere behøver ikke nødvendigvis betyde større. Inden jeg kom herind i dag, var jeg ude på en skole og undervise i branding og sociale medier. Det var også vildt for mig, fordi det var nervepirrende på en helt anden måde.
Tilbage i 1999 lavede vi sådan noget smadder-rap, og Shirley hørte os spille live. Hun sagde:
‘Drenge, prøv lige at fortælle folk, at I er glade for at være her.’
I stedet for bare at køre på og vende ryggen til publikum. Det var et virkelig godt råd. Det der med at være til stede også i andet end musikken.
At blive målmand i den italienske Serie A. Jeg ser stadig en mulighed for, at jeg kan køre rundt i en gammel Mercedes eller Porsche og tage ud og spille for Juventus eller Como. Buffon er mit store idol. Hvis Buffon gør noget sejt, så sender jeg det altid til Andreas.
