Når fem af dansk raps tungeste navne samles – som på Bipolar – smager det af et generationsmanifest. Det er catchy, ubesværet og en klar udfordrer til årets sommerhit.
Nummeret er produceret af Nicki Pooyandeh og Anton Westerlin og er en legende let sag med masser af groove og et hook, der hurtigt sætter sig fast: “Mami spin mig rundt, gjorde mig bipolar.”
Den blev lavet, da de var afsted på Jamaica, og det kan man altså godt høre på lyden.
Det her er musik til de lyse morgener, hvor festen ikke helt vil slutte. Og så dufter det lidt af et sommeralbum fra B.O.C. Vi krydser i hvert fald fingre her hos Unlimited. Indtil da? Sæt Bipolar på, og skru op.
Med Sea dykker When Saints Go Machine ned i et elektronisk drømmelandskab, der både er længselsfuldt og håbefuldt. Sangen bevæger sig som bølger, med boblende synths, pulserende rytmer og Nikolaj Manuel Vonsilds fantastiske og karakteristiske vokal svævende over det hele.
“All of my dreams are spread across the sea,” synger han. Der er en melankoli i teksten, men også en frihed i lyden: Som at stå ved vandkanten og kigge mod noget større og ukendt.
Det er musik, man kan forsvinde i, måske på vej hjem fra en sommerfest, måske alene med høretelefoner i byen, der sover.
When Saints Go Machine er i den grad tilbage på den danske musikscene, og lyder stadig ikke som nogen andre.
De fleste kender nok følelsen: At tænke tilbage på et forhold, hvor man engang talte om fremtiden – men en dag slog man op, og nu føles det pludselig, som om man ikke engang kender hinanden.
Sebastian Wegner rammer den følelse lige i solar plexus med 'Hvad det kunne være blevet til' – en sang om kærlighed, der gled væk, og de tanker, der bliver ved med at spøge bagefter.
Produktionen er rå og grunge-agtig og passer perfekt til tekstens følsomme univers. Omkvædet eksploderer nærmest, når Sebastian Wegner synger med sine lungers fulde kraft “Hvad det kunne være blevet til”– som om han ikke længere kan holde det tilbage. Det er længsel, der bliver fysisk.
Det hele føles ægte og ufiltreret, og det er en sang, der bliver hængende både i kroppen og i hovedet.
Noah Carter overraskede os i fredags med sit surprise album ’Guld & Grønne’, og nummeret ’Pogba’ med Gilli skinner særligt igennem.
En sang, der fortæller om en tilværelse på farten mellem storbyer som London og Paris.
Teksten balancerer mellem selvsikkerhed og en erkendelse af, at ikke alle forstår eller følger med: “Punktum garanti, for de kender ikk’ til kommaet” bliver et mantra om at holde fokus og ikke afgive pladsen på toppen.
Gilli går særligt hårdt til stålet på andet vers, hvor han med franske og spanske linjer fortæller om hårdheden i miljøet og kampen for at bevare sin plads. Hans levering er skarp og intens, og han tilføjer en ekstra dimension af rå ægthed til sangen med referencer, der strækker sig fra Marseille til Saint-Antoine og Guadeloupe.
’Pogba' er et øjebliksbillede af to artister, der er helt komfortable på toppen.
Vi har sjældent set så lang en kø som til Carlina de Places koncert på årets Spot Festival. Siden da har vi holdt et vågent øje på hende her på Unlimited-redaktionen, og i fredags udgav hun singlen ’Hold On’. Nummeret fortsætter i hendes bløde pop- og R&B-univers, men bevæger sig også tydeligt ind i funkens territorium med sine insisterende trommerytmer.
Trods de muskuløse arrangementer holder hun fast i sin særlige æstetik – og hendes silkebløde stemme stryger dig med hårene. ’Hold On’ er både stærk og elegant, et nummer hvor groove og perfektion mødes uden kompromis. Carlina de Place beviser endnu engang, at hun kan skabe pop, der både føles frisk og tidløs, og som varmer som et blødt tæppe.
Hun har tidligere arbejdet tæt sammen med Morten ‘Rissi’ Ristorp, men det er Jeppe London der er producer denne gang.
Med ’Hold On’ bekræfter hun sin position som en af de mest lovende unge kunstnere på den danske musikscene.
Når fem af dansk raps tungeste navne samles – som på Bipolar – smager det af et generationsmanifest. Det er catchy, ubesværet og en klar udfordrer til årets sommerhit.
Nummeret er produceret af Nicki Pooyandeh og Anton Westerlin og er en legende let sag med masser af groove og et hook, der hurtigt sætter sig fast: “Mami spin mig rundt, gjorde mig bipolar.”
Den blev lavet, da de var afsted på Jamaica, og det kan man altså godt høre på lyden.
Det her er musik til de lyse morgener, hvor festen ikke helt vil slutte. Og så dufter det lidt af et sommeralbum fra B.O.C. Vi krydser i hvert fald fingre her hos Unlimited. Indtil da? Sæt Bipolar på, og skru op.
Med Sea dykker When Saints Go Machine ned i et elektronisk drømmelandskab, der både er længselsfuldt og håbefuldt. Sangen bevæger sig som bølger, med boblende synths, pulserende rytmer og Nikolaj Manuel Vonsilds fantastiske og karakteristiske vokal svævende over det hele.
“All of my dreams are spread across the sea,” synger han. Der er en melankoli i teksten, men også en frihed i lyden: Som at stå ved vandkanten og kigge mod noget større og ukendt.
Det er musik, man kan forsvinde i, måske på vej hjem fra en sommerfest, måske alene med høretelefoner i byen, der sover.
When Saints Go Machine er i den grad tilbage på den danske musikscene, og lyder stadig ikke som nogen andre.
De fleste kender nok følelsen: At tænke tilbage på et forhold, hvor man engang talte om fremtiden – men en dag slog man op, og nu føles det pludselig, som om man ikke engang kender hinanden.
Sebastian Wegner rammer den følelse lige i solar plexus med 'Hvad det kunne være blevet til' – en sang om kærlighed, der gled væk, og de tanker, der bliver ved med at spøge bagefter.
Produktionen er rå og grunge-agtig og passer perfekt til tekstens følsomme univers. Omkvædet eksploderer nærmest, når Sebastian Wegner synger med sine lungers fulde kraft “Hvad det kunne være blevet til”– som om han ikke længere kan holde det tilbage. Det er længsel, der bliver fysisk.
Det hele føles ægte og ufiltreret, og det er en sang, der bliver hængende både i kroppen og i hovedet.
Noah Carter overraskede os i fredags med sit surprise album ’Guld & Grønne’, og nummeret ’Pogba’ med Gilli skinner særligt igennem.
En sang, der fortæller om en tilværelse på farten mellem storbyer som London og Paris.
Teksten balancerer mellem selvsikkerhed og en erkendelse af, at ikke alle forstår eller følger med: “Punktum garanti, for de kender ikk’ til kommaet” bliver et mantra om at holde fokus og ikke afgive pladsen på toppen.
Gilli går særligt hårdt til stålet på andet vers, hvor han med franske og spanske linjer fortæller om hårdheden i miljøet og kampen for at bevare sin plads. Hans levering er skarp og intens, og han tilføjer en ekstra dimension af rå ægthed til sangen med referencer, der strækker sig fra Marseille til Saint-Antoine og Guadeloupe.
’Pogba' er et øjebliksbillede af to artister, der er helt komfortable på toppen.
Vi har sjældent set så lang en kø som til Carlina de Places koncert på årets Spot Festival. Siden da har vi holdt et vågent øje på hende her på Unlimited-redaktionen, og i fredags udgav hun singlen ’Hold On’. Nummeret fortsætter i hendes bløde pop- og R&B-univers, men bevæger sig også tydeligt ind i funkens territorium med sine insisterende trommerytmer.
Trods de muskuløse arrangementer holder hun fast i sin særlige æstetik – og hendes silkebløde stemme stryger dig med hårene. ’Hold On’ er både stærk og elegant, et nummer hvor groove og perfektion mødes uden kompromis. Carlina de Place beviser endnu engang, at hun kan skabe pop, der både føles frisk og tidløs, og som varmer som et blødt tæppe.
Hun har tidligere arbejdet tæt sammen med Morten ‘Rissi’ Ristorp, men det er Jeppe London der er producer denne gang.
Med ’Hold On’ bekræfter hun sin position som en af de mest lovende unge kunstnere på den danske musikscene.
Når fem af dansk raps tungeste navne samles – som på Bipolar – smager det af et generationsmanifest. Det er catchy, ubesværet og en klar udfordrer til årets sommerhit.
Nummeret er produceret af Nicki Pooyandeh og Anton Westerlin og er en legende let sag med masser af groove og et hook, der hurtigt sætter sig fast: “Mami spin mig rundt, gjorde mig bipolar.”
Den blev lavet, da de var afsted på Jamaica, og det kan man altså godt høre på lyden.
Det her er musik til de lyse morgener, hvor festen ikke helt vil slutte. Og så dufter det lidt af et sommeralbum fra B.O.C. Vi krydser i hvert fald fingre her hos Unlimited. Indtil da? Sæt Bipolar på, og skru op.
Med Sea dykker When Saints Go Machine ned i et elektronisk drømmelandskab, der både er længselsfuldt og håbefuldt. Sangen bevæger sig som bølger, med boblende synths, pulserende rytmer og Nikolaj Manuel Vonsilds fantastiske og karakteristiske vokal svævende over det hele.
“All of my dreams are spread across the sea,” synger han. Der er en melankoli i teksten, men også en frihed i lyden: Som at stå ved vandkanten og kigge mod noget større og ukendt.
Det er musik, man kan forsvinde i, måske på vej hjem fra en sommerfest, måske alene med høretelefoner i byen, der sover.
When Saints Go Machine er i den grad tilbage på den danske musikscene, og lyder stadig ikke som nogen andre.
De fleste kender nok følelsen: At tænke tilbage på et forhold, hvor man engang talte om fremtiden – men en dag slog man op, og nu føles det pludselig, som om man ikke engang kender hinanden.
Sebastian Wegner rammer den følelse lige i solar plexus med 'Hvad det kunne være blevet til' – en sang om kærlighed, der gled væk, og de tanker, der bliver ved med at spøge bagefter.
Produktionen er rå og grunge-agtig og passer perfekt til tekstens følsomme univers. Omkvædet eksploderer nærmest, når Sebastian Wegner synger med sine lungers fulde kraft “Hvad det kunne være blevet til”– som om han ikke længere kan holde det tilbage. Det er længsel, der bliver fysisk.
Det hele føles ægte og ufiltreret, og det er en sang, der bliver hængende både i kroppen og i hovedet.
Noah Carter overraskede os i fredags med sit surprise album ’Guld & Grønne’, og nummeret ’Pogba’ med Gilli skinner særligt igennem.
En sang, der fortæller om en tilværelse på farten mellem storbyer som London og Paris.
Teksten balancerer mellem selvsikkerhed og en erkendelse af, at ikke alle forstår eller følger med: “Punktum garanti, for de kender ikk’ til kommaet” bliver et mantra om at holde fokus og ikke afgive pladsen på toppen.
Gilli går særligt hårdt til stålet på andet vers, hvor han med franske og spanske linjer fortæller om hårdheden i miljøet og kampen for at bevare sin plads. Hans levering er skarp og intens, og han tilføjer en ekstra dimension af rå ægthed til sangen med referencer, der strækker sig fra Marseille til Saint-Antoine og Guadeloupe.
’Pogba' er et øjebliksbillede af to artister, der er helt komfortable på toppen.
Vi har sjældent set så lang en kø som til Carlina de Places koncert på årets Spot Festival. Siden da har vi holdt et vågent øje på hende her på Unlimited-redaktionen, og i fredags udgav hun singlen ’Hold On’. Nummeret fortsætter i hendes bløde pop- og R&B-univers, men bevæger sig også tydeligt ind i funkens territorium med sine insisterende trommerytmer.
Trods de muskuløse arrangementer holder hun fast i sin særlige æstetik – og hendes silkebløde stemme stryger dig med hårene. ’Hold On’ er både stærk og elegant, et nummer hvor groove og perfektion mødes uden kompromis. Carlina de Place beviser endnu engang, at hun kan skabe pop, der både føles frisk og tidløs, og som varmer som et blødt tæppe.
Hun har tidligere arbejdet tæt sammen med Morten ‘Rissi’ Ristorp, men det er Jeppe London der er producer denne gang.
Med ’Hold On’ bekræfter hun sin position som en af de mest lovende unge kunstnere på den danske musikscene.
