Der er noget ret sjovt over at kalde en kærlighedssang for “Prøveperiode”. Det lyder lidt som et HR-begreb. Men i Ella Augustas hænder bliver det pludselig smertefuldt genkendeligt.
Hun tegner et billede af et forhold, hvor man føler sig som en midlertidig løsning. Hvor man giver mere, end man får tilbage. Hvor kærlighe2den føles som noget, der skal bestås, evalueres, godkendes.
Musikalsk holder hun fast i det organiske udtryk, hvor instrumenterne får lov at ånde, og hvor stemmen står helt tæt på. Og det er netop i detaljerne, i de små erkendelser mellem linjerne, at sangen for alvor bider sig fast.
Sikke en single fra Blæst. I starten lyder det velkendt, med godt tryk på soul-saxofonen og deres karakteristiske dansksprogede tekster. Man når lige at læne sig ind i stemningen, før sangen tager et voldsomt sving.
Omkvædet eksploderer i et engelsksproget mantra, hvor Sarah Sophie Malmros – digitalt forvrænget og speedet – synger: »I’m Cinde-who, Cinderella / Put me on like Dior«. Det er grænsende til det absurde, og jeg elsker det.
Barselonas første udgivelse siden 2024 er en enkel og ubarmhjertigt ærlig sang om et følelsesliv i oprør og omgivelsernes velmenende insisteren på at hjælpe. “Jeg kæmper stadig med udsving / Så jeg forhandler med følelser / Vil du måske bare høre det / Inden du gi'r mig en løsning?” synger Rud Aslak, og har dermed med uhyggelig præcision beskrevet, hvordan det kan føles at dele sine tanker med nogen, der gerne vil give én “redskaber.”
Den eufemistiske titel – andre ville nok kalde det en depressiv episode – dækker over en mere minimalistisk produktion end de fleste af Barselonas tidligere sange, hvad der bare får den til at gå endnu mere rent ind. Bandet har netop annonceret, at dette og fremtidig musik udgives på deres nyopstartede pladeselskab, rr.rekord, og det bliver spændende at følge, hvad det bringer med sig.
Vi har tidligere peget på KATMORE som en af de danske artister på vej op, der virkelig er værd at holde øje med, og det budskab står vi ved efter hendes seneste udgivelse, ´Love Harder´. En form for kærligheds-opråb om at gøre sig mere umage og elske lidt mere med en fyr som modtager, der har taget lidt for let på det hele. Sangen har KATMOREs vokal i centrum og et afsluttende kor, der virkelig løfter budskabet, og kontrasten mellem den bløde lyd og budskabet om at tage sig sammen gør ‘Love Harder’ til en virkelig interessant udgivelse.
Engang var Vinnie Who prinsen af ørehængende dansk disko, og vi er mange, der har savnet ham. De seneste år er sange lige så stille begyndt at dryppe fra musikeren igen og har lagt op til et stilskifte, som fortsættes på den seneste single, ´Irresistible´. Det er et følsomt og kærlighedsfuldt bossa nova-nummer, som i høj grad er båret af hans stemme og en bongotromme og senere i sangen også en flydende guitar, der får sangen til at minde mere om hans seneste album, ´Harmony´, fra 2015. Et dejligt nummer, der flyder ubekymret afsted, og man flyder glædeligt med.
Der er noget ret sjovt over at kalde en kærlighedssang for “Prøveperiode”. Det lyder lidt som et HR-begreb. Men i Ella Augustas hænder bliver det pludselig smertefuldt genkendeligt.
Hun tegner et billede af et forhold, hvor man føler sig som en midlertidig løsning. Hvor man giver mere, end man får tilbage. Hvor kærlighe2den føles som noget, der skal bestås, evalueres, godkendes.
Musikalsk holder hun fast i det organiske udtryk, hvor instrumenterne får lov at ånde, og hvor stemmen står helt tæt på. Og det er netop i detaljerne, i de små erkendelser mellem linjerne, at sangen for alvor bider sig fast.
Sikke en single fra Blæst. I starten lyder det velkendt, med godt tryk på soul-saxofonen og deres karakteristiske dansksprogede tekster. Man når lige at læne sig ind i stemningen, før sangen tager et voldsomt sving.
Omkvædet eksploderer i et engelsksproget mantra, hvor Sarah Sophie Malmros – digitalt forvrænget og speedet – synger: »I’m Cinde-who, Cinderella / Put me on like Dior«. Det er grænsende til det absurde, og jeg elsker det.
Barselonas første udgivelse siden 2024 er en enkel og ubarmhjertigt ærlig sang om et følelsesliv i oprør og omgivelsernes velmenende insisteren på at hjælpe. “Jeg kæmper stadig med udsving / Så jeg forhandler med følelser / Vil du måske bare høre det / Inden du gi'r mig en løsning?” synger Rud Aslak, og har dermed med uhyggelig præcision beskrevet, hvordan det kan føles at dele sine tanker med nogen, der gerne vil give én “redskaber.”
Den eufemistiske titel – andre ville nok kalde det en depressiv episode – dækker over en mere minimalistisk produktion end de fleste af Barselonas tidligere sange, hvad der bare får den til at gå endnu mere rent ind. Bandet har netop annonceret, at dette og fremtidig musik udgives på deres nyopstartede pladeselskab, rr.rekord, og det bliver spændende at følge, hvad det bringer med sig.
Vi har tidligere peget på KATMORE som en af de danske artister på vej op, der virkelig er værd at holde øje med, og det budskab står vi ved efter hendes seneste udgivelse, ´Love Harder´. En form for kærligheds-opråb om at gøre sig mere umage og elske lidt mere med en fyr som modtager, der har taget lidt for let på det hele. Sangen har KATMOREs vokal i centrum og et afsluttende kor, der virkelig løfter budskabet, og kontrasten mellem den bløde lyd og budskabet om at tage sig sammen gør ‘Love Harder’ til en virkelig interessant udgivelse.
Engang var Vinnie Who prinsen af ørehængende dansk disko, og vi er mange, der har savnet ham. De seneste år er sange lige så stille begyndt at dryppe fra musikeren igen og har lagt op til et stilskifte, som fortsættes på den seneste single, ´Irresistible´. Det er et følsomt og kærlighedsfuldt bossa nova-nummer, som i høj grad er båret af hans stemme og en bongotromme og senere i sangen også en flydende guitar, der får sangen til at minde mere om hans seneste album, ´Harmony´, fra 2015. Et dejligt nummer, der flyder ubekymret afsted, og man flyder glædeligt med.
Der er noget ret sjovt over at kalde en kærlighedssang for “Prøveperiode”. Det lyder lidt som et HR-begreb. Men i Ella Augustas hænder bliver det pludselig smertefuldt genkendeligt.
Hun tegner et billede af et forhold, hvor man føler sig som en midlertidig løsning. Hvor man giver mere, end man får tilbage. Hvor kærlighe2den føles som noget, der skal bestås, evalueres, godkendes.
Musikalsk holder hun fast i det organiske udtryk, hvor instrumenterne får lov at ånde, og hvor stemmen står helt tæt på. Og det er netop i detaljerne, i de små erkendelser mellem linjerne, at sangen for alvor bider sig fast.
Sikke en single fra Blæst. I starten lyder det velkendt, med godt tryk på soul-saxofonen og deres karakteristiske dansksprogede tekster. Man når lige at læne sig ind i stemningen, før sangen tager et voldsomt sving.
Omkvædet eksploderer i et engelsksproget mantra, hvor Sarah Sophie Malmros – digitalt forvrænget og speedet – synger: »I’m Cinde-who, Cinderella / Put me on like Dior«. Det er grænsende til det absurde, og jeg elsker det.
Barselonas første udgivelse siden 2024 er en enkel og ubarmhjertigt ærlig sang om et følelsesliv i oprør og omgivelsernes velmenende insisteren på at hjælpe. “Jeg kæmper stadig med udsving / Så jeg forhandler med følelser / Vil du måske bare høre det / Inden du gi'r mig en løsning?” synger Rud Aslak, og har dermed med uhyggelig præcision beskrevet, hvordan det kan føles at dele sine tanker med nogen, der gerne vil give én “redskaber.”
Den eufemistiske titel – andre ville nok kalde det en depressiv episode – dækker over en mere minimalistisk produktion end de fleste af Barselonas tidligere sange, hvad der bare får den til at gå endnu mere rent ind. Bandet har netop annonceret, at dette og fremtidig musik udgives på deres nyopstartede pladeselskab, rr.rekord, og det bliver spændende at følge, hvad det bringer med sig.
Vi har tidligere peget på KATMORE som en af de danske artister på vej op, der virkelig er værd at holde øje med, og det budskab står vi ved efter hendes seneste udgivelse, ´Love Harder´. En form for kærligheds-opråb om at gøre sig mere umage og elske lidt mere med en fyr som modtager, der har taget lidt for let på det hele. Sangen har KATMOREs vokal i centrum og et afsluttende kor, der virkelig løfter budskabet, og kontrasten mellem den bløde lyd og budskabet om at tage sig sammen gør ‘Love Harder’ til en virkelig interessant udgivelse.
Engang var Vinnie Who prinsen af ørehængende dansk disko, og vi er mange, der har savnet ham. De seneste år er sange lige så stille begyndt at dryppe fra musikeren igen og har lagt op til et stilskifte, som fortsættes på den seneste single, ´Irresistible´. Det er et følsomt og kærlighedsfuldt bossa nova-nummer, som i høj grad er båret af hans stemme og en bongotromme og senere i sangen også en flydende guitar, der får sangen til at minde mere om hans seneste album, ´Harmony´, fra 2015. Et dejligt nummer, der flyder ubekymret afsted, og man flyder glædeligt med.
