
Her er et ægte punkband, hvis sange blandt andet hedder ‘Fuckheads’ og ‘Villian Era’ og lyder af kælder og DIY på den bedste måde. Ponny er en trio, som sidste år udgav deres debut-EP og spillede en overbevisende koncert på Spot Festival – en koncert der ligesom deres musik var højenergisk og en lille smule aggressiv. Lyt for eksempel til ‘Professor Pay Day’ for at få den største vredesudladning og så til ‘Seth’ for den mere dansable punk og for den tvetydige linje “you’re prettier without your wallet”. Hold øje med Ponny.
Julie Pavon har neglet det at kombinere en bestemt lyd med en æstetik. Hun har sine rå, klubbede sange, sin dybe og ekspressive stemme og nitterbælter som top, bukser med bare baller og stjerne-bh – nok én af de bedst klædte på den danske musikscene. Overskriften for det hele er kompromisløs attitude og personlighed, hvad hendes største sang også handler om: ‘Don’t Call Me Out’ handler om ikke at finde sig i pis og en opfordring til at gå uden at se sig tilbage. Julie Pavon har været aktiv i en del år efterhånden og har både en EP og et album bag sig og et solidt publikum i udlandet. Men her altså en opfordring til at lytte til hende, hvis man ikke har gjort det endnu – og se hende live hurtigst muligt, så man får både lyden, æstetikken og hendes vilde energi.
Lyden af Bænch kan vel bedst beskrives som rock fra dengang, The Floor Is Made of Lava og Kashmir var de mest populære bands i Danmark, og det føles meget forfriskende at høre i dagens musiklandskab. Medrivende omkvæd og guitarriffs er kendetegnende for Bænch og får sange som ‘Skipped a Step’ og ‘Wine & Bread’ til at hænge ved, længe efter man har hørt dem. De har stadig til gode at udgive et debutalbum, men i mellemtiden kan man lytte til EP’en ‘GO-GO-GO’, og var man ikke en af de heldige, der så dem spille sidste år under First Days på Roskilde Festival, kan man fange dem netop nu på deres forårstour.
Vilma Crow skriver og synger om kærlighed og begær med en bramfrihed og detaljerigdom, som får én til at spidse ører. På ‘Impress U’ fra EP’en ‘Good dog for sale’ er hun klar til at gøre hvad som helst for at få en bestemt persons opmærksomhed, og på ‘I get loads’ synger hun om at ville please i sengen, grænsende til det selvudslettende. Det hele leveret med en intimitet, som var vi en fortrolig ven. Allerstærkest kommer det til udtryk på ‘Pretending’, som beretter om det grænseoverskridende forhold en meget ældre mand indledte med hende, da hun var 16 år.
I en anden boldgade er CEVIL-samarbejdet ‘OLIVER!’, som er en mere rocket og sexpositiv sang, og som viser, at Vilma Crow virkelig har range. Det glæder jeg mig til at høre mere af – heldigvis er hendes karriere kun lige begyndt.
Trioen Spawner har eksisteret i små to år og udgav sidste år deres debutalbum, ‘Air Is Getting Stranger’. De spiller indie-rock med guitarer og harmonier i centrum og tekster med både følsomhed og humor. “It’s not right for me to pick and choose / I’ll have a threesome with the both of you” lyder det blandt andet på ‘Diana/Polina’, og den smukke ‘Jeans’ handler om at være ulykkelig og stresset og derfor komme til at sove med sine bukser på. ‘Respawn’ er dog måske den mest illustrative sang for Spawners legesyge upolerede lyd, og jeg glæder mig til at høre deres harmonier live på Ideal Bar i april.
Bag navnet KATMORE står Mette Kathrine Mortensen, tidligere forsanger i Off Bloom, som nu har fundet sit eget ståsted som soloartist. Med et udtryk, der trækker tråde til 00’ernes melankolske pop og kombinerer det med et nutidigt, følsomt singer-songwriter-univers, bevæger hun sig i et lydlandskab inspireret af navne som The Cardigans, Mitski, Lorde og Phoebe Bridgers. Hendes sange kredser om kærlighed, sårbarhed og selvrefleksion og leveres med en sjælden nærhed og styrke.
Til sit kommende debutalbum, der udkommer i efteråret, har hun samarbejdet med blandt andre Vera, Rissi (Beyoncé, Lukas Graham) og Some Randoms (Lil Nas X, Kehlani). Det gør mig ekstremt spændt på, hvor hendes soloprojekt fører hende hen.
Jens, også kendt som BuildUpBreakdown, kommer fra den århusianske musikscene. I 2025 udgav han albummet ‘Stadig i live’ og skrev sig ind blandt en række artister, der de seneste år er brudt frem på den danske musikscene med en lyd der trækker tråde til amerikanske navne som Playboi Carti og Future. BuildUpBreakdown skiller sig dog ud med et særligt talent for melodier. Som hans navn antyder bygger han sangene op, for senere at rive dem ned i forvrænget autotune, før han rejser dem igen med et melodisk hook.
Da vi i slutningen af året kårede vores 12 yndlingssange her på redaktionen, var han også at finde på listen med ‘Mærker & Mister’, som stadig kører i rotation på kontoret. Lord Siva har allerede set potentialet og havde ham med som opvarmning på fire shows sidste år. Det virker dog kun som et spørgsmål om tid, før BuildUpBreakdown selv står som headliner.
Bag navnet evigblå står Emilie Lykke Skov. Hun bevæger sig i et eftertænksomt popunivers, der også rummer elektroniske elementer, drum’n’bass og hiphop. Man får lyst til både at danse og tænke, når man lytter til evigblå, for hendes musik taler til både kroppen og hjertet med følelsesmæssige fortællinger og pulserende rytmer. Med EP’en ‘i al evighed’ fra 2025 viste hun et sikkert greb om både stemning og sangskrivning. Senest har hun åbnet op for et mere håbefuldt udtryk med singlen 'sent ude', og jeg glæder mig til at følge, hvor det fører hende hen i 2026. Jeg er sikker på, at det nok skal blive godt.
Oskar Witt bevæger sig i et kompromisløst krydsfelt mellem hiphop og punk, hvor vrede, sårbarhed og samfundskritik smelter sammen i et intenst og energisk udtryk. Hans musik kredser om følelsen af at stå midt i en verden fuld af modsætninger, og han formår at omsætte frustration, tvivl og handletrang til sange, der rammer både i maven og i hovedet.
Han har netop udgivet singlen ‘NÆRVÆR, HÆRVÆRK’ sammen med den akustiske techno-trio ‘Smag På Dig Selv’, et samarbejde, der ved første øjekast kunne virke umage, men som overraskende nok fungerer perfekt.
Med sin kompromisløse tilgang til både lyd og budskab og en tydelig vilje til at tage chancer er Oskar Witt en af de stemmer, jeg tror kommer til at fylde mere og mere i de kommende år.
MARQ er et aarhusiansk raptalent, der allerede med sin debutsingle ‘INTROLUDE’ vakte opmærksomhed omkring sig i vækstlaget. Han er blandt andet blevet sammenlignet med Kendrick Lamar, og det siger ret meget om hans niveau og potentiale.
I fredags udgav han singlen ‘DEN DER’, hvor han viser en mere aggressiv, up-tempo og flabet side af sig selv. Sangen fungerer som en direkte hyldest til hans baggrund i Rosenhøj i Aarhus S.
‘DEN DER’ er andet udspil fra hans kommende debutalbum, der udkommer i 2026, og jeg forventer, at MARQ kommer til at sætte et markant præg på den danske rapscene i årene fremover.



Her er et ægte punkband, hvis sange blandt andet hedder ‘Fuckheads’ og ‘Villian Era’ og lyder af kælder og DIY på den bedste måde. Ponny er en trio, som sidste år udgav deres debut-EP og spillede en overbevisende koncert på Spot Festival – en koncert der ligesom deres musik var højenergisk og en lille smule aggressiv. Lyt for eksempel til ‘Professor Pay Day’ for at få den største vredesudladning og så til ‘Seth’ for den mere dansable punk og for den tvetydige linje “you’re prettier without your wallet”. Hold øje med Ponny.
Julie Pavon har neglet det at kombinere en bestemt lyd med en æstetik. Hun har sine rå, klubbede sange, sin dybe og ekspressive stemme og nitterbælter som top, bukser med bare baller og stjerne-bh – nok én af de bedst klædte på den danske musikscene. Overskriften for det hele er kompromisløs attitude og personlighed, hvad hendes største sang også handler om: ‘Don’t Call Me Out’ handler om ikke at finde sig i pis og en opfordring til at gå uden at se sig tilbage. Julie Pavon har været aktiv i en del år efterhånden og har både en EP og et album bag sig og et solidt publikum i udlandet. Men her altså en opfordring til at lytte til hende, hvis man ikke har gjort det endnu – og se hende live hurtigst muligt, så man får både lyden, æstetikken og hendes vilde energi.
Lyden af Bænch kan vel bedst beskrives som rock fra dengang, The Floor Is Made of Lava og Kashmir var de mest populære bands i Danmark, og det føles meget forfriskende at høre i dagens musiklandskab. Medrivende omkvæd og guitarriffs er kendetegnende for Bænch og får sange som ‘Skipped a Step’ og ‘Wine & Bread’ til at hænge ved, længe efter man har hørt dem. De har stadig til gode at udgive et debutalbum, men i mellemtiden kan man lytte til EP’en ‘GO-GO-GO’, og var man ikke en af de heldige, der så dem spille sidste år under First Days på Roskilde Festival, kan man fange dem netop nu på deres forårstour.
Vilma Crow skriver og synger om kærlighed og begær med en bramfrihed og detaljerigdom, som får én til at spidse ører. På ‘Impress U’ fra EP’en ‘Good dog for sale’ er hun klar til at gøre hvad som helst for at få en bestemt persons opmærksomhed, og på ‘I get loads’ synger hun om at ville please i sengen, grænsende til det selvudslettende. Det hele leveret med en intimitet, som var vi en fortrolig ven. Allerstærkest kommer det til udtryk på ‘Pretending’, som beretter om det grænseoverskridende forhold en meget ældre mand indledte med hende, da hun var 16 år.
I en anden boldgade er CEVIL-samarbejdet ‘OLIVER!’, som er en mere rocket og sexpositiv sang, og som viser, at Vilma Crow virkelig har range. Det glæder jeg mig til at høre mere af – heldigvis er hendes karriere kun lige begyndt.
Trioen Spawner har eksisteret i små to år og udgav sidste år deres debutalbum, ‘Air Is Getting Stranger’. De spiller indie-rock med guitarer og harmonier i centrum og tekster med både følsomhed og humor. “It’s not right for me to pick and choose / I’ll have a threesome with the both of you” lyder det blandt andet på ‘Diana/Polina’, og den smukke ‘Jeans’ handler om at være ulykkelig og stresset og derfor komme til at sove med sine bukser på. ‘Respawn’ er dog måske den mest illustrative sang for Spawners legesyge upolerede lyd, og jeg glæder mig til at høre deres harmonier live på Ideal Bar i april.
Bag navnet KATMORE står Mette Kathrine Mortensen, tidligere forsanger i Off Bloom, som nu har fundet sit eget ståsted som soloartist. Med et udtryk, der trækker tråde til 00’ernes melankolske pop og kombinerer det med et nutidigt, følsomt singer-songwriter-univers, bevæger hun sig i et lydlandskab inspireret af navne som The Cardigans, Mitski, Lorde og Phoebe Bridgers. Hendes sange kredser om kærlighed, sårbarhed og selvrefleksion og leveres med en sjælden nærhed og styrke.
Til sit kommende debutalbum, der udkommer i efteråret, har hun samarbejdet med blandt andre Vera, Rissi (Beyoncé, Lukas Graham) og Some Randoms (Lil Nas X, Kehlani). Det gør mig ekstremt spændt på, hvor hendes soloprojekt fører hende hen.
Jens, også kendt som BuildUpBreakdown, kommer fra den århusianske musikscene. I 2025 udgav han albummet ‘Stadig i live’ og skrev sig ind blandt en række artister, der de seneste år er brudt frem på den danske musikscene med en lyd der trækker tråde til amerikanske navne som Playboi Carti og Future. BuildUpBreakdown skiller sig dog ud med et særligt talent for melodier. Som hans navn antyder bygger han sangene op, for senere at rive dem ned i forvrænget autotune, før han rejser dem igen med et melodisk hook.
Da vi i slutningen af året kårede vores 12 yndlingssange her på redaktionen, var han også at finde på listen med ‘Mærker & Mister’, som stadig kører i rotation på kontoret. Lord Siva har allerede set potentialet og havde ham med som opvarmning på fire shows sidste år. Det virker dog kun som et spørgsmål om tid, før BuildUpBreakdown selv står som headliner.
Bag navnet evigblå står Emilie Lykke Skov. Hun bevæger sig i et eftertænksomt popunivers, der også rummer elektroniske elementer, drum’n’bass og hiphop. Man får lyst til både at danse og tænke, når man lytter til evigblå, for hendes musik taler til både kroppen og hjertet med følelsesmæssige fortællinger og pulserende rytmer. Med EP’en ‘i al evighed’ fra 2025 viste hun et sikkert greb om både stemning og sangskrivning. Senest har hun åbnet op for et mere håbefuldt udtryk med singlen 'sent ude', og jeg glæder mig til at følge, hvor det fører hende hen i 2026. Jeg er sikker på, at det nok skal blive godt.
Oskar Witt bevæger sig i et kompromisløst krydsfelt mellem hiphop og punk, hvor vrede, sårbarhed og samfundskritik smelter sammen i et intenst og energisk udtryk. Hans musik kredser om følelsen af at stå midt i en verden fuld af modsætninger, og han formår at omsætte frustration, tvivl og handletrang til sange, der rammer både i maven og i hovedet.
Han har netop udgivet singlen ‘NÆRVÆR, HÆRVÆRK’ sammen med den akustiske techno-trio ‘Smag På Dig Selv’, et samarbejde, der ved første øjekast kunne virke umage, men som overraskende nok fungerer perfekt.
Med sin kompromisløse tilgang til både lyd og budskab og en tydelig vilje til at tage chancer er Oskar Witt en af de stemmer, jeg tror kommer til at fylde mere og mere i de kommende år.
MARQ er et aarhusiansk raptalent, der allerede med sin debutsingle ‘INTROLUDE’ vakte opmærksomhed omkring sig i vækstlaget. Han er blandt andet blevet sammenlignet med Kendrick Lamar, og det siger ret meget om hans niveau og potentiale.
I fredags udgav han singlen ‘DEN DER’, hvor han viser en mere aggressiv, up-tempo og flabet side af sig selv. Sangen fungerer som en direkte hyldest til hans baggrund i Rosenhøj i Aarhus S.
‘DEN DER’ er andet udspil fra hans kommende debutalbum, der udkommer i 2026, og jeg forventer, at MARQ kommer til at sætte et markant præg på den danske rapscene i årene fremover.



Her er et ægte punkband, hvis sange blandt andet hedder ‘Fuckheads’ og ‘Villian Era’ og lyder af kælder og DIY på den bedste måde. Ponny er en trio, som sidste år udgav deres debut-EP og spillede en overbevisende koncert på Spot Festival – en koncert der ligesom deres musik var højenergisk og en lille smule aggressiv. Lyt for eksempel til ‘Professor Pay Day’ for at få den største vredesudladning og så til ‘Seth’ for den mere dansable punk og for den tvetydige linje “you’re prettier without your wallet”. Hold øje med Ponny.
Julie Pavon har neglet det at kombinere en bestemt lyd med en æstetik. Hun har sine rå, klubbede sange, sin dybe og ekspressive stemme og nitterbælter som top, bukser med bare baller og stjerne-bh – nok én af de bedst klædte på den danske musikscene. Overskriften for det hele er kompromisløs attitude og personlighed, hvad hendes største sang også handler om: ‘Don’t Call Me Out’ handler om ikke at finde sig i pis og en opfordring til at gå uden at se sig tilbage. Julie Pavon har været aktiv i en del år efterhånden og har både en EP og et album bag sig og et solidt publikum i udlandet. Men her altså en opfordring til at lytte til hende, hvis man ikke har gjort det endnu – og se hende live hurtigst muligt, så man får både lyden, æstetikken og hendes vilde energi.
Lyden af Bænch kan vel bedst beskrives som rock fra dengang, The Floor Is Made of Lava og Kashmir var de mest populære bands i Danmark, og det føles meget forfriskende at høre i dagens musiklandskab. Medrivende omkvæd og guitarriffs er kendetegnende for Bænch og får sange som ‘Skipped a Step’ og ‘Wine & Bread’ til at hænge ved, længe efter man har hørt dem. De har stadig til gode at udgive et debutalbum, men i mellemtiden kan man lytte til EP’en ‘GO-GO-GO’, og var man ikke en af de heldige, der så dem spille sidste år under First Days på Roskilde Festival, kan man fange dem netop nu på deres forårstour.
Vilma Crow skriver og synger om kærlighed og begær med en bramfrihed og detaljerigdom, som får én til at spidse ører. På ‘Impress U’ fra EP’en ‘Good dog for sale’ er hun klar til at gøre hvad som helst for at få en bestemt persons opmærksomhed, og på ‘I get loads’ synger hun om at ville please i sengen, grænsende til det selvudslettende. Det hele leveret med en intimitet, som var vi en fortrolig ven. Allerstærkest kommer det til udtryk på ‘Pretending’, som beretter om det grænseoverskridende forhold en meget ældre mand indledte med hende, da hun var 16 år.
I en anden boldgade er CEVIL-samarbejdet ‘OLIVER!’, som er en mere rocket og sexpositiv sang, og som viser, at Vilma Crow virkelig har range. Det glæder jeg mig til at høre mere af – heldigvis er hendes karriere kun lige begyndt.
Trioen Spawner har eksisteret i små to år og udgav sidste år deres debutalbum, ‘Air Is Getting Stranger’. De spiller indie-rock med guitarer og harmonier i centrum og tekster med både følsomhed og humor. “It’s not right for me to pick and choose / I’ll have a threesome with the both of you” lyder det blandt andet på ‘Diana/Polina’, og den smukke ‘Jeans’ handler om at være ulykkelig og stresset og derfor komme til at sove med sine bukser på. ‘Respawn’ er dog måske den mest illustrative sang for Spawners legesyge upolerede lyd, og jeg glæder mig til at høre deres harmonier live på Ideal Bar i april.
Bag navnet KATMORE står Mette Kathrine Mortensen, tidligere forsanger i Off Bloom, som nu har fundet sit eget ståsted som soloartist. Med et udtryk, der trækker tråde til 00’ernes melankolske pop og kombinerer det med et nutidigt, følsomt singer-songwriter-univers, bevæger hun sig i et lydlandskab inspireret af navne som The Cardigans, Mitski, Lorde og Phoebe Bridgers. Hendes sange kredser om kærlighed, sårbarhed og selvrefleksion og leveres med en sjælden nærhed og styrke.
Til sit kommende debutalbum, der udkommer i efteråret, har hun samarbejdet med blandt andre Vera, Rissi (Beyoncé, Lukas Graham) og Some Randoms (Lil Nas X, Kehlani). Det gør mig ekstremt spændt på, hvor hendes soloprojekt fører hende hen.
Jens, også kendt som BuildUpBreakdown, kommer fra den århusianske musikscene. I 2025 udgav han albummet ‘Stadig i live’ og skrev sig ind blandt en række artister, der de seneste år er brudt frem på den danske musikscene med en lyd der trækker tråde til amerikanske navne som Playboi Carti og Future. BuildUpBreakdown skiller sig dog ud med et særligt talent for melodier. Som hans navn antyder bygger han sangene op, for senere at rive dem ned i forvrænget autotune, før han rejser dem igen med et melodisk hook.
Da vi i slutningen af året kårede vores 12 yndlingssange her på redaktionen, var han også at finde på listen med ‘Mærker & Mister’, som stadig kører i rotation på kontoret. Lord Siva har allerede set potentialet og havde ham med som opvarmning på fire shows sidste år. Det virker dog kun som et spørgsmål om tid, før BuildUpBreakdown selv står som headliner.
Bag navnet evigblå står Emilie Lykke Skov. Hun bevæger sig i et eftertænksomt popunivers, der også rummer elektroniske elementer, drum’n’bass og hiphop. Man får lyst til både at danse og tænke, når man lytter til evigblå, for hendes musik taler til både kroppen og hjertet med følelsesmæssige fortællinger og pulserende rytmer. Med EP’en ‘i al evighed’ fra 2025 viste hun et sikkert greb om både stemning og sangskrivning. Senest har hun åbnet op for et mere håbefuldt udtryk med singlen 'sent ude', og jeg glæder mig til at følge, hvor det fører hende hen i 2026. Jeg er sikker på, at det nok skal blive godt.
Oskar Witt bevæger sig i et kompromisløst krydsfelt mellem hiphop og punk, hvor vrede, sårbarhed og samfundskritik smelter sammen i et intenst og energisk udtryk. Hans musik kredser om følelsen af at stå midt i en verden fuld af modsætninger, og han formår at omsætte frustration, tvivl og handletrang til sange, der rammer både i maven og i hovedet.
Han har netop udgivet singlen ‘NÆRVÆR, HÆRVÆRK’ sammen med den akustiske techno-trio ‘Smag På Dig Selv’, et samarbejde, der ved første øjekast kunne virke umage, men som overraskende nok fungerer perfekt.
Med sin kompromisløse tilgang til både lyd og budskab og en tydelig vilje til at tage chancer er Oskar Witt en af de stemmer, jeg tror kommer til at fylde mere og mere i de kommende år.
MARQ er et aarhusiansk raptalent, der allerede med sin debutsingle ‘INTROLUDE’ vakte opmærksomhed omkring sig i vækstlaget. Han er blandt andet blevet sammenlignet med Kendrick Lamar, og det siger ret meget om hans niveau og potentiale.
I fredags udgav han singlen ‘DEN DER’, hvor han viser en mere aggressiv, up-tempo og flabet side af sig selv. Sangen fungerer som en direkte hyldest til hans baggrund i Rosenhøj i Aarhus S.
‘DEN DER’ er andet udspil fra hans kommende debutalbum, der udkommer i 2026, og jeg forventer, at MARQ kommer til at sætte et markant præg på den danske rapscene i årene fremover.








.avif)
.avif)

