Producere som Jamie xx, KAYTRANADA og Fred Again.. gør det: Udgiver albums i eget navn frem for “bare” at optræde bag kulisserne og får så nogle af tidens største og mest spændende artister til at udfylde de roller, de færreste producere kan. I år gjorde producer Anton Westerlin dem kunsten efter i dansk kontekst med albummet ‘Godaften’. Featurelisten er lang og imponerende, og det illustreres nok ikke bedre end på ‘Hørt det før’. Her har han samlet nutidige og fremtidige legender til at levere et køligt diss track, som lyder af hæle, der klikker i takt, dyre drinks og sladder om din venindes ekskæreste.
/Johanne Høgfeldt
Debutalbummet ‘Goodbyehouse’ fra Snuggle, en duo bestående af Liss-musiker Vilhelm Strange og Baby in Vains Andrea Thuesen, sniger sig ind på én, og det samme gør et af albummets højdepunkter, ‘Woman Lake’. En simpel komposition, hvor Thuesens vokal og den akustiske guitar flyder ind og ud af hinanden og teksten flyder ind og ud af virkeligheden. Thuesen mindes et menneske, hun har mistet, via dennes fortællinger om at besøge den amerikanske sø, Woman Lake. “Waking up to realize that you’ve been gone for a while”, lyder det hjerteskærende på omkvædet, og denne blanding af minder og drømme gør det næsten desorienterende at høre sangen. Men så hører man den igen. Og så sniger den sig ind på én.
/Johanne Høgfeldt
Har du, som jeg, været teenager i provinsen, ved du, hvordan det føles, når festen altid er en togtur/bustur/nogle overbærende forældres lift væk, og rusen skal holdes kørende hele vejen, men sværg du ikke bliver træt, inden vi når frem! Havde jeg haft Von Quars hooliganrock og ‘6 kilometer’ dengang, var den blevet spillet højt fra en dårlig mobilhøjtaler, mens flasken gik på runde. Der er meget adrenalin i et band, der består af 16 mænd, som gerne optræder i fodboldtrøjer, og det kan høres her. Kan de holde energiniveauet oppe (og det tror jeg, de kan), bliver 2026 et forrygende år for Von Quar.
/Johanne Høgfeldt
Det her er min go to-sang, når jeg skal ud og ramme floor. Så snart beatet rammer, føles det som at træde direkte ind på et klubgulv på sit højeste, og stemningen er sat for hele aftenen. Det funky beat giver øjeblikkeligt momentum, Lamin leverer et stabilt og mindeværdigt vers med sit unikke flow, og hooket lyder som et helt rum, der synger med. Ozzy giver nummeret et ekstra frisk pust, og det hele føles som ren fremdrift. Lamin siger: “for jeg drømmer om de finere ting i livet, så jeg hustler”, og det er lyden af at slippe arbejdet efter en lang uge, have det sjovt og nyde livets goder.
/Bjørn Jensen
Den har været fast i rotationen siden starten af året, og især i min praktikperiode kørte den på repeat. Et rendyrket boom bap-track, hvor MAS bare får lov til at spytte bars, mens DJ-scratches i omkvædet giver en ægte oldschool-hiphopfølelse. Barsene gav mig lysten til selv at lege med sproget i mine ansøgninger, og MAS’ selvtillid på tracket tog jeg med direkte ind til samtalerne —og endte med at få en praktikplads. Da beatet skifter, strygerne kommer ind og energien ændrer karakter, føles det som kulminationen: Først skulle han bevise noget. Bagefter har han gjort det og logger af. Lidt et symbol på min oktober-praktikperiode.
/Bjørn Jensen
I takt med at APHACA er vokset i berømmelse herhjemme, er min kærlighed til deres musik vokset med. Især ’En drøm om et menneske’ har holdt mig i et kærligt jerngreb. Hvis du spørger min kæreste, synger jeg linjen “en drøm om et menneske, du elsker at elske” flere gange om dagen. Ikke med samme klang som Rumle, men med mindst lige så stor energi. Og sjovt nok synger jeg den oftest sammen med min kæreste. Det er den perfekte kærlighedssang om længsel efter et andet menneske, selv når man kan drive hinanden til vanvid. En ægte fællessang, der samler rummet, tænder lommelygterne, og måske får en lille tåre frem.
/Bjørn Jensen
Den 3. juli i år udgav D1ma EP’en N1YA. På det tidspunkt var jeg godt i gang med en ølbong et sted i P, ulykkeligt uvidende om hvilket mesterværk der netop var blevet sendt ud i æteren. Det gjorde dog kun overraskelsen dobbelt så stor, da jeg en time senere hørte selvsamme D1ma brage sangene ud på Orange Scene. Han udgav EP’en blot en time før, han skulle optræde. Da han kort inde i koncerten inviterere punkbandet SYL på scenen til det aggressive nummer ‘BRÆNDER’, og de leverer en skrigende og på alle måder overraskende vokal, mens ildfontæner skyder op overalt, står det hurtigt klart for mig: Det var årets sang leveret til årets koncert.
/Asger Lorenzen
Jeg har fulgt Blaue Blume tæt siden begyndelsen og var i første omgang skeptisk, da de langsomt bevægede sig i en mere poppet retning – ovenikøbet på dansk. Det kan hurtigt gå galt. Men hvis nogen kan lave overgangen til modersproget uden at miste det mindste af deres særkende, så er det Blaue Blume, med Jonas Smiths vanvittige vokal i front.
Jeg har skamlyttet til deres debutalbum på dansk, ’Regnvåde sale’, og særligt ‘Det husker jeg’ rammer mig dybt hver gang med sin fine tekst. “Så jeg prøver at tage mig sammen, når jeg hører dig inde i gangen. Kommer ind og siger hej. Og jeg løfter dig op, så du ved, at jeg også kan bære dig” er dansk sangskrivning, når det er bedst. Og når Jonas Smith i sidste vers krænger sit hjerte helt ud i en følelsesladet vokal, er det svært ikke at få en lille tåre i øjenkrogen.
/Asger Lorenzen
En Playboi Carti-inspireret lyd har de seneste år brudt frem på den danske musikscene med navne som Wicky, Skomager, Chrome og Lil Fucker. Nu har Aarhus også fået sin egen rage-rap-stjerne. Han har i løbet af året varmet op for Lord Siva, og jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før vækstlaget varmer op for ham. Han har en inderlighed, som skinner klart igennem den autotunede vokal og de tunge hiphop-beats. Og så ligner han en, som er født til at stå på en scene, når han optræder.
/Asger Lorenzen
Jeg har hørt ‘Jeg er din’ på repeat på de danske festivaler i år. Den har den helt rigtige energi til at sætte gang i festen. Det hurtige beat med de jazzede undertoner giver en lyst til at danse til langt ud på aftenen og bare give sig hen.
/Freja Lunding
‘Rdustadigher4mig’ indfanger den afslappede sommerferiefølelse, man har brug for som modvægt til festivalernes høje tempo. Det er den type sang, der automatisk finder vej til bilradioen på vej mod sommerhuset, med åbne vinduer og solen lavt på himlen. Med sit laidback flow og varme produktion føles nummeret som et pusterum. Et øjeblik, hvor tiden sættes lidt på pause, og man bare nyder Sivas spytte bars.
/Freja Lunding
‘Lønningsdag’ er den perfekte sang til at komme igennem den mørke vinter. Det er et nummer, der tænder arbejdsmoralen og giver lyst til at knokle videre med blikket rettet mod lysere tider. Der er en insisterende fremdrift i både beat og levering, og MAS er i det hele taget mester, når det handler om stærke bars. Se bare her: ”Jeg lægger til summen. Vi holder tungen lige i munden. Og røg nede i lungen, indtil vi bli'r dumme. Hælder, indtil vi' helt skøre. Indtil det hel' slørret, og hjulene, de kører. Bror, der' ikk' nogen, som der stopper det. Jeg stabler med hænder i lommerne”
/Freja Lunding
Producere som Jamie xx, KAYTRANADA og Fred Again.. gør det: Udgiver albums i eget navn frem for “bare” at optræde bag kulisserne og får så nogle af tidens største og mest spændende artister til at udfylde de roller, de færreste producere kan. I år gjorde producer Anton Westerlin dem kunsten efter i dansk kontekst med albummet ‘Godaften’. Featurelisten er lang og imponerende, og det illustreres nok ikke bedre end på ‘Hørt det før’. Her har han samlet nutidige og fremtidige legender til at levere et køligt diss track, som lyder af hæle, der klikker i takt, dyre drinks og sladder om din venindes ekskæreste.
/Johanne Høgfeldt
Debutalbummet ‘Goodbyehouse’ fra Snuggle, en duo bestående af Liss-musiker Vilhelm Strange og Baby in Vains Andrea Thuesen, sniger sig ind på én, og det samme gør et af albummets højdepunkter, ‘Woman Lake’. En simpel komposition, hvor Thuesens vokal og den akustiske guitar flyder ind og ud af hinanden og teksten flyder ind og ud af virkeligheden. Thuesen mindes et menneske, hun har mistet, via dennes fortællinger om at besøge den amerikanske sø, Woman Lake. “Waking up to realize that you’ve been gone for a while”, lyder det hjerteskærende på omkvædet, og denne blanding af minder og drømme gør det næsten desorienterende at høre sangen. Men så hører man den igen. Og så sniger den sig ind på én.
/Johanne Høgfeldt
Har du, som jeg, været teenager i provinsen, ved du, hvordan det føles, når festen altid er en togtur/bustur/nogle overbærende forældres lift væk, og rusen skal holdes kørende hele vejen, men sværg du ikke bliver træt, inden vi når frem! Havde jeg haft Von Quars hooliganrock og ‘6 kilometer’ dengang, var den blevet spillet højt fra en dårlig mobilhøjtaler, mens flasken gik på runde. Der er meget adrenalin i et band, der består af 16 mænd, som gerne optræder i fodboldtrøjer, og det kan høres her. Kan de holde energiniveauet oppe (og det tror jeg, de kan), bliver 2026 et forrygende år for Von Quar.
/Johanne Høgfeldt
Det her er min go to-sang, når jeg skal ud og ramme floor. Så snart beatet rammer, føles det som at træde direkte ind på et klubgulv på sit højeste, og stemningen er sat for hele aftenen. Det funky beat giver øjeblikkeligt momentum, Lamin leverer et stabilt og mindeværdigt vers med sit unikke flow, og hooket lyder som et helt rum, der synger med. Ozzy giver nummeret et ekstra frisk pust, og det hele føles som ren fremdrift. Lamin siger: “for jeg drømmer om de finere ting i livet, så jeg hustler”, og det er lyden af at slippe arbejdet efter en lang uge, have det sjovt og nyde livets goder.
/Bjørn Jensen
Den har været fast i rotationen siden starten af året, og især i min praktikperiode kørte den på repeat. Et rendyrket boom bap-track, hvor MAS bare får lov til at spytte bars, mens DJ-scratches i omkvædet giver en ægte oldschool-hiphopfølelse. Barsene gav mig lysten til selv at lege med sproget i mine ansøgninger, og MAS’ selvtillid på tracket tog jeg med direkte ind til samtalerne —og endte med at få en praktikplads. Da beatet skifter, strygerne kommer ind og energien ændrer karakter, føles det som kulminationen: Først skulle han bevise noget. Bagefter har han gjort det og logger af. Lidt et symbol på min oktober-praktikperiode.
/Bjørn Jensen
I takt med at APHACA er vokset i berømmelse herhjemme, er min kærlighed til deres musik vokset med. Især ’En drøm om et menneske’ har holdt mig i et kærligt jerngreb. Hvis du spørger min kæreste, synger jeg linjen “en drøm om et menneske, du elsker at elske” flere gange om dagen. Ikke med samme klang som Rumle, men med mindst lige så stor energi. Og sjovt nok synger jeg den oftest sammen med min kæreste. Det er den perfekte kærlighedssang om længsel efter et andet menneske, selv når man kan drive hinanden til vanvid. En ægte fællessang, der samler rummet, tænder lommelygterne, og måske får en lille tåre frem.
/Bjørn Jensen
Den 3. juli i år udgav D1ma EP’en N1YA. På det tidspunkt var jeg godt i gang med en ølbong et sted i P, ulykkeligt uvidende om hvilket mesterværk der netop var blevet sendt ud i æteren. Det gjorde dog kun overraskelsen dobbelt så stor, da jeg en time senere hørte selvsamme D1ma brage sangene ud på Orange Scene. Han udgav EP’en blot en time før, han skulle optræde. Da han kort inde i koncerten inviterere punkbandet SYL på scenen til det aggressive nummer ‘BRÆNDER’, og de leverer en skrigende og på alle måder overraskende vokal, mens ildfontæner skyder op overalt, står det hurtigt klart for mig: Det var årets sang leveret til årets koncert.
/Asger Lorenzen
Jeg har fulgt Blaue Blume tæt siden begyndelsen og var i første omgang skeptisk, da de langsomt bevægede sig i en mere poppet retning – ovenikøbet på dansk. Det kan hurtigt gå galt. Men hvis nogen kan lave overgangen til modersproget uden at miste det mindste af deres særkende, så er det Blaue Blume, med Jonas Smiths vanvittige vokal i front.
Jeg har skamlyttet til deres debutalbum på dansk, ’Regnvåde sale’, og særligt ‘Det husker jeg’ rammer mig dybt hver gang med sin fine tekst. “Så jeg prøver at tage mig sammen, når jeg hører dig inde i gangen. Kommer ind og siger hej. Og jeg løfter dig op, så du ved, at jeg også kan bære dig” er dansk sangskrivning, når det er bedst. Og når Jonas Smith i sidste vers krænger sit hjerte helt ud i en følelsesladet vokal, er det svært ikke at få en lille tåre i øjenkrogen.
/Asger Lorenzen
En Playboi Carti-inspireret lyd har de seneste år brudt frem på den danske musikscene med navne som Wicky, Skomager, Chrome og Lil Fucker. Nu har Aarhus også fået sin egen rage-rap-stjerne. Han har i løbet af året varmet op for Lord Siva, og jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før vækstlaget varmer op for ham. Han har en inderlighed, som skinner klart igennem den autotunede vokal og de tunge hiphop-beats. Og så ligner han en, som er født til at stå på en scene, når han optræder.
/Asger Lorenzen
Jeg har hørt ‘Jeg er din’ på repeat på de danske festivaler i år. Den har den helt rigtige energi til at sætte gang i festen. Det hurtige beat med de jazzede undertoner giver en lyst til at danse til langt ud på aftenen og bare give sig hen.
/Freja Lunding
‘Rdustadigher4mig’ indfanger den afslappede sommerferiefølelse, man har brug for som modvægt til festivalernes høje tempo. Det er den type sang, der automatisk finder vej til bilradioen på vej mod sommerhuset, med åbne vinduer og solen lavt på himlen. Med sit laidback flow og varme produktion føles nummeret som et pusterum. Et øjeblik, hvor tiden sættes lidt på pause, og man bare nyder Sivas spytte bars.
/Freja Lunding
‘Lønningsdag’ er den perfekte sang til at komme igennem den mørke vinter. Det er et nummer, der tænder arbejdsmoralen og giver lyst til at knokle videre med blikket rettet mod lysere tider. Der er en insisterende fremdrift i både beat og levering, og MAS er i det hele taget mester, når det handler om stærke bars. Se bare her: ”Jeg lægger til summen. Vi holder tungen lige i munden. Og røg nede i lungen, indtil vi bli'r dumme. Hælder, indtil vi' helt skøre. Indtil det hel' slørret, og hjulene, de kører. Bror, der' ikk' nogen, som der stopper det. Jeg stabler med hænder i lommerne”
/Freja Lunding
Producere som Jamie xx, KAYTRANADA og Fred Again.. gør det: Udgiver albums i eget navn frem for “bare” at optræde bag kulisserne og får så nogle af tidens største og mest spændende artister til at udfylde de roller, de færreste producere kan. I år gjorde producer Anton Westerlin dem kunsten efter i dansk kontekst med albummet ‘Godaften’. Featurelisten er lang og imponerende, og det illustreres nok ikke bedre end på ‘Hørt det før’. Her har han samlet nutidige og fremtidige legender til at levere et køligt diss track, som lyder af hæle, der klikker i takt, dyre drinks og sladder om din venindes ekskæreste.
/Johanne Høgfeldt
Debutalbummet ‘Goodbyehouse’ fra Snuggle, en duo bestående af Liss-musiker Vilhelm Strange og Baby in Vains Andrea Thuesen, sniger sig ind på én, og det samme gør et af albummets højdepunkter, ‘Woman Lake’. En simpel komposition, hvor Thuesens vokal og den akustiske guitar flyder ind og ud af hinanden og teksten flyder ind og ud af virkeligheden. Thuesen mindes et menneske, hun har mistet, via dennes fortællinger om at besøge den amerikanske sø, Woman Lake. “Waking up to realize that you’ve been gone for a while”, lyder det hjerteskærende på omkvædet, og denne blanding af minder og drømme gør det næsten desorienterende at høre sangen. Men så hører man den igen. Og så sniger den sig ind på én.
/Johanne Høgfeldt
Har du, som jeg, været teenager i provinsen, ved du, hvordan det føles, når festen altid er en togtur/bustur/nogle overbærende forældres lift væk, og rusen skal holdes kørende hele vejen, men sværg du ikke bliver træt, inden vi når frem! Havde jeg haft Von Quars hooliganrock og ‘6 kilometer’ dengang, var den blevet spillet højt fra en dårlig mobilhøjtaler, mens flasken gik på runde. Der er meget adrenalin i et band, der består af 16 mænd, som gerne optræder i fodboldtrøjer, og det kan høres her. Kan de holde energiniveauet oppe (og det tror jeg, de kan), bliver 2026 et forrygende år for Von Quar.
/Johanne Høgfeldt
Det her er min go to-sang, når jeg skal ud og ramme floor. Så snart beatet rammer, føles det som at træde direkte ind på et klubgulv på sit højeste, og stemningen er sat for hele aftenen. Det funky beat giver øjeblikkeligt momentum, Lamin leverer et stabilt og mindeværdigt vers med sit unikke flow, og hooket lyder som et helt rum, der synger med. Ozzy giver nummeret et ekstra frisk pust, og det hele føles som ren fremdrift. Lamin siger: “for jeg drømmer om de finere ting i livet, så jeg hustler”, og det er lyden af at slippe arbejdet efter en lang uge, have det sjovt og nyde livets goder.
/Bjørn Jensen
Den har været fast i rotationen siden starten af året, og især i min praktikperiode kørte den på repeat. Et rendyrket boom bap-track, hvor MAS bare får lov til at spytte bars, mens DJ-scratches i omkvædet giver en ægte oldschool-hiphopfølelse. Barsene gav mig lysten til selv at lege med sproget i mine ansøgninger, og MAS’ selvtillid på tracket tog jeg med direkte ind til samtalerne —og endte med at få en praktikplads. Da beatet skifter, strygerne kommer ind og energien ændrer karakter, føles det som kulminationen: Først skulle han bevise noget. Bagefter har han gjort det og logger af. Lidt et symbol på min oktober-praktikperiode.
/Bjørn Jensen
I takt med at APHACA er vokset i berømmelse herhjemme, er min kærlighed til deres musik vokset med. Især ’En drøm om et menneske’ har holdt mig i et kærligt jerngreb. Hvis du spørger min kæreste, synger jeg linjen “en drøm om et menneske, du elsker at elske” flere gange om dagen. Ikke med samme klang som Rumle, men med mindst lige så stor energi. Og sjovt nok synger jeg den oftest sammen med min kæreste. Det er den perfekte kærlighedssang om længsel efter et andet menneske, selv når man kan drive hinanden til vanvid. En ægte fællessang, der samler rummet, tænder lommelygterne, og måske får en lille tåre frem.
/Bjørn Jensen
Den 3. juli i år udgav D1ma EP’en N1YA. På det tidspunkt var jeg godt i gang med en ølbong et sted i P, ulykkeligt uvidende om hvilket mesterværk der netop var blevet sendt ud i æteren. Det gjorde dog kun overraskelsen dobbelt så stor, da jeg en time senere hørte selvsamme D1ma brage sangene ud på Orange Scene. Han udgav EP’en blot en time før, han skulle optræde. Da han kort inde i koncerten inviterere punkbandet SYL på scenen til det aggressive nummer ‘BRÆNDER’, og de leverer en skrigende og på alle måder overraskende vokal, mens ildfontæner skyder op overalt, står det hurtigt klart for mig: Det var årets sang leveret til årets koncert.
/Asger Lorenzen
Jeg har fulgt Blaue Blume tæt siden begyndelsen og var i første omgang skeptisk, da de langsomt bevægede sig i en mere poppet retning – ovenikøbet på dansk. Det kan hurtigt gå galt. Men hvis nogen kan lave overgangen til modersproget uden at miste det mindste af deres særkende, så er det Blaue Blume, med Jonas Smiths vanvittige vokal i front.
Jeg har skamlyttet til deres debutalbum på dansk, ’Regnvåde sale’, og særligt ‘Det husker jeg’ rammer mig dybt hver gang med sin fine tekst. “Så jeg prøver at tage mig sammen, når jeg hører dig inde i gangen. Kommer ind og siger hej. Og jeg løfter dig op, så du ved, at jeg også kan bære dig” er dansk sangskrivning, når det er bedst. Og når Jonas Smith i sidste vers krænger sit hjerte helt ud i en følelsesladet vokal, er det svært ikke at få en lille tåre i øjenkrogen.
/Asger Lorenzen
En Playboi Carti-inspireret lyd har de seneste år brudt frem på den danske musikscene med navne som Wicky, Skomager, Chrome og Lil Fucker. Nu har Aarhus også fået sin egen rage-rap-stjerne. Han har i løbet af året varmet op for Lord Siva, og jeg tror, det er et spørgsmål om tid, før vækstlaget varmer op for ham. Han har en inderlighed, som skinner klart igennem den autotunede vokal og de tunge hiphop-beats. Og så ligner han en, som er født til at stå på en scene, når han optræder.
/Asger Lorenzen
Jeg har hørt ‘Jeg er din’ på repeat på de danske festivaler i år. Den har den helt rigtige energi til at sætte gang i festen. Det hurtige beat med de jazzede undertoner giver en lyst til at danse til langt ud på aftenen og bare give sig hen.
/Freja Lunding
‘Rdustadigher4mig’ indfanger den afslappede sommerferiefølelse, man har brug for som modvægt til festivalernes høje tempo. Det er den type sang, der automatisk finder vej til bilradioen på vej mod sommerhuset, med åbne vinduer og solen lavt på himlen. Med sit laidback flow og varme produktion føles nummeret som et pusterum. Et øjeblik, hvor tiden sættes lidt på pause, og man bare nyder Sivas spytte bars.
/Freja Lunding
‘Lønningsdag’ er den perfekte sang til at komme igennem den mørke vinter. Det er et nummer, der tænder arbejdsmoralen og giver lyst til at knokle videre med blikket rettet mod lysere tider. Der er en insisterende fremdrift i både beat og levering, og MAS er i det hele taget mester, når det handler om stærke bars. Se bare her: ”Jeg lægger til summen. Vi holder tungen lige i munden. Og røg nede i lungen, indtil vi bli'r dumme. Hælder, indtil vi' helt skøre. Indtil det hel' slørret, og hjulene, de kører. Bror, der' ikk' nogen, som der stopper det. Jeg stabler med hænder i lommerne”
/Freja Lunding
