
I Tony Scotts film 'True Romance' fra 1993 vandrer Clarence Worley (Christian Slater) i filmens åbning rundt i 90’ernes Detroit, og han er nok omtrent lige så deprimeret over kulden og vintermørket, som ungdommen er herhjemme.
Og hvis Clarence levede i dagens Danmark, ville han sandsynligvis også forsøge at finde trøst i vinterens rædsler på diverse datingapps. Det tyder i hvert fald på, at det er danskernes foretrukne forsvar mod mørket, for ifølge tal fra Tinder befinder vi os lige nu i online-datingens højsæson.
Og hvis parallellerne til det danske vintermørke ikke allerede er til at få øje på, så kommer det især til udtryk i filmens åbningsmonolog.
Under et drømmende lydtæppe fra Hans Zimmer fremfører Alabama Whitman (Patricia Arquette) en række bekymringer over verden.
“I kept asking Clarence, why our world seemed to be collapsing, and everything seemed so shitty. And he’d say, ‘that's the way it goes. But don't forget… it goes the other way too..”
Hvilket er et spørgsmål, der må siges ikke at være helt utænkeligt i dansk dating-regi anno 2026.
Men heldigvis for Clarence og Alabama, der befandt sig i midten af 1990'ernes råkolde Detroit, så havde de ikke nogen datingapps tilgængelige til at søge trøst fra tidens grusomheder.
Derfor forelskede de sig ikke i en eller anden opdigtet online profil, hvis opbyggede facade straks krakelerer i det fysiske møde. Nej, de oplevede i stedet en vild og kompromisløs Hollywood-kærlighed, på et sted og et tidspunkt, hvor det ellers synes umuligt.
Det er den ubetænkelige og usandsynlige forelskelse, som vi præsenteres for i True Romance, der skal være en reminder om, at kærligheden altid kan lykkes, hvis man er modig eller naiv nok til at tro på den.
Hvis det ikke er kærligheden, du søger flugt fra, så kan True Romance også fungere som et slags kunstigt åndedræt for vintermørket. I det mindste i de to timer, som filmen strækker sig over.
Og hvis den salgstale ikke gør det for dig, så har filmen før været til stor inspiration for flere store kulturpersonligheder, så måske den også kunne blive det for dig.
For at få en forståelse af den naive kærlighed, så starter vi med at tage et blik på, hvordan Clarence og Alabama mødtes.
Filmen, hvis manuskript er skrevet af Quentin Tarantino, starter på Clarence 24-års fødselsdag. Han plejer at fejre sin fødselsdag ved at tage en tur alene i biografen, og den her fødselsdag bliver ingen undtagelse.
Midt i Kung Fu-filmen bliver han forstyrret af, hvad der minder om en fantasi-version af hans perfekte kvinde. Det er Alabama Whitman, som karikeret frækt og med fuldt overlæg taber en balje popcorn ud over ham midt i Kung Fu-filmens klimaks.
Kort fortalt så ender den handling ud i, at de forelsker sig, tager hjem sammen, knalder.
Men så.. Alabama er ked af det, og Clarence ser uforståeligt til. Alabama må hulkende erkende, at hun i virkeligheden blot er bestillingsarbejde.
Hun var bestilt af Clarence chef til at holde ham ved selskab på sin fødselsdag, fordi han synes, det var synd, at han skulle tilbringe den alene. Men Alabama understregede hurtigt efter, at de følelser, hun havde vist for ham den aften, var reelle.
Den køber Clarence.
Og derfra tager den eventyrlige Hollywood-kærlighed fart.
De fleste havde måske lige stoppet op ved informationen om, at ens nye store forelskelse kører en sideløbende karriere som prostitueret.
Men ikke Clarence, han er ligeglad.
Og det er netop det, som er så vidunderligt.
I True Romance er der ikke alle de mellemregninger med, om kærligheden nu er realistisk, og om hvorvidt det hele nu er en dårlig ide.
Nej, og dagen efter deres første møde skynder de sig ned på rådhuset for at forevige deres kærlighed. Det gør de uden nogen form for ironi eller tøven.
Hvilket må siges at stå i stærk kontrast til nutidens afventende og anskuende online-dating. Der skal alting vurderes og studeres, før man overhovedet tør tage tilløb til at foreslå et nyt møde efter en første date.
I filmen vægter de to forelskede også deres kærlighed højere end al moral og lov.
Det kommer til udtryk, da de på et tidspunkt ved et uheld ender med en kuffert fuld af kokain.
Det logiske træk i den situation vil være, at de hurtigt skaffede sig af med den og levede fredeligt videre.
Clarence overbevisning er en anden. I sin kærlighedsrus tror han, at han og Alabama kan fræse tværs over landet og blive millionærer ved at afsætte den ubevidst stjålne kokain.
Det er den befriende naive tilgang til, at kærligheden kan slå alt, som er så dragende og fascinerende.
Kærligheden i True Romance indeholder ikke det mådehold, som ellers huserer i dagens Danmark. Det virker til, at alt spontanitet er blevet dræbt af kedelige morgenrutiner og hellige januar-løfter om afholdenhed.
Filmens befriende fordringsløse kærlighed har blandt andet inspireret ikoner som Matty Healy, Kanye West og Margot Robbie.
Matty Healy, som er forsanger i bandet The 1975, har skrevet dream-pop-nummeret “Robbers” fra 2014 på baggrund af den kærlighed, som han nærer for karaktererne i True Romance.
Han har udtalt følgende: "Det er stemningen bag filmen, der tiltaler mig, den håbløst romantiske forestilling om, at to mennesker kan mødes og øjeblikkeligt forelske sig. En flugthistorie, hvor kærligheden bliver den højeste lov”.
Kanye West har også dedikeret en linje i nummeret “Thats my bitch”, fra sit samarbejdsalbum med Jay Z “Watch The Throne”.
Efter en lidt vulgær linje, som ikke skal citeres her, så følger Kanye West op med følgende: “Twisted love story, true romance. Mary Magdalene from a pole dance”.
Og det er ikke kun i musikken, at kendisser har ladet sig inspirere af True Romance.
Margot Robbie har også fortalt, at hun til sit bryllup gik ned ad kirkegulvet til tonerne fra Hans Zimmers drømmende og insisterende håbefulde titelmelodi “You’re so cool”.
Hun nævner endda at hendes mand, filminstruktøren Tom Ackerley, deler fascinationen af filmen så meget, at han har fået tatoveret “you’re so cool, you’re so cool, you’re so cool”.
“You’re so cool” er Alabamas tilbagevendende kærlighedserklæring til Clarence.
Alabama leverer også vendingen på smukkeste vis i filmens afsluttende scene. Monologen kommer i kølvandet på et klassisk Tarantino-plot, hvilket kun giver enetalen ekstra styrke.
Det lyder sådan her.
“In the chaos of that day (…) Those three words went through my mind like a broken record: ‘You’re so cool.”
Det må være den rå fremstilling af kærligheden, som har fascineret Margot Robbies mand til at forevige ordene på sin hud.
Så hvis vintermørket er rykket for tæt på, og udsigterne til kompromisløs kærlighed synes fjerne, så kan du søge trøst i Tony Scotts klassiker True Romance fra 1993.
For True Romance er ikke en film om at leve realistisk, men om at turde udleve det umulige.
Lige nu kan filmen ikke streames på nogle nævneværdige platforme, men du kan leje den for 3.99 dollars på amerikanske Amazon. Hvis du stadig vover at handle i den valuta.
Vil du hellere bevæge dig ned ad dydens smalle sti, så kan filmen i skrivende stund også erhverves som DVD på Den Blå Avis. Her er flere annoncer, som sælger den for under 25 danske kroner.
Til sidst vil det være oplagt, for igen at fremsætte håbet i mørket, at lade Alabamas åbningsmonolog fortsætte, hvor vi slap den i indledningen.
Så sådan bliver det.
“...that's the way romance is. Usually that's the way it goes, but every once in a while it goes the other way too”.


I Tony Scotts film 'True Romance' fra 1993 vandrer Clarence Worley (Christian Slater) i filmens åbning rundt i 90’ernes Detroit, og han er nok omtrent lige så deprimeret over kulden og vintermørket, som ungdommen er herhjemme.
Og hvis Clarence levede i dagens Danmark, ville han sandsynligvis også forsøge at finde trøst i vinterens rædsler på diverse datingapps. Det tyder i hvert fald på, at det er danskernes foretrukne forsvar mod mørket, for ifølge tal fra Tinder befinder vi os lige nu i online-datingens højsæson.
Og hvis parallellerne til det danske vintermørke ikke allerede er til at få øje på, så kommer det især til udtryk i filmens åbningsmonolog.
Under et drømmende lydtæppe fra Hans Zimmer fremfører Alabama Whitman (Patricia Arquette) en række bekymringer over verden.
“I kept asking Clarence, why our world seemed to be collapsing, and everything seemed so shitty. And he’d say, ‘that's the way it goes. But don't forget… it goes the other way too..”
Hvilket er et spørgsmål, der må siges ikke at være helt utænkeligt i dansk dating-regi anno 2026.
Men heldigvis for Clarence og Alabama, der befandt sig i midten af 1990'ernes råkolde Detroit, så havde de ikke nogen datingapps tilgængelige til at søge trøst fra tidens grusomheder.
Derfor forelskede de sig ikke i en eller anden opdigtet online profil, hvis opbyggede facade straks krakelerer i det fysiske møde. Nej, de oplevede i stedet en vild og kompromisløs Hollywood-kærlighed, på et sted og et tidspunkt, hvor det ellers synes umuligt.
Det er den ubetænkelige og usandsynlige forelskelse, som vi præsenteres for i True Romance, der skal være en reminder om, at kærligheden altid kan lykkes, hvis man er modig eller naiv nok til at tro på den.
Hvis det ikke er kærligheden, du søger flugt fra, så kan True Romance også fungere som et slags kunstigt åndedræt for vintermørket. I det mindste i de to timer, som filmen strækker sig over.
Og hvis den salgstale ikke gør det for dig, så har filmen før været til stor inspiration for flere store kulturpersonligheder, så måske den også kunne blive det for dig.
For at få en forståelse af den naive kærlighed, så starter vi med at tage et blik på, hvordan Clarence og Alabama mødtes.
Filmen, hvis manuskript er skrevet af Quentin Tarantino, starter på Clarence 24-års fødselsdag. Han plejer at fejre sin fødselsdag ved at tage en tur alene i biografen, og den her fødselsdag bliver ingen undtagelse.
Midt i Kung Fu-filmen bliver han forstyrret af, hvad der minder om en fantasi-version af hans perfekte kvinde. Det er Alabama Whitman, som karikeret frækt og med fuldt overlæg taber en balje popcorn ud over ham midt i Kung Fu-filmens klimaks.
Kort fortalt så ender den handling ud i, at de forelsker sig, tager hjem sammen, knalder.
Men så.. Alabama er ked af det, og Clarence ser uforståeligt til. Alabama må hulkende erkende, at hun i virkeligheden blot er bestillingsarbejde.
Hun var bestilt af Clarence chef til at holde ham ved selskab på sin fødselsdag, fordi han synes, det var synd, at han skulle tilbringe den alene. Men Alabama understregede hurtigt efter, at de følelser, hun havde vist for ham den aften, var reelle.
Den køber Clarence.
Og derfra tager den eventyrlige Hollywood-kærlighed fart.
De fleste havde måske lige stoppet op ved informationen om, at ens nye store forelskelse kører en sideløbende karriere som prostitueret.
Men ikke Clarence, han er ligeglad.
Og det er netop det, som er så vidunderligt.
I True Romance er der ikke alle de mellemregninger med, om kærligheden nu er realistisk, og om hvorvidt det hele nu er en dårlig ide.
Nej, og dagen efter deres første møde skynder de sig ned på rådhuset for at forevige deres kærlighed. Det gør de uden nogen form for ironi eller tøven.
Hvilket må siges at stå i stærk kontrast til nutidens afventende og anskuende online-dating. Der skal alting vurderes og studeres, før man overhovedet tør tage tilløb til at foreslå et nyt møde efter en første date.
I filmen vægter de to forelskede også deres kærlighed højere end al moral og lov.
Det kommer til udtryk, da de på et tidspunkt ved et uheld ender med en kuffert fuld af kokain.
Det logiske træk i den situation vil være, at de hurtigt skaffede sig af med den og levede fredeligt videre.
Clarence overbevisning er en anden. I sin kærlighedsrus tror han, at han og Alabama kan fræse tværs over landet og blive millionærer ved at afsætte den ubevidst stjålne kokain.
Det er den befriende naive tilgang til, at kærligheden kan slå alt, som er så dragende og fascinerende.
Kærligheden i True Romance indeholder ikke det mådehold, som ellers huserer i dagens Danmark. Det virker til, at alt spontanitet er blevet dræbt af kedelige morgenrutiner og hellige januar-løfter om afholdenhed.
Filmens befriende fordringsløse kærlighed har blandt andet inspireret ikoner som Matty Healy, Kanye West og Margot Robbie.
Matty Healy, som er forsanger i bandet The 1975, har skrevet dream-pop-nummeret “Robbers” fra 2014 på baggrund af den kærlighed, som han nærer for karaktererne i True Romance.
Han har udtalt følgende: "Det er stemningen bag filmen, der tiltaler mig, den håbløst romantiske forestilling om, at to mennesker kan mødes og øjeblikkeligt forelske sig. En flugthistorie, hvor kærligheden bliver den højeste lov”.
Kanye West har også dedikeret en linje i nummeret “Thats my bitch”, fra sit samarbejdsalbum med Jay Z “Watch The Throne”.
Efter en lidt vulgær linje, som ikke skal citeres her, så følger Kanye West op med følgende: “Twisted love story, true romance. Mary Magdalene from a pole dance”.
Og det er ikke kun i musikken, at kendisser har ladet sig inspirere af True Romance.
Margot Robbie har også fortalt, at hun til sit bryllup gik ned ad kirkegulvet til tonerne fra Hans Zimmers drømmende og insisterende håbefulde titelmelodi “You’re so cool”.
Hun nævner endda at hendes mand, filminstruktøren Tom Ackerley, deler fascinationen af filmen så meget, at han har fået tatoveret “you’re so cool, you’re so cool, you’re so cool”.
“You’re so cool” er Alabamas tilbagevendende kærlighedserklæring til Clarence.
Alabama leverer også vendingen på smukkeste vis i filmens afsluttende scene. Monologen kommer i kølvandet på et klassisk Tarantino-plot, hvilket kun giver enetalen ekstra styrke.
Det lyder sådan her.
“In the chaos of that day (…) Those three words went through my mind like a broken record: ‘You’re so cool.”
Det må være den rå fremstilling af kærligheden, som har fascineret Margot Robbies mand til at forevige ordene på sin hud.
Så hvis vintermørket er rykket for tæt på, og udsigterne til kompromisløs kærlighed synes fjerne, så kan du søge trøst i Tony Scotts klassiker True Romance fra 1993.
For True Romance er ikke en film om at leve realistisk, men om at turde udleve det umulige.
Lige nu kan filmen ikke streames på nogle nævneværdige platforme, men du kan leje den for 3.99 dollars på amerikanske Amazon. Hvis du stadig vover at handle i den valuta.
Vil du hellere bevæge dig ned ad dydens smalle sti, så kan filmen i skrivende stund også erhverves som DVD på Den Blå Avis. Her er flere annoncer, som sælger den for under 25 danske kroner.
Til sidst vil det være oplagt, for igen at fremsætte håbet i mørket, at lade Alabamas åbningsmonolog fortsætte, hvor vi slap den i indledningen.
Så sådan bliver det.
“...that's the way romance is. Usually that's the way it goes, but every once in a while it goes the other way too”.


I Tony Scotts film 'True Romance' fra 1993 vandrer Clarence Worley (Christian Slater) i filmens åbning rundt i 90’ernes Detroit, og han er nok omtrent lige så deprimeret over kulden og vintermørket, som ungdommen er herhjemme.
Og hvis Clarence levede i dagens Danmark, ville han sandsynligvis også forsøge at finde trøst i vinterens rædsler på diverse datingapps. Det tyder i hvert fald på, at det er danskernes foretrukne forsvar mod mørket, for ifølge tal fra Tinder befinder vi os lige nu i online-datingens højsæson.
Og hvis parallellerne til det danske vintermørke ikke allerede er til at få øje på, så kommer det især til udtryk i filmens åbningsmonolog.
Under et drømmende lydtæppe fra Hans Zimmer fremfører Alabama Whitman (Patricia Arquette) en række bekymringer over verden.
“I kept asking Clarence, why our world seemed to be collapsing, and everything seemed so shitty. And he’d say, ‘that's the way it goes. But don't forget… it goes the other way too..”
Hvilket er et spørgsmål, der må siges ikke at være helt utænkeligt i dansk dating-regi anno 2026.
Men heldigvis for Clarence og Alabama, der befandt sig i midten af 1990'ernes råkolde Detroit, så havde de ikke nogen datingapps tilgængelige til at søge trøst fra tidens grusomheder.
Derfor forelskede de sig ikke i en eller anden opdigtet online profil, hvis opbyggede facade straks krakelerer i det fysiske møde. Nej, de oplevede i stedet en vild og kompromisløs Hollywood-kærlighed, på et sted og et tidspunkt, hvor det ellers synes umuligt.
Det er den ubetænkelige og usandsynlige forelskelse, som vi præsenteres for i True Romance, der skal være en reminder om, at kærligheden altid kan lykkes, hvis man er modig eller naiv nok til at tro på den.
Hvis det ikke er kærligheden, du søger flugt fra, så kan True Romance også fungere som et slags kunstigt åndedræt for vintermørket. I det mindste i de to timer, som filmen strækker sig over.
Og hvis den salgstale ikke gør det for dig, så har filmen før været til stor inspiration for flere store kulturpersonligheder, så måske den også kunne blive det for dig.
For at få en forståelse af den naive kærlighed, så starter vi med at tage et blik på, hvordan Clarence og Alabama mødtes.
Filmen, hvis manuskript er skrevet af Quentin Tarantino, starter på Clarence 24-års fødselsdag. Han plejer at fejre sin fødselsdag ved at tage en tur alene i biografen, og den her fødselsdag bliver ingen undtagelse.
Midt i Kung Fu-filmen bliver han forstyrret af, hvad der minder om en fantasi-version af hans perfekte kvinde. Det er Alabama Whitman, som karikeret frækt og med fuldt overlæg taber en balje popcorn ud over ham midt i Kung Fu-filmens klimaks.
Kort fortalt så ender den handling ud i, at de forelsker sig, tager hjem sammen, knalder.
Men så.. Alabama er ked af det, og Clarence ser uforståeligt til. Alabama må hulkende erkende, at hun i virkeligheden blot er bestillingsarbejde.
Hun var bestilt af Clarence chef til at holde ham ved selskab på sin fødselsdag, fordi han synes, det var synd, at han skulle tilbringe den alene. Men Alabama understregede hurtigt efter, at de følelser, hun havde vist for ham den aften, var reelle.
Den køber Clarence.
Og derfra tager den eventyrlige Hollywood-kærlighed fart.
De fleste havde måske lige stoppet op ved informationen om, at ens nye store forelskelse kører en sideløbende karriere som prostitueret.
Men ikke Clarence, han er ligeglad.
Og det er netop det, som er så vidunderligt.
I True Romance er der ikke alle de mellemregninger med, om kærligheden nu er realistisk, og om hvorvidt det hele nu er en dårlig ide.
Nej, og dagen efter deres første møde skynder de sig ned på rådhuset for at forevige deres kærlighed. Det gør de uden nogen form for ironi eller tøven.
Hvilket må siges at stå i stærk kontrast til nutidens afventende og anskuende online-dating. Der skal alting vurderes og studeres, før man overhovedet tør tage tilløb til at foreslå et nyt møde efter en første date.
I filmen vægter de to forelskede også deres kærlighed højere end al moral og lov.
Det kommer til udtryk, da de på et tidspunkt ved et uheld ender med en kuffert fuld af kokain.
Det logiske træk i den situation vil være, at de hurtigt skaffede sig af med den og levede fredeligt videre.
Clarence overbevisning er en anden. I sin kærlighedsrus tror han, at han og Alabama kan fræse tværs over landet og blive millionærer ved at afsætte den ubevidst stjålne kokain.
Det er den befriende naive tilgang til, at kærligheden kan slå alt, som er så dragende og fascinerende.
Kærligheden i True Romance indeholder ikke det mådehold, som ellers huserer i dagens Danmark. Det virker til, at alt spontanitet er blevet dræbt af kedelige morgenrutiner og hellige januar-løfter om afholdenhed.
Filmens befriende fordringsløse kærlighed har blandt andet inspireret ikoner som Matty Healy, Kanye West og Margot Robbie.
Matty Healy, som er forsanger i bandet The 1975, har skrevet dream-pop-nummeret “Robbers” fra 2014 på baggrund af den kærlighed, som han nærer for karaktererne i True Romance.
Han har udtalt følgende: "Det er stemningen bag filmen, der tiltaler mig, den håbløst romantiske forestilling om, at to mennesker kan mødes og øjeblikkeligt forelske sig. En flugthistorie, hvor kærligheden bliver den højeste lov”.
Kanye West har også dedikeret en linje i nummeret “Thats my bitch”, fra sit samarbejdsalbum med Jay Z “Watch The Throne”.
Efter en lidt vulgær linje, som ikke skal citeres her, så følger Kanye West op med følgende: “Twisted love story, true romance. Mary Magdalene from a pole dance”.
Og det er ikke kun i musikken, at kendisser har ladet sig inspirere af True Romance.
Margot Robbie har også fortalt, at hun til sit bryllup gik ned ad kirkegulvet til tonerne fra Hans Zimmers drømmende og insisterende håbefulde titelmelodi “You’re so cool”.
Hun nævner endda at hendes mand, filminstruktøren Tom Ackerley, deler fascinationen af filmen så meget, at han har fået tatoveret “you’re so cool, you’re so cool, you’re so cool”.
“You’re so cool” er Alabamas tilbagevendende kærlighedserklæring til Clarence.
Alabama leverer også vendingen på smukkeste vis i filmens afsluttende scene. Monologen kommer i kølvandet på et klassisk Tarantino-plot, hvilket kun giver enetalen ekstra styrke.
Det lyder sådan her.
“In the chaos of that day (…) Those three words went through my mind like a broken record: ‘You’re so cool.”
Det må være den rå fremstilling af kærligheden, som har fascineret Margot Robbies mand til at forevige ordene på sin hud.
Så hvis vintermørket er rykket for tæt på, og udsigterne til kompromisløs kærlighed synes fjerne, så kan du søge trøst i Tony Scotts klassiker True Romance fra 1993.
For True Romance er ikke en film om at leve realistisk, men om at turde udleve det umulige.
Lige nu kan filmen ikke streames på nogle nævneværdige platforme, men du kan leje den for 3.99 dollars på amerikanske Amazon. Hvis du stadig vover at handle i den valuta.
Vil du hellere bevæge dig ned ad dydens smalle sti, så kan filmen i skrivende stund også erhverves som DVD på Den Blå Avis. Her er flere annoncer, som sælger den for under 25 danske kroner.
Til sidst vil det være oplagt, for igen at fremsætte håbet i mørket, at lade Alabamas åbningsmonolog fortsætte, hvor vi slap den i indledningen.
Så sådan bliver det.
“...that's the way romance is. Usually that's the way it goes, but every once in a while it goes the other way too”.










