I snart to årtier har Kardashian/Jenner-familiens datingliv fungeret som en slags popkulturelt barometer for, hvilke mænd der besidder størst status. Derfor er det svært at ignorere, at familiens yngste medlemmer pludselig ser ud til at have skiftet type.
For mens Kardashian-universet tidligere var domineret af navne som Kanye West, Travis Scott, Devin Booker og Bad Bunny, peger Timothée Chalamet og Jacob Elordi i en markant anden retning.
Det er naturligvis fristende at afskrive Kardashian-familiens datingliv som celebrity-sladder. Men det overser familiens særlige position i populærkulturen. For få familier har i samme grad været med til at definere, hvad der opfattes som eftertragteligt. Ikke bare når det gælder mode, skønhed og livsstil, men også mennesker.
Kardashian-imperiet er bygget på aspiration. På idéen om, hvad vi skal begære, drømme om og stræbe efter. Derfor er det heller ikke uvæsentligt, hvem familiens medlemmer vælger at stå ved siden af på den røde løber.
Når Kim Kardashian dater Kanye West, når Kylie Jenner danner par med Travis Scott, eller når Kendall Jenner ses med basketballspillere som Devin Booker og Ben Simmons, bliver det ikke kun læst som kærlighedshistorier. Det bliver også læst som fortællinger om status. Om hvilke mænd der befinder sig på toppen af den kulturelle fødekæde i Hollywood og i populærkulturen.
Og netop derfor er skiftet interessant.
For Chalamet og Elordi repræsenterer en anden type mand end mange af familiens tidligere partnere.
De er stadig ekstremt attraktive. Stadig superstjerner. Men deres status udspringer af en anden form for kapital. De forbindes med mode, kunstnerisk troværdighed og kulturel og æstetisk kapital. De er skuespillere frem for atleter. Filmstjerner frem for rappere. Og måske vigtigst af alt: De repræsenterer en maskulinitet, der i højere grad forbindes med følsomhed end med rå styrke.
Og måske er det netop Jacob Elordi, der gør udviklingen svær at afskrive som et enkeltstående Kylie-fænomen.
For hvis Timothée Chalamet kunne forklares som en særlig undtagelse, bliver det straks mere interessant, når Kendall Jenner tilsyneladende bevæger sig i samme retning. Hvor Kendall tidligere har været forbundet med basketballspillere, peger Euphoria-stjernen Elordi mod en anden type mandlig stjerne.
Ligesom Chalamet er Elordi blevet et moderne stilikon. Han bevæger sig hjemmevant mellem modeuger, prestige-tv og kunstnerisk orienterede filmprojekter, og hans status hviler lige så meget på kulturel og æstetisk kapital som på klassiske maskuline statusmarkører.
Når både Kylie og Kendall ser ud til at orientere sig mod den samme type mand, begynder det at ligne mere end blot individuelle præferencer. Det begynder at ligne et mønster.
Da nyheden om Kylie Jenner og Timothée Chalamets forhold begyndte at florere i 2023, blev den da også mødt med en blanding af fascination og vantro. Tabloidpressen kunne ikke få nok af det tilsyneladende usandsynlige match. På den ene side Kylie Jenner – et af de mest genkendelige ansigter i Kardashian-imperiet. På den anden side Timothée Chalamet – Hollywoods indiefilm-darling og et af de tydeligste symboler på den mere følsomme og kulturelt orienterede maskulinitet, der har præget 2020'erne.
For mange lignede det et møde mellem to vidt forskellige verdener.
Tre år senere virker det billede mindre overraskende.
Tværtimod er det næsten, som om Jenner og Chalamet er blevet et symbol på en kulturel sammensmeltning. På det seneste er parret blandt andet blevet set side om side på forreste række til New York Knicks-kampe i Madison Square Garden, hvor kameraerne lige så ofte finder dem som spillerne på banen. Videoer af en ekstatisk og jublende Chalamet er gået viralt, mens parret har tiltrukket sig massiv opmærksomhed fra både sports- og underholdningspressen.
Det interessante er ikke nødvendigvis, at Chalamet har ændret sig. Men at forestillingen om ham har gjort.
Da han slog igennem med Call Me By Your Name, blev han nærmest ophøjet til Hollywoods følsomme indie-darling. En skuespiller, der repræsenterede kunstnerisk troværdighed, europæisk filmkultur og en mere androgyn form for maskulinitet. I dag fremstår han som noget mere sammensat - ofte set i hoodie og baggy bukser.
Måske er det ikke tilfældigt, at denne udvikling synes at falde sammen med forholdet til Kylie Jenner. For samtidig med at Chalamet er trådt længere ind i celebrity-kulturen, har Jenner bevæget sig tættere på mode- og kulturverdenens mere prestigefyldte sfærer. Resultatet er en slags kulturel hybrid, hvor grænserne mellem arthouse, mode, sport og mainstream-popkultur flyder sammen.
For Jenner-søstrene er langt fra de eneste, der synes fascinerede af denne type mand. De seneste år har Hollywoods største mandlige stjerner i stigende grad været skuespillere som Paul Mescal, Harris Dickinson, Barry Keoghan, Jeremy Allen White og netop Timothée Chalamet. Mænd, der ganske vist stadig lever op til traditionelle skønhedsidealer, men som samtidig signalerer noget mere komplekst end klassisk machokultur.
Måske er vi vidne til et kulturelt skifte, hvor status ikke længere udelukkende handler om fysisk styrke eller økonomisk succes, men i lige så høj grad om kulturel kapital. Om at være kreativ. Reflekteret. Modebevidst. Interessant.
Det betyder naturligvis ikke, at den traditionelle maskulinitet er forsvundet. Tværtimod.
Måske er det netop derfor, Chalamet og Elordi fungerer så godt som tidens idealer. De er hverken den traditionelle machomand eller det rendyrkede indie-ikon. De er begge dele på én gang. Og måske er det i virkeligheden dét, Kardashian-klanens nyeste datingvalg fortæller os.
Ikke nødvendigvis at familien er ved at skabe et nyt mandeideal. Men at den er usædvanligt god til at afkode et, der allerede er på vej.
For hvis 2010'ernes idealmand var rapperen eller sportsstjernen, tyder meget på, at 2020'ernes drømmemand ser anderledes ud. Han er stadig succesfuld. Stadig attraktiv. Men hans status udspringer ikke kun af fysisk styrke, penge eller dominans.
Den udspringer også af kreativitet. Kulturel kapital. Følsomhed. Smag.
Det er kvaliteter, som Timothée Chalamet og Jacob Elordi på hver deres måde er blevet symboler på. Mænd, der bevæger sig ubesværet mellem mode, kunst, film og populærkultur. Mænd, der tør være æstetiske, reflekterede og lidt spejsede uden at miste deres status som begærsobjekter.
For lad os være ærlige: i mange år har den kreative, lidt spejsede kulturfyr haft høj status i Europas storbyer. Men måske er det nye ikke, at han eksisterer.
Måske er det, at han nu også er blevet Hollywoods drømmemand.
Og måske er det netop derfor, Kylie Jenner og Kendall Jenner ikke længere dater rapperen eller basketballspilleren. Men skuespilleren.
I snart to årtier har Kardashian/Jenner-familiens datingliv fungeret som en slags popkulturelt barometer for, hvilke mænd der besidder størst status. Derfor er det svært at ignorere, at familiens yngste medlemmer pludselig ser ud til at have skiftet type.
For mens Kardashian-universet tidligere var domineret af navne som Kanye West, Travis Scott, Devin Booker og Bad Bunny, peger Timothée Chalamet og Jacob Elordi i en markant anden retning.
Det er naturligvis fristende at afskrive Kardashian-familiens datingliv som celebrity-sladder. Men det overser familiens særlige position i populærkulturen. For få familier har i samme grad været med til at definere, hvad der opfattes som eftertragteligt. Ikke bare når det gælder mode, skønhed og livsstil, men også mennesker.
Kardashian-imperiet er bygget på aspiration. På idéen om, hvad vi skal begære, drømme om og stræbe efter. Derfor er det heller ikke uvæsentligt, hvem familiens medlemmer vælger at stå ved siden af på den røde løber.
Når Kim Kardashian dater Kanye West, når Kylie Jenner danner par med Travis Scott, eller når Kendall Jenner ses med basketballspillere som Devin Booker og Ben Simmons, bliver det ikke kun læst som kærlighedshistorier. Det bliver også læst som fortællinger om status. Om hvilke mænd der befinder sig på toppen af den kulturelle fødekæde i Hollywood og i populærkulturen.
Og netop derfor er skiftet interessant.
For Chalamet og Elordi repræsenterer en anden type mand end mange af familiens tidligere partnere.
De er stadig ekstremt attraktive. Stadig superstjerner. Men deres status udspringer af en anden form for kapital. De forbindes med mode, kunstnerisk troværdighed og kulturel og æstetisk kapital. De er skuespillere frem for atleter. Filmstjerner frem for rappere. Og måske vigtigst af alt: De repræsenterer en maskulinitet, der i højere grad forbindes med følsomhed end med rå styrke.
Og måske er det netop Jacob Elordi, der gør udviklingen svær at afskrive som et enkeltstående Kylie-fænomen.
For hvis Timothée Chalamet kunne forklares som en særlig undtagelse, bliver det straks mere interessant, når Kendall Jenner tilsyneladende bevæger sig i samme retning. Hvor Kendall tidligere har været forbundet med basketballspillere, peger Euphoria-stjernen Elordi mod en anden type mandlig stjerne.
Ligesom Chalamet er Elordi blevet et moderne stilikon. Han bevæger sig hjemmevant mellem modeuger, prestige-tv og kunstnerisk orienterede filmprojekter, og hans status hviler lige så meget på kulturel og æstetisk kapital som på klassiske maskuline statusmarkører.
Når både Kylie og Kendall ser ud til at orientere sig mod den samme type mand, begynder det at ligne mere end blot individuelle præferencer. Det begynder at ligne et mønster.
Da nyheden om Kylie Jenner og Timothée Chalamets forhold begyndte at florere i 2023, blev den da også mødt med en blanding af fascination og vantro. Tabloidpressen kunne ikke få nok af det tilsyneladende usandsynlige match. På den ene side Kylie Jenner – et af de mest genkendelige ansigter i Kardashian-imperiet. På den anden side Timothée Chalamet – Hollywoods indiefilm-darling og et af de tydeligste symboler på den mere følsomme og kulturelt orienterede maskulinitet, der har præget 2020'erne.
For mange lignede det et møde mellem to vidt forskellige verdener.
Tre år senere virker det billede mindre overraskende.
Tværtimod er det næsten, som om Jenner og Chalamet er blevet et symbol på en kulturel sammensmeltning. På det seneste er parret blandt andet blevet set side om side på forreste række til New York Knicks-kampe i Madison Square Garden, hvor kameraerne lige så ofte finder dem som spillerne på banen. Videoer af en ekstatisk og jublende Chalamet er gået viralt, mens parret har tiltrukket sig massiv opmærksomhed fra både sports- og underholdningspressen.
Det interessante er ikke nødvendigvis, at Chalamet har ændret sig. Men at forestillingen om ham har gjort.
Da han slog igennem med Call Me By Your Name, blev han nærmest ophøjet til Hollywoods følsomme indie-darling. En skuespiller, der repræsenterede kunstnerisk troværdighed, europæisk filmkultur og en mere androgyn form for maskulinitet. I dag fremstår han som noget mere sammensat - ofte set i hoodie og baggy bukser.
Måske er det ikke tilfældigt, at denne udvikling synes at falde sammen med forholdet til Kylie Jenner. For samtidig med at Chalamet er trådt længere ind i celebrity-kulturen, har Jenner bevæget sig tættere på mode- og kulturverdenens mere prestigefyldte sfærer. Resultatet er en slags kulturel hybrid, hvor grænserne mellem arthouse, mode, sport og mainstream-popkultur flyder sammen.
For Jenner-søstrene er langt fra de eneste, der synes fascinerede af denne type mand. De seneste år har Hollywoods største mandlige stjerner i stigende grad været skuespillere som Paul Mescal, Harris Dickinson, Barry Keoghan, Jeremy Allen White og netop Timothée Chalamet. Mænd, der ganske vist stadig lever op til traditionelle skønhedsidealer, men som samtidig signalerer noget mere komplekst end klassisk machokultur.
Måske er vi vidne til et kulturelt skifte, hvor status ikke længere udelukkende handler om fysisk styrke eller økonomisk succes, men i lige så høj grad om kulturel kapital. Om at være kreativ. Reflekteret. Modebevidst. Interessant.
Det betyder naturligvis ikke, at den traditionelle maskulinitet er forsvundet. Tværtimod.
Måske er det netop derfor, Chalamet og Elordi fungerer så godt som tidens idealer. De er hverken den traditionelle machomand eller det rendyrkede indie-ikon. De er begge dele på én gang. Og måske er det i virkeligheden dét, Kardashian-klanens nyeste datingvalg fortæller os.
Ikke nødvendigvis at familien er ved at skabe et nyt mandeideal. Men at den er usædvanligt god til at afkode et, der allerede er på vej.
For hvis 2010'ernes idealmand var rapperen eller sportsstjernen, tyder meget på, at 2020'ernes drømmemand ser anderledes ud. Han er stadig succesfuld. Stadig attraktiv. Men hans status udspringer ikke kun af fysisk styrke, penge eller dominans.
Den udspringer også af kreativitet. Kulturel kapital. Følsomhed. Smag.
Det er kvaliteter, som Timothée Chalamet og Jacob Elordi på hver deres måde er blevet symboler på. Mænd, der bevæger sig ubesværet mellem mode, kunst, film og populærkultur. Mænd, der tør være æstetiske, reflekterede og lidt spejsede uden at miste deres status som begærsobjekter.
For lad os være ærlige: i mange år har den kreative, lidt spejsede kulturfyr haft høj status i Europas storbyer. Men måske er det nye ikke, at han eksisterer.
Måske er det, at han nu også er blevet Hollywoods drømmemand.
Og måske er det netop derfor, Kylie Jenner og Kendall Jenner ikke længere dater rapperen eller basketballspilleren. Men skuespilleren.
I snart to årtier har Kardashian/Jenner-familiens datingliv fungeret som en slags popkulturelt barometer for, hvilke mænd der besidder størst status. Derfor er det svært at ignorere, at familiens yngste medlemmer pludselig ser ud til at have skiftet type.
For mens Kardashian-universet tidligere var domineret af navne som Kanye West, Travis Scott, Devin Booker og Bad Bunny, peger Timothée Chalamet og Jacob Elordi i en markant anden retning.
Det er naturligvis fristende at afskrive Kardashian-familiens datingliv som celebrity-sladder. Men det overser familiens særlige position i populærkulturen. For få familier har i samme grad været med til at definere, hvad der opfattes som eftertragteligt. Ikke bare når det gælder mode, skønhed og livsstil, men også mennesker.
Kardashian-imperiet er bygget på aspiration. På idéen om, hvad vi skal begære, drømme om og stræbe efter. Derfor er det heller ikke uvæsentligt, hvem familiens medlemmer vælger at stå ved siden af på den røde løber.
Når Kim Kardashian dater Kanye West, når Kylie Jenner danner par med Travis Scott, eller når Kendall Jenner ses med basketballspillere som Devin Booker og Ben Simmons, bliver det ikke kun læst som kærlighedshistorier. Det bliver også læst som fortællinger om status. Om hvilke mænd der befinder sig på toppen af den kulturelle fødekæde i Hollywood og i populærkulturen.
Og netop derfor er skiftet interessant.
For Chalamet og Elordi repræsenterer en anden type mand end mange af familiens tidligere partnere.
De er stadig ekstremt attraktive. Stadig superstjerner. Men deres status udspringer af en anden form for kapital. De forbindes med mode, kunstnerisk troværdighed og kulturel og æstetisk kapital. De er skuespillere frem for atleter. Filmstjerner frem for rappere. Og måske vigtigst af alt: De repræsenterer en maskulinitet, der i højere grad forbindes med følsomhed end med rå styrke.
Og måske er det netop Jacob Elordi, der gør udviklingen svær at afskrive som et enkeltstående Kylie-fænomen.
For hvis Timothée Chalamet kunne forklares som en særlig undtagelse, bliver det straks mere interessant, når Kendall Jenner tilsyneladende bevæger sig i samme retning. Hvor Kendall tidligere har været forbundet med basketballspillere, peger Euphoria-stjernen Elordi mod en anden type mandlig stjerne.
Ligesom Chalamet er Elordi blevet et moderne stilikon. Han bevæger sig hjemmevant mellem modeuger, prestige-tv og kunstnerisk orienterede filmprojekter, og hans status hviler lige så meget på kulturel og æstetisk kapital som på klassiske maskuline statusmarkører.
Når både Kylie og Kendall ser ud til at orientere sig mod den samme type mand, begynder det at ligne mere end blot individuelle præferencer. Det begynder at ligne et mønster.
Da nyheden om Kylie Jenner og Timothée Chalamets forhold begyndte at florere i 2023, blev den da også mødt med en blanding af fascination og vantro. Tabloidpressen kunne ikke få nok af det tilsyneladende usandsynlige match. På den ene side Kylie Jenner – et af de mest genkendelige ansigter i Kardashian-imperiet. På den anden side Timothée Chalamet – Hollywoods indiefilm-darling og et af de tydeligste symboler på den mere følsomme og kulturelt orienterede maskulinitet, der har præget 2020'erne.
For mange lignede det et møde mellem to vidt forskellige verdener.
Tre år senere virker det billede mindre overraskende.
Tværtimod er det næsten, som om Jenner og Chalamet er blevet et symbol på en kulturel sammensmeltning. På det seneste er parret blandt andet blevet set side om side på forreste række til New York Knicks-kampe i Madison Square Garden, hvor kameraerne lige så ofte finder dem som spillerne på banen. Videoer af en ekstatisk og jublende Chalamet er gået viralt, mens parret har tiltrukket sig massiv opmærksomhed fra både sports- og underholdningspressen.
Det interessante er ikke nødvendigvis, at Chalamet har ændret sig. Men at forestillingen om ham har gjort.
Da han slog igennem med Call Me By Your Name, blev han nærmest ophøjet til Hollywoods følsomme indie-darling. En skuespiller, der repræsenterede kunstnerisk troværdighed, europæisk filmkultur og en mere androgyn form for maskulinitet. I dag fremstår han som noget mere sammensat - ofte set i hoodie og baggy bukser.
Måske er det ikke tilfældigt, at denne udvikling synes at falde sammen med forholdet til Kylie Jenner. For samtidig med at Chalamet er trådt længere ind i celebrity-kulturen, har Jenner bevæget sig tættere på mode- og kulturverdenens mere prestigefyldte sfærer. Resultatet er en slags kulturel hybrid, hvor grænserne mellem arthouse, mode, sport og mainstream-popkultur flyder sammen.
For Jenner-søstrene er langt fra de eneste, der synes fascinerede af denne type mand. De seneste år har Hollywoods største mandlige stjerner i stigende grad været skuespillere som Paul Mescal, Harris Dickinson, Barry Keoghan, Jeremy Allen White og netop Timothée Chalamet. Mænd, der ganske vist stadig lever op til traditionelle skønhedsidealer, men som samtidig signalerer noget mere komplekst end klassisk machokultur.
Måske er vi vidne til et kulturelt skifte, hvor status ikke længere udelukkende handler om fysisk styrke eller økonomisk succes, men i lige så høj grad om kulturel kapital. Om at være kreativ. Reflekteret. Modebevidst. Interessant.
Det betyder naturligvis ikke, at den traditionelle maskulinitet er forsvundet. Tværtimod.
Måske er det netop derfor, Chalamet og Elordi fungerer så godt som tidens idealer. De er hverken den traditionelle machomand eller det rendyrkede indie-ikon. De er begge dele på én gang. Og måske er det i virkeligheden dét, Kardashian-klanens nyeste datingvalg fortæller os.
Ikke nødvendigvis at familien er ved at skabe et nyt mandeideal. Men at den er usædvanligt god til at afkode et, der allerede er på vej.
For hvis 2010'ernes idealmand var rapperen eller sportsstjernen, tyder meget på, at 2020'ernes drømmemand ser anderledes ud. Han er stadig succesfuld. Stadig attraktiv. Men hans status udspringer ikke kun af fysisk styrke, penge eller dominans.
Den udspringer også af kreativitet. Kulturel kapital. Følsomhed. Smag.
Det er kvaliteter, som Timothée Chalamet og Jacob Elordi på hver deres måde er blevet symboler på. Mænd, der bevæger sig ubesværet mellem mode, kunst, film og populærkultur. Mænd, der tør være æstetiske, reflekterede og lidt spejsede uden at miste deres status som begærsobjekter.
For lad os være ærlige: i mange år har den kreative, lidt spejsede kulturfyr haft høj status i Europas storbyer. Men måske er det nye ikke, at han eksisterer.
Måske er det, at han nu også er blevet Hollywoods drømmemand.
Og måske er det netop derfor, Kylie Jenner og Kendall Jenner ikke længere dater rapperen eller basketballspilleren. Men skuespilleren.
