Mange tak! For mig (Nikolaj Vonsild) betyder den flere ting: himmelflugt, flugt fra de opstillede rammer vi allesammen er pressede ind i at leve under, en flugt fra det digitale mod noget mere sanseligt og menneskeligt. Titlen er taget fra den sidste sang på vores album, som er en sang til min søn, min sjæl.
Ja, det gennemgående tema er den åndelighed, vi besidder som mennesker, det der gør os til dem vi er. Den emotionalitet der ikke kan måles af algoritmer, det der sker når øjne mødes. Det der sker når vi rører hinanden. Det er et modsvar til konstant optimering og ønsket om at være mere menneske.
Vi ønskede at alt det vi lavede til albummet skulle skabes gennem menneskelig interaktion, så alle roller og instrumenter skulle spilles af hænder, og alt skulle skabes gennem mødet med hinanden og andre. Intet måtte opstå i computeren, så alt er også indspillet gennem en gammel mixerpult. Det sagt, så er vi som udgangspunkt elektroniske musikere, så vi har selvfølgelig brugt maskiner og computer, men alt der er indspillet, er analogt også vores albumcover. Alt er skabt fra intet af mennesker og hænder i tråd med temaet fra albummet.
At vi alle sammen er ved at miste os selv.
Musiske inspirationskilder er forskellige for os alle tre: nogle er inspireret af Fleetwood Mac, andre af Alec Benjamin, Smerz, Jamie XX, Cocteau Twins, Agriculture, Nourished By Time, Roxy Music og Pa Salieu.
"Sometimes Love’s Just Not Enough" var den første sang jeg skrev, og den første sang vi arbejdede på sammen. Den blev samtidig den sidste sang, der blev færdig - under en måned inden release
Det var nok også 'Sometimes Love’s Just Not Enough'. Nogle gange bevæger man sig ud på en lang rejse med en sang uden at vide hvor den ender, og den her er så langt fra originalen, som vi kunne komme, føler jeg. Der er noget smukt i at kunne give slip på sit eget ego og følge andres vision, og det er den her sang et godt eksempel på.
''Det handler om kærlighed og respekt. Vi kan skændes, som kun søskende kan.''
Mange. Vi holdt også en pause på et par år. Det handler om kærlighed og respekt. Vi kan skændes, som kun søskende kan om alt der omhandler When Saints Go Machine, men der er en kærlighed og et sammenhold udover musikken, der er stærkere.
Jeg tror alle vi har hver vores, men de to jeg er gladest for er 'Co-Star' og 'Salomon'.
'Co-Star' fordi jeg blev overrasket over at have skrevet den sang, og jeg er stolt af hvordan Silas Moldenhawer (producer) endte med at få den til at lyde. 'Salomon' fordi det er den første sang, jeg har skrevet til mit barn. Den vil altid minde mig om præcis da den opstod, den dag han var ni måneder gammel og jeg sad med ham i armene og kiggede ud af vinduet.
Vi håber, at der er sange, der vil følge med dem ud af computeren og ind i livet. Vi håber, at de vil føle, at vi er samme sted i både glæde og sorg, kærlighed og tab. At det betyder noget, at vi har hinanden som mennesker at læne os ind i, og at det er okay at give slip på alt det, der fylder i hjertet og tankerne.
Derudover glæder vi os til at spille en masse koncerter i november, og vi håber, at albummet giver dem lyst til at dele en aften med os et eller andet sted i landet.
Lyt til Bandets nyeste single lige her.
Mange tak! For mig (Nikolaj Vonsild) betyder den flere ting: himmelflugt, flugt fra de opstillede rammer vi allesammen er pressede ind i at leve under, en flugt fra det digitale mod noget mere sanseligt og menneskeligt. Titlen er taget fra den sidste sang på vores album, som er en sang til min søn, min sjæl.
Ja, det gennemgående tema er den åndelighed, vi besidder som mennesker, det der gør os til dem vi er. Den emotionalitet der ikke kan måles af algoritmer, det der sker når øjne mødes. Det der sker når vi rører hinanden. Det er et modsvar til konstant optimering og ønsket om at være mere menneske.
Vi ønskede at alt det vi lavede til albummet skulle skabes gennem menneskelig interaktion, så alle roller og instrumenter skulle spilles af hænder, og alt skulle skabes gennem mødet med hinanden og andre. Intet måtte opstå i computeren, så alt er også indspillet gennem en gammel mixerpult. Det sagt, så er vi som udgangspunkt elektroniske musikere, så vi har selvfølgelig brugt maskiner og computer, men alt der er indspillet, er analogt også vores albumcover. Alt er skabt fra intet af mennesker og hænder i tråd med temaet fra albummet.
At vi alle sammen er ved at miste os selv.
Musiske inspirationskilder er forskellige for os alle tre: nogle er inspireret af Fleetwood Mac, andre af Alec Benjamin, Smerz, Jamie XX, Cocteau Twins, Agriculture, Nourished By Time, Roxy Music og Pa Salieu.
"Sometimes Love’s Just Not Enough" var den første sang jeg skrev, og den første sang vi arbejdede på sammen. Den blev samtidig den sidste sang, der blev færdig - under en måned inden release
Det var nok også 'Sometimes Love’s Just Not Enough'. Nogle gange bevæger man sig ud på en lang rejse med en sang uden at vide hvor den ender, og den her er så langt fra originalen, som vi kunne komme, føler jeg. Der er noget smukt i at kunne give slip på sit eget ego og følge andres vision, og det er den her sang et godt eksempel på.
''Det handler om kærlighed og respekt. Vi kan skændes, som kun søskende kan.''
Mange. Vi holdt også en pause på et par år. Det handler om kærlighed og respekt. Vi kan skændes, som kun søskende kan om alt der omhandler When Saints Go Machine, men der er en kærlighed og et sammenhold udover musikken, der er stærkere.
Jeg tror alle vi har hver vores, men de to jeg er gladest for er 'Co-Star' og 'Salomon'.
'Co-Star' fordi jeg blev overrasket over at have skrevet den sang, og jeg er stolt af hvordan Silas Moldenhawer (producer) endte med at få den til at lyde. 'Salomon' fordi det er den første sang, jeg har skrevet til mit barn. Den vil altid minde mig om præcis da den opstod, den dag han var ni måneder gammel og jeg sad med ham i armene og kiggede ud af vinduet.
Vi håber, at der er sange, der vil følge med dem ud af computeren og ind i livet. Vi håber, at de vil føle, at vi er samme sted i både glæde og sorg, kærlighed og tab. At det betyder noget, at vi har hinanden som mennesker at læne os ind i, og at det er okay at give slip på alt det, der fylder i hjertet og tankerne.
Derudover glæder vi os til at spille en masse koncerter i november, og vi håber, at albummet giver dem lyst til at dele en aften med os et eller andet sted i landet.
Lyt til Bandets nyeste single lige her.
Mange tak! For mig (Nikolaj Vonsild) betyder den flere ting: himmelflugt, flugt fra de opstillede rammer vi allesammen er pressede ind i at leve under, en flugt fra det digitale mod noget mere sanseligt og menneskeligt. Titlen er taget fra den sidste sang på vores album, som er en sang til min søn, min sjæl.
Ja, det gennemgående tema er den åndelighed, vi besidder som mennesker, det der gør os til dem vi er. Den emotionalitet der ikke kan måles af algoritmer, det der sker når øjne mødes. Det der sker når vi rører hinanden. Det er et modsvar til konstant optimering og ønsket om at være mere menneske.
Vi ønskede at alt det vi lavede til albummet skulle skabes gennem menneskelig interaktion, så alle roller og instrumenter skulle spilles af hænder, og alt skulle skabes gennem mødet med hinanden og andre. Intet måtte opstå i computeren, så alt er også indspillet gennem en gammel mixerpult. Det sagt, så er vi som udgangspunkt elektroniske musikere, så vi har selvfølgelig brugt maskiner og computer, men alt der er indspillet, er analogt også vores albumcover. Alt er skabt fra intet af mennesker og hænder i tråd med temaet fra albummet.
At vi alle sammen er ved at miste os selv.
Musiske inspirationskilder er forskellige for os alle tre: nogle er inspireret af Fleetwood Mac, andre af Alec Benjamin, Smerz, Jamie XX, Cocteau Twins, Agriculture, Nourished By Time, Roxy Music og Pa Salieu.
"Sometimes Love’s Just Not Enough" var den første sang jeg skrev, og den første sang vi arbejdede på sammen. Den blev samtidig den sidste sang, der blev færdig - under en måned inden release
Det var nok også 'Sometimes Love’s Just Not Enough'. Nogle gange bevæger man sig ud på en lang rejse med en sang uden at vide hvor den ender, og den her er så langt fra originalen, som vi kunne komme, føler jeg. Der er noget smukt i at kunne give slip på sit eget ego og følge andres vision, og det er den her sang et godt eksempel på.
''Det handler om kærlighed og respekt. Vi kan skændes, som kun søskende kan.''
Mange. Vi holdt også en pause på et par år. Det handler om kærlighed og respekt. Vi kan skændes, som kun søskende kan om alt der omhandler When Saints Go Machine, men der er en kærlighed og et sammenhold udover musikken, der er stærkere.
Jeg tror alle vi har hver vores, men de to jeg er gladest for er 'Co-Star' og 'Salomon'.
'Co-Star' fordi jeg blev overrasket over at have skrevet den sang, og jeg er stolt af hvordan Silas Moldenhawer (producer) endte med at få den til at lyde. 'Salomon' fordi det er den første sang, jeg har skrevet til mit barn. Den vil altid minde mig om præcis da den opstod, den dag han var ni måneder gammel og jeg sad med ham i armene og kiggede ud af vinduet.
Vi håber, at der er sange, der vil følge med dem ud af computeren og ind i livet. Vi håber, at de vil føle, at vi er samme sted i både glæde og sorg, kærlighed og tab. At det betyder noget, at vi har hinanden som mennesker at læne os ind i, og at det er okay at give slip på alt det, der fylder i hjertet og tankerne.
Derudover glæder vi os til at spille en masse koncerter i november, og vi håber, at albummet giver dem lyst til at dele en aften med os et eller andet sted i landet.
Lyt til Bandets nyeste single lige her.
