I sidste uge kom det frem, at den sang, som har hittet allermest i Sverige de seneste uger, i høj grad er skabt af AI. ‘Jag vet, du är inte min’ hedder den, og på diverse streamingtjenester står kunstneren Jacub krediteret som sanger og sangskriver bag. Men Jacub findes ikke. I virkeligheden er det det danske musikselskab Stellar Music. Selv udtaler Stellar Music på LinkedIn, at Sangene, som “Jacub” har udgivet, var et eksperiment for at se, om AI kunne bruges til at skabe et værk af musikalsk langtidsholdbar kvalitet. Ydermere udtaler de også: Vi er passionerede og erfarne musik-professionelle, der har investeret store mængder tid, energi, og dedikation i sangskrivningen og produktionen af denne udgivelse, og skabelsen har været en proces, som har været styret af en klar kunstnerisk vision.
Der er dog meget, deres udtalelse undlader at fortælle om eksperimentet. Hvorfor holdt Stellar Music det for eksempel hemmeligt, at de stod bag sangen? Hvordan har arbejdsfordelingen været mellem AI og rigtige musikere, og hvorfor er det ikke disse musikere, som er registreret som rettighedshavere? Og hvor er de penge, som Stellar Music har tjent som rettighedshavere, gået hen?
Sangens succes har sat musikbranchen i nogle af de problemer, som man nok længe har vidst, at AI ville medføre. Eksempelvis er ‘Jag vet, du är inte min’ blevet spillet på P4 to gange i den tro, at Jacub fandtes.
Ifølge ledende redaktionschef i DR Kultur, debat og musik, Gustav Lützhøf, har værterne ikke haft nogen anledning til at tro, at sangen var AI-genereret, og derfor spillede de den som en del af et indslag om de sange, der hitter i vores nabolande. Ifølge Lützhøf er det umuligt for DR at kontrollere oprindelsen eller tilblivelsen af den musik, de spiller:
“Vi kan ikke etablere nye kontrolprocedurer, der i praksis vil være umulige at gennemføre. Hvis vi to gange er blevet narret, er det en fejlmargin, som jeg godt kan acceptere.”
Informationen om, at Jacub ikke findes, og at den musik, som er udgivet i hans navn, primært af AI, har fået konsekvenser i Sverige. Den svenske brancheorganisation for musikselskaber, IFPI, har nemlig besluttet at fjerne sangen fra sin egen officielle hitliste. Denne hitliste skal dog ikke forveksles med Spotifys top 50, som afspejler de mest streamede sangen på tjenesten – her ligger ‘Jag vet, du är inte min’ stadig nummer et i Sverige.
Ifølge Gustav Lützhøf vurderer DR musik ud fra kriterier om musikalsk kvalitet, lytterpræferencer og værternes faglige viden. “Så i det omfang vi har viden om, at et track gør udstrakt brug af AI, indgår det selvfølgelig i den faglige vurdering,” lyder det. Han understreger, at som udviklingen ser ud lige nu, hvor flere og flere kunstnere benytter sig af AI som et redskab, er det meget svært for branchen at følge med i kontrollen.
Sådan lyder det også fra Patrick Christensen, som er manager hos Sony Music. “AI kan godt indgå som en del af den musikalske skabelsesproces, men problemet opstår, når stemmen og kunstneren er resultatet af kunstig intelligens, uden at man som lytter er klar over det. Det skal deklareres tydeligt, så lytteren selv kan vælge, om man ønsker at lytte til noget, der primært er skabt af AI,” siger han og efterlyser tydelig lovgivning på området.
Sagen om Jacub har resulteret i underskriftsindsamlingen Opråb for menneskelig musik i Sverige, hvor musikere kalder på, at branchen og politikerne tager ansvar for udviklingen. “Denne udvikling er ikke blot en teknisk ændring, men en direkte konkurrence med menneskeskabt musik. Når AI-genereret musik fylder playlister og strømmen af baggrundsmusik, skubbes menneskelige kunstnere og musikere til side, mens den fælles aflønning udvandes”, skriver de blandt andet.
Både Gustav Lützhøf fra DR og Patrick Christensen fra Sony Music deler bekymringen for, at musikere ikke kompenseres tilstrækkeligt, når kunstig intelligens trækker på allerede eksisterende musik. “Hvis et stykke musik en dag viser sig at være rent AI-genereret uden menneskelig ophavsmand og uden rettigheder, vil vi tage det ud af rotation, indtil der findes en klar model for afregning og ansvar. Indtil da må vi – som alle andre i branchen – navigere i en virkelighed, hvor teknologien udvikler sig hurtigere, end kontrollen kan følge med,” lyder det fra DR’s Lützhøf.
“Det er bekymrende, at der ikke er nogen lovgivning på det her område. AI afhænger jo af materiale, som er skabt af andre mennesker. Og dem, der har skabt det, skal jo have deres del af det. At der ikke er nogen løsning på det endnu synes jeg er alarmerende og super ærgerligt,” siger Patrick Christensen.
Hvad skal I som branche gøre?
“Vi skal tale om det og sørge for, at vi får lavet nogle retningslinjer. Men i bund og grund er det et lovgivningsspørgsmål.”
I sidste uge kom det frem, at den sang, som har hittet allermest i Sverige de seneste uger, i høj grad er skabt af AI. ‘Jag vet, du är inte min’ hedder den, og på diverse streamingtjenester står kunstneren Jacub krediteret som sanger og sangskriver bag. Men Jacub findes ikke. I virkeligheden er det det danske musikselskab Stellar Music. Selv udtaler Stellar Music på LinkedIn, at Sangene, som “Jacub” har udgivet, var et eksperiment for at se, om AI kunne bruges til at skabe et værk af musikalsk langtidsholdbar kvalitet. Ydermere udtaler de også: Vi er passionerede og erfarne musik-professionelle, der har investeret store mængder tid, energi, og dedikation i sangskrivningen og produktionen af denne udgivelse, og skabelsen har været en proces, som har været styret af en klar kunstnerisk vision.
Der er dog meget, deres udtalelse undlader at fortælle om eksperimentet. Hvorfor holdt Stellar Music det for eksempel hemmeligt, at de stod bag sangen? Hvordan har arbejdsfordelingen været mellem AI og rigtige musikere, og hvorfor er det ikke disse musikere, som er registreret som rettighedshavere? Og hvor er de penge, som Stellar Music har tjent som rettighedshavere, gået hen?
Sangens succes har sat musikbranchen i nogle af de problemer, som man nok længe har vidst, at AI ville medføre. Eksempelvis er ‘Jag vet, du är inte min’ blevet spillet på P4 to gange i den tro, at Jacub fandtes.
Ifølge ledende redaktionschef i DR Kultur, debat og musik, Gustav Lützhøf, har værterne ikke haft nogen anledning til at tro, at sangen var AI-genereret, og derfor spillede de den som en del af et indslag om de sange, der hitter i vores nabolande. Ifølge Lützhøf er det umuligt for DR at kontrollere oprindelsen eller tilblivelsen af den musik, de spiller:
“Vi kan ikke etablere nye kontrolprocedurer, der i praksis vil være umulige at gennemføre. Hvis vi to gange er blevet narret, er det en fejlmargin, som jeg godt kan acceptere.”
Informationen om, at Jacub ikke findes, og at den musik, som er udgivet i hans navn, primært af AI, har fået konsekvenser i Sverige. Den svenske brancheorganisation for musikselskaber, IFPI, har nemlig besluttet at fjerne sangen fra sin egen officielle hitliste. Denne hitliste skal dog ikke forveksles med Spotifys top 50, som afspejler de mest streamede sangen på tjenesten – her ligger ‘Jag vet, du är inte min’ stadig nummer et i Sverige.
Ifølge Gustav Lützhøf vurderer DR musik ud fra kriterier om musikalsk kvalitet, lytterpræferencer og værternes faglige viden. “Så i det omfang vi har viden om, at et track gør udstrakt brug af AI, indgår det selvfølgelig i den faglige vurdering,” lyder det. Han understreger, at som udviklingen ser ud lige nu, hvor flere og flere kunstnere benytter sig af AI som et redskab, er det meget svært for branchen at følge med i kontrollen.
Sådan lyder det også fra Patrick Christensen, som er manager hos Sony Music. “AI kan godt indgå som en del af den musikalske skabelsesproces, men problemet opstår, når stemmen og kunstneren er resultatet af kunstig intelligens, uden at man som lytter er klar over det. Det skal deklareres tydeligt, så lytteren selv kan vælge, om man ønsker at lytte til noget, der primært er skabt af AI,” siger han og efterlyser tydelig lovgivning på området.
Sagen om Jacub har resulteret i underskriftsindsamlingen Opråb for menneskelig musik i Sverige, hvor musikere kalder på, at branchen og politikerne tager ansvar for udviklingen. “Denne udvikling er ikke blot en teknisk ændring, men en direkte konkurrence med menneskeskabt musik. Når AI-genereret musik fylder playlister og strømmen af baggrundsmusik, skubbes menneskelige kunstnere og musikere til side, mens den fælles aflønning udvandes”, skriver de blandt andet.
Både Gustav Lützhøf fra DR og Patrick Christensen fra Sony Music deler bekymringen for, at musikere ikke kompenseres tilstrækkeligt, når kunstig intelligens trækker på allerede eksisterende musik. “Hvis et stykke musik en dag viser sig at være rent AI-genereret uden menneskelig ophavsmand og uden rettigheder, vil vi tage det ud af rotation, indtil der findes en klar model for afregning og ansvar. Indtil da må vi – som alle andre i branchen – navigere i en virkelighed, hvor teknologien udvikler sig hurtigere, end kontrollen kan følge med,” lyder det fra DR’s Lützhøf.
“Det er bekymrende, at der ikke er nogen lovgivning på det her område. AI afhænger jo af materiale, som er skabt af andre mennesker. Og dem, der har skabt det, skal jo have deres del af det. At der ikke er nogen løsning på det endnu synes jeg er alarmerende og super ærgerligt,” siger Patrick Christensen.
Hvad skal I som branche gøre?
“Vi skal tale om det og sørge for, at vi får lavet nogle retningslinjer. Men i bund og grund er det et lovgivningsspørgsmål.”
I sidste uge kom det frem, at den sang, som har hittet allermest i Sverige de seneste uger, i høj grad er skabt af AI. ‘Jag vet, du är inte min’ hedder den, og på diverse streamingtjenester står kunstneren Jacub krediteret som sanger og sangskriver bag. Men Jacub findes ikke. I virkeligheden er det det danske musikselskab Stellar Music. Selv udtaler Stellar Music på LinkedIn, at Sangene, som “Jacub” har udgivet, var et eksperiment for at se, om AI kunne bruges til at skabe et værk af musikalsk langtidsholdbar kvalitet. Ydermere udtaler de også: Vi er passionerede og erfarne musik-professionelle, der har investeret store mængder tid, energi, og dedikation i sangskrivningen og produktionen af denne udgivelse, og skabelsen har været en proces, som har været styret af en klar kunstnerisk vision.
Der er dog meget, deres udtalelse undlader at fortælle om eksperimentet. Hvorfor holdt Stellar Music det for eksempel hemmeligt, at de stod bag sangen? Hvordan har arbejdsfordelingen været mellem AI og rigtige musikere, og hvorfor er det ikke disse musikere, som er registreret som rettighedshavere? Og hvor er de penge, som Stellar Music har tjent som rettighedshavere, gået hen?
Sangens succes har sat musikbranchen i nogle af de problemer, som man nok længe har vidst, at AI ville medføre. Eksempelvis er ‘Jag vet, du är inte min’ blevet spillet på P4 to gange i den tro, at Jacub fandtes.
Ifølge ledende redaktionschef i DR Kultur, debat og musik, Gustav Lützhøf, har værterne ikke haft nogen anledning til at tro, at sangen var AI-genereret, og derfor spillede de den som en del af et indslag om de sange, der hitter i vores nabolande. Ifølge Lützhøf er det umuligt for DR at kontrollere oprindelsen eller tilblivelsen af den musik, de spiller:
“Vi kan ikke etablere nye kontrolprocedurer, der i praksis vil være umulige at gennemføre. Hvis vi to gange er blevet narret, er det en fejlmargin, som jeg godt kan acceptere.”
Informationen om, at Jacub ikke findes, og at den musik, som er udgivet i hans navn, primært af AI, har fået konsekvenser i Sverige. Den svenske brancheorganisation for musikselskaber, IFPI, har nemlig besluttet at fjerne sangen fra sin egen officielle hitliste. Denne hitliste skal dog ikke forveksles med Spotifys top 50, som afspejler de mest streamede sangen på tjenesten – her ligger ‘Jag vet, du är inte min’ stadig nummer et i Sverige.
Ifølge Gustav Lützhøf vurderer DR musik ud fra kriterier om musikalsk kvalitet, lytterpræferencer og værternes faglige viden. “Så i det omfang vi har viden om, at et track gør udstrakt brug af AI, indgår det selvfølgelig i den faglige vurdering,” lyder det. Han understreger, at som udviklingen ser ud lige nu, hvor flere og flere kunstnere benytter sig af AI som et redskab, er det meget svært for branchen at følge med i kontrollen.
Sådan lyder det også fra Patrick Christensen, som er manager hos Sony Music. “AI kan godt indgå som en del af den musikalske skabelsesproces, men problemet opstår, når stemmen og kunstneren er resultatet af kunstig intelligens, uden at man som lytter er klar over det. Det skal deklareres tydeligt, så lytteren selv kan vælge, om man ønsker at lytte til noget, der primært er skabt af AI,” siger han og efterlyser tydelig lovgivning på området.
Sagen om Jacub har resulteret i underskriftsindsamlingen Opråb for menneskelig musik i Sverige, hvor musikere kalder på, at branchen og politikerne tager ansvar for udviklingen. “Denne udvikling er ikke blot en teknisk ændring, men en direkte konkurrence med menneskeskabt musik. Når AI-genereret musik fylder playlister og strømmen af baggrundsmusik, skubbes menneskelige kunstnere og musikere til side, mens den fælles aflønning udvandes”, skriver de blandt andet.
Både Gustav Lützhøf fra DR og Patrick Christensen fra Sony Music deler bekymringen for, at musikere ikke kompenseres tilstrækkeligt, når kunstig intelligens trækker på allerede eksisterende musik. “Hvis et stykke musik en dag viser sig at være rent AI-genereret uden menneskelig ophavsmand og uden rettigheder, vil vi tage det ud af rotation, indtil der findes en klar model for afregning og ansvar. Indtil da må vi – som alle andre i branchen – navigere i en virkelighed, hvor teknologien udvikler sig hurtigere, end kontrollen kan følge med,” lyder det fra DR’s Lützhøf.
“Det er bekymrende, at der ikke er nogen lovgivning på det her område. AI afhænger jo af materiale, som er skabt af andre mennesker. Og dem, der har skabt det, skal jo have deres del af det. At der ikke er nogen løsning på det endnu synes jeg er alarmerende og super ærgerligt,” siger Patrick Christensen.
Hvad skal I som branche gøre?
“Vi skal tale om det og sørge for, at vi får lavet nogle retningslinjer. Men i bund og grund er det et lovgivningsspørgsmål.”
