De mødes første gang på en kaffebar. Charlie (Robert Pattinson) sender lange blikke efter Emma (Zendaya), der ikke ænser ham. Han samler mod til at gå op til hende og lyve om, at han elsker den bog, hun sidder og læser. Men hun hører intet – hun er døv på det ene øre. 

Dette første akavede møde fører til en første semi-akavet date, hvor sandheden om bogen kommer på bordet. Men i stedet for at væmmes ved løgnen, sætter Emma pris på, at Charlie er en “weird little freak.” Ingen er perfekte, virker de begge til at anerkende i det øjeblik. 

Sådan indledes deres forhold, og sådan indledes ´The Drama´. En usædvanlig film, som er lidt en romantisk komedie, men også lidt for alvorlig til at passe ind i dén genrekasse. Alvorlig hvorfor? Fordi der et lille stykke ind i filmen leveres et twist, som vender op og ned på Emma og Charlies liv – og som ikke skal afsløres her. 

Et lille spring i tid afslører, at Charlie har tænkt sig at genfortælle deres meet cute i sin bryllupstale. Parret er nemlig i fuld gang med at planlægge en perfekt bryllupsfest med nøje udvalgte liljebuketter, smagsprøvede forretter og indstuderet dans. Alt skal selvfølgelig være lige i øjet, så da de ved et tilfælde for øje på den DJ, de har hyret, stå og ryge noget ud af et stykke sølvpapir, udløser det en mindre krise. Charlie mener ikke længere, at de kan stole på hende, hvis hun ryger heroin, mens Emma siger, at de jo måske bare havde fanget hende på hendes absolut værste dag. 

Og så afslører Emma sin egen værste dag. 

Selskabet med deres tætte venner Mike og Rachel bryder op. Emma brækker sig ud over bordet, og da de kommer hjem, ved ingen af dem, hvad de skal sige. 

´The Drama´ er en meget eufemistisk titel, og derfor er den meget rammende. For hvor vil vi ofte gerne reducere det til drama, fnidder eller misforståelser, når noget ubehageligt stirrer os i ansigtet. Det truer med at forpurrer det perfekte – bryllupsbillederne med de forventede smil, de nøje udvalgte blomsterbuketter – som for alt i verden skal opretholdes. Charlie prøver at kigge væk, han har trods alt givet Emma den ring, der sidder på hendes finger. Men det er svært, når alt ved hans forlovedes opførsel pludselig ses i et nyt lys: Var det ingenting, eller var det røde advarselslamper, han bare har ignoreret?

Instruktøren bag filmen er norske Kristoffer Borgli, og den skandinaviske tradition for parforholdsdramaer med mørke hemmeligheder er til at mærke. Jeg kom flere gange til at tænke på Borglis svenske kollega Ruben Östlund, som med ´The Square´ og især ´Force Majeure´ har lavet tåkrummende film om parforholdet som det tyndeste lag kultur over den menneskelige natur, hvor vi egentlig bare gerne vil redde os selv. Kynisk, ja, men også tankevækkende, fordi vi i det rige og trygge Skandinavien burde have alle forudsætninger for lykkelig kærlighed, og alligevel mislykkes det så ofte for os. 

Det hænger faktisk tæt sammen med den hemmelighed, Emma afslører. Der er nemlig noget ærkeamerikansk over den, og den gør ´The Drama´ til en film, der ikke bare handler om, hvad ubetinget kærlighed egentlig er for en størrelse, men også om, hvordan man i USA skal adressere det had, der efterhånden har præget landets historie i årtier, uden bare at referere til det som “politiske uenigheder”, “sociale uroligheder” eller lignende eufemismer. Det forbliver en abstrakt størrelse, indtil man pludselig skal forholde sig til, at det er ægte, konkrete mennesker, der både hader og udsættes for had. 

´The Drama´ er en elegant fortalt film, som også får mange sjove scener ud af Emma og Charlies forhold, der smuldrer lige for øjnene af deres familier, venner og bekendte. Kemien mellem Robert Pattinson og Zendaya gør dem troværdige som par, og de formår begge at illustrere det langsomme maskefald, når sandhederne kommer på bordet og får dem – og os – til at spørge: Hvad er kærlighed andet end en måde at lære at leve med os selv og hinanden?

‍