Den første spadseretur rundt på pladsen bekræftede én ting: Nordsjællands kulturlag er taget på sommerferie.
Vi går en tur rundt om pladsen og fanger et tarveligt anrettet festivalmåltid – en salat, hvor der hverken var ris eller meget andet end spinat og goma-dressing. Men nu har vi energi. Vores fest kan begynde.
Klokken bliver 20.00, og jeg går direkte over til en scene, der hedder MINI Terrassen. The Bausa spiller.
Da jeg kommer til scenen – eller rettere sagt prøver at komme til scenen – bliver jeg stoppet. Scenen er proppet. Der er ikke plads til flere gæster. Jeg kigger til højre for mig. Der er omkring 100 meters menneskekø, som venter på at komme ind.
Jeg får dog viklet mig ind til scenen. Eller skulle jeg sige klubben?
Der er overdækket med presenninger, lys over det hele, enormt mange danseglade mennesker, og nå ja – så står The Bausa og spiller et fænomenalt DJ-set.
Jeg ved ikke, om det er The Bausa, scenen eller dem begge, der passer så godt sammen. Men energien var usammenlignelig med resten af festen på Tisvilde Camping, som indtil på lørdag hedder Musik i Lejet.
Og jeg siger ikke det her, fordi man ikke også kan nyde eksempelvis Benjamin Hav, som spillede lige efter The Bausa. Jeg siger det, fordi det blev tydeligt, at den unge elektroniske scene endelig havde fået sin plads på festivalen - og det var forfriskende.
Da The Bausa spillede Magnetic og derefter gik af, passede en Benjamin Hav-koncert perfekt ind som næste kapitel på aftenen. Det var netop den symbiose og kontrast mellem musikalske udtryk, som mange glemmer er vigtig – både for festen og for kunstnerne.
MINI Terrassen formåede at levere en beach party-stemning på Musik i Lejet, som for en stund fik én til at glemme, at festivalen nu ligger på en campingplads og ikke på strandarealet ud mod vandet. Netop den følelse var usammenlignelig med resten af festivalen, som dog også skal have sin cadeau.
Den første spadseretur rundt på pladsen bekræftede én ting: Nordsjællands kulturlag er taget på sommerferie.
Vi går en tur rundt om pladsen og fanger et tarveligt anrettet festivalmåltid – en salat, hvor der hverken var ris eller meget andet end spinat og goma-dressing. Men nu har vi energi. Vores fest kan begynde.
Klokken bliver 20.00, og jeg går direkte over til en scene, der hedder MINI Terrassen. The Bausa spiller.
Da jeg kommer til scenen – eller rettere sagt prøver at komme til scenen – bliver jeg stoppet. Scenen er proppet. Der er ikke plads til flere gæster. Jeg kigger til højre for mig. Der er omkring 100 meters menneskekø, som venter på at komme ind.
Jeg får dog viklet mig ind til scenen. Eller skulle jeg sige klubben?
Der er overdækket med presenninger, lys over det hele, enormt mange danseglade mennesker, og nå ja – så står The Bausa og spiller et fænomenalt DJ-set.
Jeg ved ikke, om det er The Bausa, scenen eller dem begge, der passer så godt sammen. Men energien var usammenlignelig med resten af festen på Tisvilde Camping, som indtil på lørdag hedder Musik i Lejet.
Og jeg siger ikke det her, fordi man ikke også kan nyde eksempelvis Benjamin Hav, som spillede lige efter The Bausa. Jeg siger det, fordi det blev tydeligt, at den unge elektroniske scene endelig havde fået sin plads på festivalen - og det var forfriskende.
Da The Bausa spillede Magnetic og derefter gik af, passede en Benjamin Hav-koncert perfekt ind som næste kapitel på aftenen. Det var netop den symbiose og kontrast mellem musikalske udtryk, som mange glemmer er vigtig – både for festen og for kunstnerne.
MINI Terrassen formåede at levere en beach party-stemning på Musik i Lejet, som for en stund fik én til at glemme, at festivalen nu ligger på en campingplads og ikke på strandarealet ud mod vandet. Netop den følelse var usammenlignelig med resten af festivalen, som dog også skal have sin cadeau.
Den første spadseretur rundt på pladsen bekræftede én ting: Nordsjællands kulturlag er taget på sommerferie.
Vi går en tur rundt om pladsen og fanger et tarveligt anrettet festivalmåltid – en salat, hvor der hverken var ris eller meget andet end spinat og goma-dressing. Men nu har vi energi. Vores fest kan begynde.
Klokken bliver 20.00, og jeg går direkte over til en scene, der hedder MINI Terrassen. The Bausa spiller.
Da jeg kommer til scenen – eller rettere sagt prøver at komme til scenen – bliver jeg stoppet. Scenen er proppet. Der er ikke plads til flere gæster. Jeg kigger til højre for mig. Der er omkring 100 meters menneskekø, som venter på at komme ind.
Jeg får dog viklet mig ind til scenen. Eller skulle jeg sige klubben?
Der er overdækket med presenninger, lys over det hele, enormt mange danseglade mennesker, og nå ja – så står The Bausa og spiller et fænomenalt DJ-set.
Jeg ved ikke, om det er The Bausa, scenen eller dem begge, der passer så godt sammen. Men energien var usammenlignelig med resten af festen på Tisvilde Camping, som indtil på lørdag hedder Musik i Lejet.
Og jeg siger ikke det her, fordi man ikke også kan nyde eksempelvis Benjamin Hav, som spillede lige efter The Bausa. Jeg siger det, fordi det blev tydeligt, at den unge elektroniske scene endelig havde fået sin plads på festivalen - og det var forfriskende.
Da The Bausa spillede Magnetic og derefter gik af, passede en Benjamin Hav-koncert perfekt ind som næste kapitel på aftenen. Det var netop den symbiose og kontrast mellem musikalske udtryk, som mange glemmer er vigtig – både for festen og for kunstnerne.
MINI Terrassen formåede at levere en beach party-stemning på Musik i Lejet, som for en stund fik én til at glemme, at festivalen nu ligger på en campingplads og ikke på strandarealet ud mod vandet. Netop den følelse var usammenlignelig med resten af festivalen, som dog også skal have sin cadeau.
