Forleden faldt jeg over en Instagram-video af en ung fyr, der rappede over et beat, som straks ledte tankerne hen på Michael Jacksons klassiker “They Don’t Care About Us”.
Efter lidt research fandt jeg ud af, at det var den venezuelanske latinartist Louis BPM og hans single “MJ”.
Normalt er det tæt på en falliterklæring at bevæge sig ind på Michael Jackson-territorie. Man prøver ganske enkelt ikke at genopfinde lyden fra verdens største popstjerne uden at komme til at ligne en billig kopi.
Men Louis BPM slipper overraskende elegant fra det.
Den kun 20 år gamle musiker har allerede fået opmærksomhed fra tunge navne som Farruko og J Balvin. Hans navn dukker ofte op i latinmiljøet, og på Spotify har han allerede millioner af månedlige lyttere.
Men det interessante er ikke kun tallene. Han har nemlig også en helt unik lyd.
Latin trap og reggaeton har i årevis været domineret af Puerto Rico og Colombia. Det er her de fleste stjerner er kommet fra. Men Louis BPM repræsenterer noget andet. En ny generation af venezuelanske artister, der er vokset op med internetkultur, trap, drill og melodisk reggaeton på samme tid.
Hans musik føles mindre poleret end klassisk pop-reggaeton. Det er mere mørkt og råt. Beatsene er tunge, vokalerne autotunede og melodiske, mens teksterne balancerer mellem slang fra gaden og store følelser.
Det er den samme type energi, som gjorde artister som Bad Bunny og Anuel AA store i deres tidlige år.
Louis BPM’s store gennembrud kom med nummeret ‘Tranquilo’. Særligt remixet med Farruko, J Balvin, Kris R. og iZaak.
I latinmusikken fungerer remix-kulturen ofte som en måde at pege på genrens næste store navn. Når etablerede stjerner som Farruko og J Balvin vælger at hoppe på et remix med en upcoming artist, er det som regel fordi, de ser noget særligt i vedkommende.
Og Louis BPM passer perfekt ind i den nye bølge af melodisk trap en español. En lyd hvor reggaeton ikke længere kun handler om fest, men i lige så høj grad om stemning og identitet.
Det mest spændende ved Louis BPM er måske, at han ikke føles som en direkte kopi af nogen andre.
Hvor mange mainstream latin-artister stadig bygger videre på den klassiske reggaeton-formel, trækker Louis BPM mere mod moderne trapproduktion og mørke synthflader.
Man kan høre inspirationer fra både latin trap, amerikansk melodic rap og drill, men pakket ind i en lyd, der føles klart latinamerikansk. Og samtidig kan man tydeligt høre, at sangene er bygget til streaming-generationen. De har korte hooks og tunge beats, der fungerer på Tik-Tok og Instagram.
Han har da også stor succes på Instagram med mere end 628.000 følgere og massere reels med langt over en million visninger.
Latinmusik er ikke længere niche. Det er global popkultur.
Artister som Bad Bunny, Karol G og Feid har åbnet døren for en ny generation, hvor sproget ikke længere behøver være en barriere, så længe stemningen og den rigtige energi er til stede.
Det er den i høj grad hos Louis BPM. Derfor er der meget, som tyder på, at han er godt på vej til at blive et af de næste store navne i latinmusikken.
Forleden faldt jeg over en Instagram-video af en ung fyr, der rappede over et beat, som straks ledte tankerne hen på Michael Jacksons klassiker “They Don’t Care About Us”.
Efter lidt research fandt jeg ud af, at det var den venezuelanske latinartist Louis BPM og hans single “MJ”.
Normalt er det tæt på en falliterklæring at bevæge sig ind på Michael Jackson-territorie. Man prøver ganske enkelt ikke at genopfinde lyden fra verdens største popstjerne uden at komme til at ligne en billig kopi.
Men Louis BPM slipper overraskende elegant fra det.
Den kun 20 år gamle musiker har allerede fået opmærksomhed fra tunge navne som Farruko og J Balvin. Hans navn dukker ofte op i latinmiljøet, og på Spotify har han allerede millioner af månedlige lyttere.
Men det interessante er ikke kun tallene. Han har nemlig også en helt unik lyd.
Latin trap og reggaeton har i årevis været domineret af Puerto Rico og Colombia. Det er her de fleste stjerner er kommet fra. Men Louis BPM repræsenterer noget andet. En ny generation af venezuelanske artister, der er vokset op med internetkultur, trap, drill og melodisk reggaeton på samme tid.
Hans musik føles mindre poleret end klassisk pop-reggaeton. Det er mere mørkt og råt. Beatsene er tunge, vokalerne autotunede og melodiske, mens teksterne balancerer mellem slang fra gaden og store følelser.
Det er den samme type energi, som gjorde artister som Bad Bunny og Anuel AA store i deres tidlige år.
Louis BPM’s store gennembrud kom med nummeret ‘Tranquilo’. Særligt remixet med Farruko, J Balvin, Kris R. og iZaak.
I latinmusikken fungerer remix-kulturen ofte som en måde at pege på genrens næste store navn. Når etablerede stjerner som Farruko og J Balvin vælger at hoppe på et remix med en upcoming artist, er det som regel fordi, de ser noget særligt i vedkommende.
Og Louis BPM passer perfekt ind i den nye bølge af melodisk trap en español. En lyd hvor reggaeton ikke længere kun handler om fest, men i lige så høj grad om stemning og identitet.
Det mest spændende ved Louis BPM er måske, at han ikke føles som en direkte kopi af nogen andre.
Hvor mange mainstream latin-artister stadig bygger videre på den klassiske reggaeton-formel, trækker Louis BPM mere mod moderne trapproduktion og mørke synthflader.
Man kan høre inspirationer fra både latin trap, amerikansk melodic rap og drill, men pakket ind i en lyd, der føles klart latinamerikansk. Og samtidig kan man tydeligt høre, at sangene er bygget til streaming-generationen. De har korte hooks og tunge beats, der fungerer på Tik-Tok og Instagram.
Han har da også stor succes på Instagram med mere end 628.000 følgere og massere reels med langt over en million visninger.
Latinmusik er ikke længere niche. Det er global popkultur.
Artister som Bad Bunny, Karol G og Feid har åbnet døren for en ny generation, hvor sproget ikke længere behøver være en barriere, så længe stemningen og den rigtige energi er til stede.
Det er den i høj grad hos Louis BPM. Derfor er der meget, som tyder på, at han er godt på vej til at blive et af de næste store navne i latinmusikken.
Forleden faldt jeg over en Instagram-video af en ung fyr, der rappede over et beat, som straks ledte tankerne hen på Michael Jacksons klassiker “They Don’t Care About Us”.
Efter lidt research fandt jeg ud af, at det var den venezuelanske latinartist Louis BPM og hans single “MJ”.
Normalt er det tæt på en falliterklæring at bevæge sig ind på Michael Jackson-territorie. Man prøver ganske enkelt ikke at genopfinde lyden fra verdens største popstjerne uden at komme til at ligne en billig kopi.
Men Louis BPM slipper overraskende elegant fra det.
Den kun 20 år gamle musiker har allerede fået opmærksomhed fra tunge navne som Farruko og J Balvin. Hans navn dukker ofte op i latinmiljøet, og på Spotify har han allerede millioner af månedlige lyttere.
Men det interessante er ikke kun tallene. Han har nemlig også en helt unik lyd.
Latin trap og reggaeton har i årevis været domineret af Puerto Rico og Colombia. Det er her de fleste stjerner er kommet fra. Men Louis BPM repræsenterer noget andet. En ny generation af venezuelanske artister, der er vokset op med internetkultur, trap, drill og melodisk reggaeton på samme tid.
Hans musik føles mindre poleret end klassisk pop-reggaeton. Det er mere mørkt og råt. Beatsene er tunge, vokalerne autotunede og melodiske, mens teksterne balancerer mellem slang fra gaden og store følelser.
Det er den samme type energi, som gjorde artister som Bad Bunny og Anuel AA store i deres tidlige år.
Louis BPM’s store gennembrud kom med nummeret ‘Tranquilo’. Særligt remixet med Farruko, J Balvin, Kris R. og iZaak.
I latinmusikken fungerer remix-kulturen ofte som en måde at pege på genrens næste store navn. Når etablerede stjerner som Farruko og J Balvin vælger at hoppe på et remix med en upcoming artist, er det som regel fordi, de ser noget særligt i vedkommende.
Og Louis BPM passer perfekt ind i den nye bølge af melodisk trap en español. En lyd hvor reggaeton ikke længere kun handler om fest, men i lige så høj grad om stemning og identitet.
Det mest spændende ved Louis BPM er måske, at han ikke føles som en direkte kopi af nogen andre.
Hvor mange mainstream latin-artister stadig bygger videre på den klassiske reggaeton-formel, trækker Louis BPM mere mod moderne trapproduktion og mørke synthflader.
Man kan høre inspirationer fra både latin trap, amerikansk melodic rap og drill, men pakket ind i en lyd, der føles klart latinamerikansk. Og samtidig kan man tydeligt høre, at sangene er bygget til streaming-generationen. De har korte hooks og tunge beats, der fungerer på Tik-Tok og Instagram.
Han har da også stor succes på Instagram med mere end 628.000 følgere og massere reels med langt over en million visninger.
Latinmusik er ikke længere niche. Det er global popkultur.
Artister som Bad Bunny, Karol G og Feid har åbnet døren for en ny generation, hvor sproget ikke længere behøver være en barriere, så længe stemningen og den rigtige energi er til stede.
Det er den i høj grad hos Louis BPM. Derfor er der meget, som tyder på, at han er godt på vej til at blive et af de næste store navne i latinmusikken.
