Når Super Bowl LX løber af stablen søndag den 8. februar 2026, bliver det ikke kun amerikansk fodbold, reklamer og halftime-show, der samler verdens opmærksomhed. Inden kampen overhovedet fløjtes i gang på Levi’s Stadium i Santa Clara, Californien, står et band klar, som umiddelbart ikke ligner et oplagt match med verdens mest polerede sportsevent.
Super Bowl er ikke bare en sportsbegivenhed. Det er amerikansk kultur i koncentreret form. Alt er nøje orkestreret, brandet og glattet ud, så det kan tale til hele nationen (og resten af verden).
Musikken er ingen undtagelse. I de senere år har Super Bowl primært været domineret af aktuelle pop- og hiphopnavne, der kan samle så bred en målgruppe som muligt: Rihanna, The Weeknd, Usher, Beyoncé.
Green Day falder lidt udenfor den skabelon.
Bandet blev dannet i 1987 i Berkeley, Californien, og slog for alvor igennem i 1994 med albummet Dookie, der gjorde tre-akkorders punkrock til allemandseje. Siden har Green Day været både punkrock-outsiders, MTV-darlings, Grammy-vindere og Broadway-komponister med American Idiot: The Musical. Og nu altså også Super Bowl-åbnere.
Det er sjovt, fordi Green Day altid har sunget om kedsomhed, forstadsvrede og mistillid til autoriteter, og nu står de pludselig som soundtrack til amerikansk sportsnationalisme i højglansformat.
Måske er det også et strategisk valg for NFL. Valget af Bad Bunny til selve halftime-showet udløste et konservativt backlash i USA, hvor højreorienterede stemmer, heriblandt Donald Trump, har udtalt, at han “ikke aner, hvem Bad Bunny er”, og har sat spørgsmålstegn ved bookingen. NFL har dog forsikret, at det ikke ændrer på valget af netop Bad Bunny.
I det lys begynder Green Day at ligne et “strategisk plaster”: et band, som den brede amerikanske offentlighed kender, og som kan tale til en mere traditionel rock- og stadionvant målgruppe. Hvor Bad Bunny for nogle repræsenterer kulturel forandring og globalisering, repræsenterer Green Day noget genkendeligt og trygt.
Green Day er i dag ikke bare et band, men et generationssymbol. For mange millennials og ældre Gen Z’ere er de soundtracket til deres teenageår.
At de nu spiller Super Bowl, føles derfor ret nostalgisk. Og derfor giver bookingen faktisk god mening. Hvis Super Bowl handler om amerikansk kultur i koncentreret form, giver det mening at lade et band, der har skreget om netop Amerika i snart 40 år, sparke festen i gang.
Når Super Bowl LX løber af stablen søndag den 8. februar 2026, bliver det ikke kun amerikansk fodbold, reklamer og halftime-show, der samler verdens opmærksomhed. Inden kampen overhovedet fløjtes i gang på Levi’s Stadium i Santa Clara, Californien, står et band klar, som umiddelbart ikke ligner et oplagt match med verdens mest polerede sportsevent.
Super Bowl er ikke bare en sportsbegivenhed. Det er amerikansk kultur i koncentreret form. Alt er nøje orkestreret, brandet og glattet ud, så det kan tale til hele nationen (og resten af verden).
Musikken er ingen undtagelse. I de senere år har Super Bowl primært været domineret af aktuelle pop- og hiphopnavne, der kan samle så bred en målgruppe som muligt: Rihanna, The Weeknd, Usher, Beyoncé.
Green Day falder lidt udenfor den skabelon.
Bandet blev dannet i 1987 i Berkeley, Californien, og slog for alvor igennem i 1994 med albummet Dookie, der gjorde tre-akkorders punkrock til allemandseje. Siden har Green Day været både punkrock-outsiders, MTV-darlings, Grammy-vindere og Broadway-komponister med American Idiot: The Musical. Og nu altså også Super Bowl-åbnere.
Det er sjovt, fordi Green Day altid har sunget om kedsomhed, forstadsvrede og mistillid til autoriteter, og nu står de pludselig som soundtrack til amerikansk sportsnationalisme i højglansformat.
Måske er det også et strategisk valg for NFL. Valget af Bad Bunny til selve halftime-showet udløste et konservativt backlash i USA, hvor højreorienterede stemmer, heriblandt Donald Trump, har udtalt, at han “ikke aner, hvem Bad Bunny er”, og har sat spørgsmålstegn ved bookingen. NFL har dog forsikret, at det ikke ændrer på valget af netop Bad Bunny.
I det lys begynder Green Day at ligne et “strategisk plaster”: et band, som den brede amerikanske offentlighed kender, og som kan tale til en mere traditionel rock- og stadionvant målgruppe. Hvor Bad Bunny for nogle repræsenterer kulturel forandring og globalisering, repræsenterer Green Day noget genkendeligt og trygt.
Green Day er i dag ikke bare et band, men et generationssymbol. For mange millennials og ældre Gen Z’ere er de soundtracket til deres teenageår.
At de nu spiller Super Bowl, føles derfor ret nostalgisk. Og derfor giver bookingen faktisk god mening. Hvis Super Bowl handler om amerikansk kultur i koncentreret form, giver det mening at lade et band, der har skreget om netop Amerika i snart 40 år, sparke festen i gang.
Når Super Bowl LX løber af stablen søndag den 8. februar 2026, bliver det ikke kun amerikansk fodbold, reklamer og halftime-show, der samler verdens opmærksomhed. Inden kampen overhovedet fløjtes i gang på Levi’s Stadium i Santa Clara, Californien, står et band klar, som umiddelbart ikke ligner et oplagt match med verdens mest polerede sportsevent.
Super Bowl er ikke bare en sportsbegivenhed. Det er amerikansk kultur i koncentreret form. Alt er nøje orkestreret, brandet og glattet ud, så det kan tale til hele nationen (og resten af verden).
Musikken er ingen undtagelse. I de senere år har Super Bowl primært været domineret af aktuelle pop- og hiphopnavne, der kan samle så bred en målgruppe som muligt: Rihanna, The Weeknd, Usher, Beyoncé.
Green Day falder lidt udenfor den skabelon.
Bandet blev dannet i 1987 i Berkeley, Californien, og slog for alvor igennem i 1994 med albummet Dookie, der gjorde tre-akkorders punkrock til allemandseje. Siden har Green Day været både punkrock-outsiders, MTV-darlings, Grammy-vindere og Broadway-komponister med American Idiot: The Musical. Og nu altså også Super Bowl-åbnere.
Det er sjovt, fordi Green Day altid har sunget om kedsomhed, forstadsvrede og mistillid til autoriteter, og nu står de pludselig som soundtrack til amerikansk sportsnationalisme i højglansformat.
Måske er det også et strategisk valg for NFL. Valget af Bad Bunny til selve halftime-showet udløste et konservativt backlash i USA, hvor højreorienterede stemmer, heriblandt Donald Trump, har udtalt, at han “ikke aner, hvem Bad Bunny er”, og har sat spørgsmålstegn ved bookingen. NFL har dog forsikret, at det ikke ændrer på valget af netop Bad Bunny.
I det lys begynder Green Day at ligne et “strategisk plaster”: et band, som den brede amerikanske offentlighed kender, og som kan tale til en mere traditionel rock- og stadionvant målgruppe. Hvor Bad Bunny for nogle repræsenterer kulturel forandring og globalisering, repræsenterer Green Day noget genkendeligt og trygt.
Green Day er i dag ikke bare et band, men et generationssymbol. For mange millennials og ældre Gen Z’ere er de soundtracket til deres teenageår.
At de nu spiller Super Bowl, føles derfor ret nostalgisk. Og derfor giver bookingen faktisk god mening. Hvis Super Bowl handler om amerikansk kultur i koncentreret form, giver det mening at lade et band, der har skreget om netop Amerika i snart 40 år, sparke festen i gang.
