Louise, som kun er 20 år og har arbejdet i musikbranchen i fem af dem, er til daglig manager for tre artister, grundlægger af et musikkollektiv ved navn Ria Kollektivet, har arbejdet på GIMLE i Roskilde, har sit eget kor og, nå ja, er også ansvarlig for, at artister kommer sikkert ind og ud af festivalen.
Vi har stillet hende 10 spørgsmål, så du kan lære mere om, hvad der foregår bag scenen.
Ja, jeg er også ung i forhold til det, jeg laver. Jeg startede med selv at spille og skrive musik, men da jeg fyldte 15 år, blev jeg forperson for Ria Kollektivet, som var det musikfællesskab i Roskilde, som jeg har været med til at starte op. Det var i den periode af mit liv, at jeg begyndte at få øjnene op for det mere bagvedliggende arbejde. Jeg tror bare, jeg fandt kærligheden i at arrangere og planlægge og få alle de praktiske ting til at gå op i en højere enhed.
Det fede ved at have arbejdet på 'begge sider' af en afvikling af f.eks. en festival er, at man får en meget bredere forståelse for, hvilke behov der opstår, når man skal optræde på enten en venue eller en festival.
Når jeg har været ude med mine artister, ved jeg, hvad vi som crew har haft brug for, og derfor bliver det lettere at sætte sig i 'de andres' sted. På den måde kommer jeg måske også lettere problematikker eller spørgsmål i forkøbet. Eller det håber jeg da i hvert fald, at dem, jeg har haft ansvaret for, synes.
Ja, jeg laver jo ret mange forskellige ting, haha. De fleste har selvfølgelig rod i noget af det samme, men jeg tror, jeg er typen, der har det bedst, når der sker en masse. Jeg bliver ofte inspireret, når jeg møder seje mennesker, og så opstår der tit nye idéer. Nogle af dem handler jeg på med det samme, og andre skriver jeg ned til senere. Men jeg har nok et ret stort drive for at starte projekter op. Det med at skabe noget, der ikke har været der før, som kan glæde andre, giver super god mening for mig.
Jeg vil virkelig gerne leve af at arbejde professionelt i musikbranchen, men selvfølgelig har jeg tænkt over, at det kan blive hårdt. Jeg vil gerne skabe en bæredygtig karriere, hvor jeg kan dyrke min passion uden at brænde ud. Det kan nogle gange virke ret uoverskueligt, og jeg kommer hurtigt til at tænke, at jeg 'misser min chance', hvis ikke jeg griber de muligheder, jeg får, når der pludselig er momentum.
Lige nu bliver jeg nødt til også at have et money-job ved siden af de projekter, jeg har, fordi der også er en husleje, der skal betales. Og i de perioder, hvor man har haft lidt meget om ørerne, er det naturligvis det job, man helst vil sortere fra, så man kan fokusere på det, man brænder for.
Jeg tror, at et af de steder, det ofte kan gå galt med artistarbejde, er, hvis kommunikationen inden et show ikke har været helt på plads. Så kan der hurtigt ske misforståelser. Engang havde jeg en artist, som ikke havde fået ordentlig information om, at deres show kl. 23 i starten af april var udendørs. Det var de ikke helt glade for at opdage, og jeg var ikke så gammel, så den var lidt rough. Men så lærer man jo af det, haha.
JJamen, jeg kendte jo faktisk hverken Frederik eller Sigge, før jeg mødte dem på MiL. Jeg havde kun snakket kort i telefon med Frederik. Men de var jo bare begge to mega åbne og klar på, at jeg skulle være med på Mini Terrassen-teamet, så det har været super fedt og mega lærerigt at arbejde sammen med dem.
Vi skulle selvfølgelig lige tune ind på hinanden til at starte med. De to kender hinanden rigtig godt, og jeg havde aldrig mødt dem før, så der gik naturligvis lidt tid, hvor vi skulle lære, hvordan hinanden arbejdede under en afvikling. Men jeg synes selv, resultatet blev ret godt.
Lige nu er det, det her jeg brænder for så jeg håber jeg kan få lov til at lave det i mange år. Det kan være det en dag bliver internationalt, det ku også være redt fedt. Jeg er ikke så vild med plan b’er, så jeg vil gerne bare gå 110% på musikbranchen. Men hvis jeg en dag om lang tid bliver træt af arbejdet og har brug for noget mere stabilt, er jeg ret vild med at undervise, så jeg ku nok godt overveje at blive lærer.
I mine første teenageår skrev jeg selv en del musik. Sangskrivning kan være en meget introvert hobby, hvor man mest bare sidder alene på værelset med computeren eller sit instrument. Så jeg havde selv behov for et fællesskab omkring det at skabe musik.
Jeg tror, at behovet for at være fælles om musikken er noget af det vigtigste for mig, og det, der går igen i alle mine projekter: Om det så er at skabe rum for kreative processer, arrangere koncerter og festivaler, hvor publikum nyder musikken, et kor, hvor vi synger sammen, eller den gode artistoplevelse.
Om fem år håber jeg på, at jeg har skabt den professionelle og bæredygtige karriere, jeg nævnte tidligere. Eller at jeg i hvert fald er godt på vej og har fundet ud af, hvilken retning jeg mere specifikt vil gå i.
Louise, som kun er 20 år og har arbejdet i musikbranchen i fem af dem, er til daglig manager for tre artister, grundlægger af et musikkollektiv ved navn Ria Kollektivet, har arbejdet på GIMLE i Roskilde, har sit eget kor og, nå ja, er også ansvarlig for, at artister kommer sikkert ind og ud af festivalen.
Vi har stillet hende 10 spørgsmål, så du kan lære mere om, hvad der foregår bag scenen.
Ja, jeg er også ung i forhold til det, jeg laver. Jeg startede med selv at spille og skrive musik, men da jeg fyldte 15 år, blev jeg forperson for Ria Kollektivet, som var det musikfællesskab i Roskilde, som jeg har været med til at starte op. Det var i den periode af mit liv, at jeg begyndte at få øjnene op for det mere bagvedliggende arbejde. Jeg tror bare, jeg fandt kærligheden i at arrangere og planlægge og få alle de praktiske ting til at gå op i en højere enhed.
Det fede ved at have arbejdet på 'begge sider' af en afvikling af f.eks. en festival er, at man får en meget bredere forståelse for, hvilke behov der opstår, når man skal optræde på enten en venue eller en festival.
Når jeg har været ude med mine artister, ved jeg, hvad vi som crew har haft brug for, og derfor bliver det lettere at sætte sig i 'de andres' sted. På den måde kommer jeg måske også lettere problematikker eller spørgsmål i forkøbet. Eller det håber jeg da i hvert fald, at dem, jeg har haft ansvaret for, synes.
Ja, jeg laver jo ret mange forskellige ting, haha. De fleste har selvfølgelig rod i noget af det samme, men jeg tror, jeg er typen, der har det bedst, når der sker en masse. Jeg bliver ofte inspireret, når jeg møder seje mennesker, og så opstår der tit nye idéer. Nogle af dem handler jeg på med det samme, og andre skriver jeg ned til senere. Men jeg har nok et ret stort drive for at starte projekter op. Det med at skabe noget, der ikke har været der før, som kan glæde andre, giver super god mening for mig.
Jeg vil virkelig gerne leve af at arbejde professionelt i musikbranchen, men selvfølgelig har jeg tænkt over, at det kan blive hårdt. Jeg vil gerne skabe en bæredygtig karriere, hvor jeg kan dyrke min passion uden at brænde ud. Det kan nogle gange virke ret uoverskueligt, og jeg kommer hurtigt til at tænke, at jeg 'misser min chance', hvis ikke jeg griber de muligheder, jeg får, når der pludselig er momentum.
Lige nu bliver jeg nødt til også at have et money-job ved siden af de projekter, jeg har, fordi der også er en husleje, der skal betales. Og i de perioder, hvor man har haft lidt meget om ørerne, er det naturligvis det job, man helst vil sortere fra, så man kan fokusere på det, man brænder for.
Jeg tror, at et af de steder, det ofte kan gå galt med artistarbejde, er, hvis kommunikationen inden et show ikke har været helt på plads. Så kan der hurtigt ske misforståelser. Engang havde jeg en artist, som ikke havde fået ordentlig information om, at deres show kl. 23 i starten af april var udendørs. Det var de ikke helt glade for at opdage, og jeg var ikke så gammel, så den var lidt rough. Men så lærer man jo af det, haha.
JJamen, jeg kendte jo faktisk hverken Frederik eller Sigge, før jeg mødte dem på MiL. Jeg havde kun snakket kort i telefon med Frederik. Men de var jo bare begge to mega åbne og klar på, at jeg skulle være med på Mini Terrassen-teamet, så det har været super fedt og mega lærerigt at arbejde sammen med dem.
Vi skulle selvfølgelig lige tune ind på hinanden til at starte med. De to kender hinanden rigtig godt, og jeg havde aldrig mødt dem før, så der gik naturligvis lidt tid, hvor vi skulle lære, hvordan hinanden arbejdede under en afvikling. Men jeg synes selv, resultatet blev ret godt.
Lige nu er det, det her jeg brænder for så jeg håber jeg kan få lov til at lave det i mange år. Det kan være det en dag bliver internationalt, det ku også være redt fedt. Jeg er ikke så vild med plan b’er, så jeg vil gerne bare gå 110% på musikbranchen. Men hvis jeg en dag om lang tid bliver træt af arbejdet og har brug for noget mere stabilt, er jeg ret vild med at undervise, så jeg ku nok godt overveje at blive lærer.
I mine første teenageår skrev jeg selv en del musik. Sangskrivning kan være en meget introvert hobby, hvor man mest bare sidder alene på værelset med computeren eller sit instrument. Så jeg havde selv behov for et fællesskab omkring det at skabe musik.
Jeg tror, at behovet for at være fælles om musikken er noget af det vigtigste for mig, og det, der går igen i alle mine projekter: Om det så er at skabe rum for kreative processer, arrangere koncerter og festivaler, hvor publikum nyder musikken, et kor, hvor vi synger sammen, eller den gode artistoplevelse.
Om fem år håber jeg på, at jeg har skabt den professionelle og bæredygtige karriere, jeg nævnte tidligere. Eller at jeg i hvert fald er godt på vej og har fundet ud af, hvilken retning jeg mere specifikt vil gå i.
Louise, som kun er 20 år og har arbejdet i musikbranchen i fem af dem, er til daglig manager for tre artister, grundlægger af et musikkollektiv ved navn Ria Kollektivet, har arbejdet på GIMLE i Roskilde, har sit eget kor og, nå ja, er også ansvarlig for, at artister kommer sikkert ind og ud af festivalen.
Vi har stillet hende 10 spørgsmål, så du kan lære mere om, hvad der foregår bag scenen.
Ja, jeg er også ung i forhold til det, jeg laver. Jeg startede med selv at spille og skrive musik, men da jeg fyldte 15 år, blev jeg forperson for Ria Kollektivet, som var det musikfællesskab i Roskilde, som jeg har været med til at starte op. Det var i den periode af mit liv, at jeg begyndte at få øjnene op for det mere bagvedliggende arbejde. Jeg tror bare, jeg fandt kærligheden i at arrangere og planlægge og få alle de praktiske ting til at gå op i en højere enhed.
Det fede ved at have arbejdet på 'begge sider' af en afvikling af f.eks. en festival er, at man får en meget bredere forståelse for, hvilke behov der opstår, når man skal optræde på enten en venue eller en festival.
Når jeg har været ude med mine artister, ved jeg, hvad vi som crew har haft brug for, og derfor bliver det lettere at sætte sig i 'de andres' sted. På den måde kommer jeg måske også lettere problematikker eller spørgsmål i forkøbet. Eller det håber jeg da i hvert fald, at dem, jeg har haft ansvaret for, synes.
Ja, jeg laver jo ret mange forskellige ting, haha. De fleste har selvfølgelig rod i noget af det samme, men jeg tror, jeg er typen, der har det bedst, når der sker en masse. Jeg bliver ofte inspireret, når jeg møder seje mennesker, og så opstår der tit nye idéer. Nogle af dem handler jeg på med det samme, og andre skriver jeg ned til senere. Men jeg har nok et ret stort drive for at starte projekter op. Det med at skabe noget, der ikke har været der før, som kan glæde andre, giver super god mening for mig.
Jeg vil virkelig gerne leve af at arbejde professionelt i musikbranchen, men selvfølgelig har jeg tænkt over, at det kan blive hårdt. Jeg vil gerne skabe en bæredygtig karriere, hvor jeg kan dyrke min passion uden at brænde ud. Det kan nogle gange virke ret uoverskueligt, og jeg kommer hurtigt til at tænke, at jeg 'misser min chance', hvis ikke jeg griber de muligheder, jeg får, når der pludselig er momentum.
Lige nu bliver jeg nødt til også at have et money-job ved siden af de projekter, jeg har, fordi der også er en husleje, der skal betales. Og i de perioder, hvor man har haft lidt meget om ørerne, er det naturligvis det job, man helst vil sortere fra, så man kan fokusere på det, man brænder for.
Jeg tror, at et af de steder, det ofte kan gå galt med artistarbejde, er, hvis kommunikationen inden et show ikke har været helt på plads. Så kan der hurtigt ske misforståelser. Engang havde jeg en artist, som ikke havde fået ordentlig information om, at deres show kl. 23 i starten af april var udendørs. Det var de ikke helt glade for at opdage, og jeg var ikke så gammel, så den var lidt rough. Men så lærer man jo af det, haha.
JJamen, jeg kendte jo faktisk hverken Frederik eller Sigge, før jeg mødte dem på MiL. Jeg havde kun snakket kort i telefon med Frederik. Men de var jo bare begge to mega åbne og klar på, at jeg skulle være med på Mini Terrassen-teamet, så det har været super fedt og mega lærerigt at arbejde sammen med dem.
Vi skulle selvfølgelig lige tune ind på hinanden til at starte med. De to kender hinanden rigtig godt, og jeg havde aldrig mødt dem før, så der gik naturligvis lidt tid, hvor vi skulle lære, hvordan hinanden arbejdede under en afvikling. Men jeg synes selv, resultatet blev ret godt.
Lige nu er det, det her jeg brænder for så jeg håber jeg kan få lov til at lave det i mange år. Det kan være det en dag bliver internationalt, det ku også være redt fedt. Jeg er ikke så vild med plan b’er, så jeg vil gerne bare gå 110% på musikbranchen. Men hvis jeg en dag om lang tid bliver træt af arbejdet og har brug for noget mere stabilt, er jeg ret vild med at undervise, så jeg ku nok godt overveje at blive lærer.
I mine første teenageår skrev jeg selv en del musik. Sangskrivning kan være en meget introvert hobby, hvor man mest bare sidder alene på værelset med computeren eller sit instrument. Så jeg havde selv behov for et fællesskab omkring det at skabe musik.
Jeg tror, at behovet for at være fælles om musikken er noget af det vigtigste for mig, og det, der går igen i alle mine projekter: Om det så er at skabe rum for kreative processer, arrangere koncerter og festivaler, hvor publikum nyder musikken, et kor, hvor vi synger sammen, eller den gode artistoplevelse.
Om fem år håber jeg på, at jeg har skabt den professionelle og bæredygtige karriere, jeg nævnte tidligere. Eller at jeg i hvert fald er godt på vej og har fundet ud af, hvilken retning jeg mere specifikt vil gå i.
